Brugernes bidrag til Netnatur.dk’s jagtjournal er populært læsestof og den mest læste bukkejagts-beretning, skrevet af Sørens Raundal Nielsen, er på vej mod ikke mindre end 10.000 visninger

Netnatur.dk brugerne har taget godt imod den nye Jagtjournal, der blev lanceret efter jagtsæsonens (2007/2008) afslutning. Især er det populært læsestof.

Sørens Raundal Nielsens beretning om en svensk bukkejagt er d. 13. maj 2008 læst ikke færre end 9.434 gange.

Dermed bliver beretningen sandsynligvis den første i den nye jagtjournal, der runder 10.000 træf, svarende til aktiveringer og formodede læsninger. Når det sker, kvitterer redaktionen med en valgfri DVD, fra Netnatur.dk shoppen.

Vi håber, at mange flere vil dele deres jagtglæder med vores brugere, når den nye bukkejagtsæson skydes i gang d. 16. maj. Husk at det er jagtglæden – udtrykt i ord og billeder – der er det vigtigste, når der indsendes journaler. Jagtjournalen er ikke kun et udstillingsvindue for store og specielle trofæer. Det er for alle, der vil bruge et par minutter på at dele deres oplevelser med de mange brugere, der hver dag venter spændt på nye rapporter fra vores måske mest elskelige jagtform.

Jesper Grønnes beretning om sin første buk er et godt eksempel på, at det ikke nødvendigvis er fotos af medaljetrofæer, der trækker de fleste læsere til.

Ungjægerens beretning om sin første buk er p.t. læst ikke mindre end 9.282 gange.  Det er vores håb, at de mange flere danske jægere, der driver bukkejagt i udlandet, vil dele deres oplevelser med brugerne på Netnatur.dk Det behøver ikke nødvendigvis at være trofæbilleder i traditionel forstand.

Verner Mølles enestående billeder af en ræv, der forsøgte at stjæle en svensk buk, er et godt eksempel på, at også fotoreportager er populært læsestof. P.t. er den lille beretning læst mere end 3.000 gange.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version