I Rumænien øges antallet af konflikter imellem bjørne og mennesker, og 14 mennesker blev dræbt imellem 2016 og 2021. Landets miljøminister vil undersøge, hvordan man skaffer sig af med “de bjørne, som der ikke er plads til”
De anslåede 7.000-8.000 brunbjørne i Karpaterne i Rumænien, ser ud til at blive et tema ved lokal- og parlamentsvalget i landet i 2024. Trofæjagt blev forbudt i Rumænien i 2016, og i EU er jagt på bjørne ikke tilladt, men forud for valget presser senator Tanczos Barna på for at få øget kvoten til regulering på 220 for lokale jægere til 500. Kritikere mener, at han vil bruge dette for at få trofæjagt tilbage på brunbjørne. I Rumænien øges antallet af konflikter imellem bjørne og mennesker, og 14 mennesker blev dræbt imellem 2016 og 2021. Landets miljøminister maner til, at man først skal kende antallet af bjørne i landet, og derefter må man finde en måde, hvorpå man skaffer sig af med de bjørne, som der ikke er plads til.
Tekst: Henning Kørvel
Næstefter Rusland har Rumænien Europas største bestand af brunbjørne, men nogle rumænere mener imidlertid ikke, at antallet har den optimale bestandstæthed.
Selv om det skulle forholde sig sådan, eller virkeligheden ser anderledes ud, så er det en kendsgerning, at den formodede bestand på 7.000-8.000 brunbjørne skaber problemer i de nære omgivelser nær deres levesteder i Karpaterne.
Ifølge Politico blev der i årene fra 2016 til 2021 i de tre amter, der støder op til Karpaterne, registreret 154 bjørneangreb på mennesker. 14 mennesker døde ved angrebene, og 158 pådrog sig skader.
”Situationen er ret dramatisk for lokalsamfundene, for selv om vi i de forløbne år har haft flere instrumenter til at gribe ind for at fjerne de problematiske bjørne, skete det ikke”, siger Christian-Remus Papp, dyre- og landskabschef i WWF i Rumænien.
Han tilføjer, at bjørnemøder med turister har tendens til at stige i sommermånederne, fordi bjørne i søgen efter føde på denne årstid kommer tættere på bosættelser.
Trofæjagt på bjørne har været ulovlig siden 2016, og bjørne er en beskyttet art i henhold til EU-lovgivningen, hvilket betyder, at det er strengt forbudt at dræbe dem, men der gælder dog visse undtagelser for at beskytte menneskeliv og husdyr. Rumænien tillader således fortsat en forudbestemt jagtkvote for lokale jægere, så bestanden holdes nogen lunde under kontrol.
Strid om fastsættelse af kvote
Denne kvote har været voldsomt omstridt i de senere år, fordi rejsevirksomheder kan gøre en rentabel forretning ved at organisere jagtrejser til en værdi af mere end 10.000 euro pr. brunbjørn.
Politikere og eksperter er uenige om, hvorvidt jagtkvoten til lokale jægere skal øges eller nedtrappes.
Rumæniens regeringskoalition står over for hård kritik fra en tidligere allieret over, hvordan man håndterer tilstedeværelsen af brunbjørne i landet. Problemet truer endda med at blive et varmt valgtema, når rumænerne skal til valgurnerne i 2024.
Senator Tanczos Barna, en af lederne af det lille parti, Den Demokratiske Union af ungarere i Rumænien, presser på for at tillade mere bjørnejagt, og at jagtkvoten skal øges for at regulere bestanden for derved at reducere risikoen for menneskers liv. Han ønsker at indføre en ny lovgivning herom i dette efterår.
Kritikere siger imidlertid, at han gør det for at score politiske point i landdistrikterne forud for næste års lokale og nationale valg, og at han reelt ønsker at genindføre trofæjagt på bjørne.
”Der er intet andet levedygtigt alternativ udover at udstede forebyggelses- og interventionskvoter for brunbjørne for at sikre beskyttelse og bevarelse af arten”, siger Tanczos Barna.
Men det liberale rumænske parlamentsmedlem, Vlad Gheorghe, der er medlem af oppositionspartiet Save Romania Union mener, at Barna blot leder efter en let sejr hos vælgerne i landdistrikterne.
Barnas parti er meget stærkt i de tre amter, der støder op til Karpaterne, hvor bjørnene findes, og problemerne i forhold til mennesker opstår.
