Bukkejagt: Nu eller aldrig

– Man kan ikke forvente mere end en chance til samme buk. Det er et udsagn, der kan udløse stress og frygt for ikke at slå til i sandhedens øjeblik

Af Redaktionen

Nu eller aldrig. Enhver bukkejæger kender situationen. Bukken træder frem. Du ser den og den ser dig … Du har nu kun ganske kort tid til at udnytte situationen til din fordel.

Tænker du? Det er nu eller måske aldrig?

Blandt bukkejægere er det en slags overlevering, at man ikke skal forvente mere end en chance til samme buk. Succes – målt i udnyttede chancer – vejes i evnen til at tage øjeblikket og udnytte det til egen fordel.

Men er nu eller aldrig virkelig en slags grundlov for bukkejægere? Er bukkejagt virkelig kendetegnet ved “take it ore leave it” , når chancen opstår. Altså udnytte chancen eller overlade den til naboen eller jagtkammeraten i konsortiet.

Ingen regler uden mange undtagelser. Men i Danmark, hvor presset på bukkene er højt de fleste steder, er påstanden næppe skudt helt ved siden af. Da kan det være sidste gang man ser den udvalgte buk i live.

Læs også om BUKKEFEBER

Første morgen i den nye sæson. Bukken er spottet, men den har også set dig! Hvad gør du nu? Udnytter du chancen, eller venter du på et møde under mere rolige og mindre stressende forhold?

Enhver bukkejæger kan genkende situationen: Den ofte pludselige opståede situation, hvor den øvede bukkejæger kun skal bruge dette ene øjeblik.

Skuddet falder i stort set samme øjeblik chancen opstår.

Der er ikke tid til tanker og spekulationer. Det er en rutinemæssig, ja nærmest refleksagtig håndtering af situationen.

Den rutinerede jæger tænker næppe på om det er nu eller aldrig. Chancen er der. Og den udnyttes.

For den mindre rutinerede kan der nå at løbe mange tanker gennem hovedet inden trådkorset finder ro og fingreren finder aftrækkeren.

Det er kke mindst i de situationer, hvor bukken fornemmer ugler i mosen at den mindre rutinerede kan blive grebet af en slags nu eller aldrig stemning.

Mange steder i Danmark går bukkens revir over flere terræner. Det betyder, at bukkejægerne deler den samme bestand.

Og selv om man måske har naboaftaler om hvordan man udøver jagten vil der næsten altid være en slags konkurrence om særlig attraktive bukke. Typiske bukke med en relativ høj alder eller særlig speciel opsats.

Derfor er det selvfølgelig en helt naturlig reaktion, at man bliver lidt stresset, når den udvalgte buk viser sig fordi man netop tænker, det kan være, jeg aldrig ser den igen. Om kort tid optræder den på naboreviret …

Men virkelighedens verden er måske lidt mere nuanceret. Bukke er ofte lidt mere stabile og lidt mere faste på reviret, end mange forestiller sig.

De strejfer ikke ud over flere kirkesovn. De holder sig ofte inden for et ganske lille område en stor del af tiden.

Naturligvis har de deres patruljer, som kan gå hen over naboskel. Og dermed er der risiko for, at “din buk” ender sine dage på naboreviret mens den kridtede banen af og markerede sit territorium. Og sker det, må man naturligvis lykønske den dygtige og heldige nabo …

Bukkejagt er for de storsindede. Ikke for smålige med trang til misundelse og nidkærhed.

Ældre bukke er ofte i bevægelse, når de eksponerer sig i åbent terræn. Det kan spidse situationen til, da den måske kun stopper en enkelt gang, mens den passere en lysning

Hvordan styrer man egentlig sine sine tanker, når chancen optræder og man rammes af en slags præstationsangst?

Det kræver vist et studie i menneskets psykologi, hvis man skal svare på det … Men måske kan det hjælpe at tænke på, at det sikre skud er det eneste, der virkelig betyder noget.

Frygten for at miste sin chance må aldrig gå ud over bukken. Bukkejagt er alt andet en chanceskydning. Det er det sikre skud, det sikre drab.

Et dårligt skud med efterfølgende lidelser for den anskudte buk må naturligvis aldrig blive udfaldet.

Anskydninger er som udgangspunkt helt uacceptable. De kan optræde, naturligvis! Men ét skud, et rent og hurtigt drab er det enhver bukkejæger sigter efter.

Det er ikke mindst de lidt specielle bukke, der kan sætte bukkejægerens beslutningsdygtighed på prøve – navnlig de første dage i bukkejagte, hvor risikoen for at de nedlægges på naboposten er særlig stor

Det handler om at holde hovedet koldt og reagere instinktivt, når chancen opstår. Det er handling fremfor tanke. Man må bruge de færdigheder, man har tillært sig på skydebanen.

Her har man selvfølgelig ikke bare lært sig selv at skyde hul i hul i liggende skydestilling eller fra stabil skydestok. Men også lært sig selv at skyde under lidt mere stressede forhold.

Øvelse gør mester og når chancen optræder gør man ganske som man plejer: Det er der faktisk ikke særlig meget stres i