Gheorghe tilføjer, ”at det også er et politisk spørgsmål for dem. Fordi det er der, de største jagtforeninger findes, og det er dem, de tror, at de repræsenterer”.
LÆS også:
Spektakulær jagt på romansk tambjørn
I søgen efter føde kommer stadig flere bjørne i navnlig sommertiden tæt på boliger, og konflikter i forhold til mennesker er således uundgåelige.
Barnas mindretalsparti, der i øjeblikket står til fem procent, var en del af regeringskoalitionen med Socialdemokratiet og Centrum-højre National Liberal Parti i 2021, men brød tidligt i år ud af koalitionen på grund af uenighed om kabinetsposter.
Barna er selv jæger og tidligere miljøminister, og han ønsker at udelukke det rumænske akademi, der er et videnskabeligt forum, hvis udvalg til beskyttelse af naturmonumenter, havde til opgave at rådgive ved fastsættelse af en jagtkvote for bjørne.
Han hævder, at organet er under pres for at imødekomme kravene fra grønne organisationer og tilfredsstille en del af den offentlige mening.
Rumæniens tidligere miljøminister, Mircea Fechet, mener, at det er en dårlig ide at skubbe akademiet til side.
Farligt når borgerne agerer selvstændigt
”Vi er nødt til at lytte til specialisternes stemme, for jeg vil have en videnskabelig tilgang til problematikken”, siger han.
I stedet for at øge kvoten til jagt til 500 bjørne som foreslået af Barna, mens han var miljøminister, foreslår Mircea Fechet, at den skal fastsættes til 220 til lokal jagt, som også er foreslået af det rumænske akademi.
”Jeg ønsker ikke at spilde tiden”, sagde han og argumenterede for, at en længere diskussion om kvoter ville forsinke hurtig handling for at forhindre direkte konflikter imellem bjørne og mennesker, som han hævder, har været hyppigere i sommeren 2023 end de foregående år.
”Politik forsøger at påvirke ledelsen, hvilket faktisk er en dårlig ide i betragtning af, at vi er afhængige af et begrænset omfang af videnskabelig input”, siger Christian-Remus Papp og påpeger, ”at der ikke findes en reel optælling af bjørnebestanden i Rumænien, men den kun estimeres i grove træk”. Det betyder, at jagt på bjørne skal reguleres strengt for at sikre bestandens levedygtighed på langt sigt.
Kritikerne af Barnas siger, at hans forslag til øgning af jagtkvoten er en forsøg på – underhånden – at genindføre trofæjagt, men rumænerne har allerede evnen til at skyde problematiske bjørne, der søger efter føde tæt på menneskers boliger.
”Opmuntringen til genindførelse af trofæjagt på bjørne gør ikke noget for bestandskontrol”, mener Vlad Gheorghe.
Gheorghe mener ikke, at regeringen har gjort nok for at øge bevidstheden og uddanne befolkningen til, hvordan man omgås bjørne.
”Myndighederne gør ikke noget ved dette, og der er intet hegn eller andre foranstaltninger til at skræmme bjørnene bort”, siger han.
Ovidiu Ionescu, professor i vildtforvaltning ved Transilvania University of Brasov mener at regeringens nuværende strategi fejler. Som et ekko af Barna siger han, at pres fra ngo-er og følelser fører til den nuværende påståede for store bjørnebestand, som ikke blot øger antallet af konflikter med mennesker, men også truer andre dyr, fx kronhjorte.
”En af de farligste konsekvenser ved den store bjørnebestand, opstår, når folk forsøger at tage sagen i egen hånd”.
Borgerne i landdistrikterne har prøvet at lægge gift og sætte fælder for at beskytte deres afgrøder, jord og dyr imod bjørneangreb. Men det kan være yderst farligt for mennesker og dyreliv, herunder bjørne, og det kan forurene miljøet.
Miljøministeren er enig i, at der er plads til forbedringer, især når det kommer til uddannelse og offentlig bevidsthed. Men det eneste, der kan løse problemet ordentligt, er at udarbejde en langsigtet plan baseret på videnskabelige undersøgelser.
Inden årets udgang håber Mircea Fechet på at have resultaterne af en genetisk undersøgelse for at bestemme, hvor mange bjørne der findes i landet, og hvor mange der er plads til.
”Når vi kender det nøjagtige antal, kan vi tale om den langsigtede strategi, og vi bliver nødt til at fjerne det overskydende antal bjørne på den ene eller anden måde”, siger han.
LÆS også:
Spektakulær jagt på rumænsk tambjørn
