Bukkejagt kan være mange ting, og her kan du læse om bogaktuelle Kørvels oplevelser set gennem et teleobjektiv den allerførste morgen i den nye jagtsæson for råbukke
I stedet for at tage på bukkejagt på premieredagens morgen, tog Henning Kørvel til Enø på Sydsjælland for at” pyrsche” bukke med sit kamera. På trods af det eminente vejr så han ikke ret meget råvildt, men to bukke – hvoraf den ene ville være afskudsbar, hvis råvildt på stedet måtte jages – fik han i kassen. Han så heller ikke ret mange råer, og årsagen kan være, at de råer, som lige har sat lam, holder sig skjult, indtil lammene er blevet lidt større.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Fordi jeg var i Irland i april, hvor jeg skød en mega guldmedalje vildged med 12 år på bagen, venter jeg lidt med bukkejagt i Danmark. Jagt behøver jo nemlig ikke at komme i stimer.
På premieredagen om morgenen pyrschede jeg derfor på Enø på Sydsjælland og var bevæbnet med mit Nikon kamera med 600 millimeter telelinse.
Vejret var super. Klar himmel og ingen blæst, men mildt og lunt. Jeg gættede derfor på, at råvildt stod i kø for at blive fotograferet, men da jeg efter aftale med ejeren af Reedtzholmgård parkerede bilen i hans indkørsel, følte jeg, at noget alligevel var anderledes. Der stod nemlig ikke råvildt på den ubebyggede del af Reedtzholmgårdens grund og heller ikke på engen ved busholdepladsen ud til Karrebæk Fjord.
Det bekræftede mig blot i, at råvildt på også Enø er uforudsigeligt. Nogle dage er råvildt simpelthen ikke på tæerne, og andre dage kan der være sand vrimmel midt på formiddagen eller efter middag.
På min vandring østpå ad Reedtzholmvej spotter jeg snart en smalrå i en have på højre side af vejen, men jeg kommer helt frem til stedet, hvor Reedtzholmvej dels fortsætter lige ud og dels drejer mod syd, før jeg på engen spotter en buk og en smalrå.
Bukken er seksender, men fordi den har tendens til ”briller” om øjnene, og halsen ikke er tyk som en ældre buks, tipper jeg dens alder til tre år.
Jeg ser derefter ikke mere råvildt, før jeg kommer tilbage til engen ved busholdepladsen, Her går pladsbukken, en gammelrå og en smalrå. Gammelråen er endnu tykmavet, hvilket fortæller, at den endnu ikke har sat lam.
John mener, at der i øjeblikket ses færre råer på Enø, fordi de der har sat lam, holder sig lidt skjult, mens lammene er små, hvilket lyder plausibelt i mine øren.
Pladsbukken er en ældre herre, der med garanti er over fire år, men kan være både seks og syv år gammel. Hvis dens opsatsvægt følger udseendet, hvilket man dog aldrig kan vide på forhånd, så kan den mageligt være en bronzemedalje, men om den er det, bliver aldrig opklaret, fordi råvildt på Enø ikke jages.
Her kan jordrugende fugle ikke yngle
Kun ræve er jagtbare, hvilket også er tiltrængt, men den seneste rævejagt i januar gav imidlertid ikke noget resultat, hvilket dog ikke er udtryk for, at der på Enø så ikke findes ræve på øen, for det gør der skam i en grad, så jordrugende fugle som svømmeænder og vadefugle overhovedet ikke får yngel på vingerne,
På øen Lindholm i Karrebæk Fjord har jordrugende fugle også problemer. På fjorden har der i år ligget en del edderfugle, hvilket hos nogle tændte håbet om, at de ynglede på Lindholm, men fordi John i sin kikkert har set ræve på øen, så det håb slukket helt og aldeles.
Men succesen for råvildtet på Enø fortsætter. Bestanden på øen tæller vel i omegnen af et hundrede styk, der – på trods af, at dyrene ikke jages – alligevel til en vis grad bliver reguleret, fordi dyr dør af naturlige årsager, og andre bliver kørt ihjel på Enø Kystvej, hvor hastighedsgrænsen er 40 kilimeter i timen, ligesom det må antages, at andelen af både unge bukke og råer, som ikke accepteres af ældre artsfæller, i brunsttiden udvandrer til nye revirer, hvilket i praksis vil sige, at de svømmer over til Gavnø eller Karrebæksminde og slår sig ned i territorier der eller længere borte, der er ledige.
Råvildt på Enø ser ud til at være sundt og i god kondition. Her er masser af føde på brandbælterne og engene, hvor dyrene æder græs, men fordi råvildt er ”feinsmeckere”, supplerer de gerne græsset med blomster og andre planter i haverne og på fællesarealerne.
Blandt planterne, som råvildt elsker at æde, er hække, som de æder skud fra op til bidehøjde. En mirabelhæk på hjørnet, hvor Reedtzholmvej dels fortsætter østpå og dels svinger til højre mod syd, ses det, at mens den nederste del af hækken op til og med bidehøjde er befriet af alle unge skud af råvildt, så er hækken oven over bidehøjde fem-syv cm bredere, fordi råvildt ikke kan bide skud så højt oppe. Andre hække med planter, som ligeledes er velsmagende for råvildt, ser ligesådan ud til glæde for nogle beboere og ugunst for andre.
LÆS også:
Første anmeldelse af Råvildt og råvildjagt
Pæn seksender, men den er antagelig kun tre år, og hvis den gik et sted, hvor der blev jaget, ville jeg foretrække, at den fik et-to år mere på bagen, før den blev afskudt.
Den samme buk i en anden positur, der underbygger, at råvildt på Enø er i generelt god kondition.
Smalråen, som den antagelig treårige seksender fulgtes med. Den bliver først beslået i brunsten i år.
Gammelråen på engen ved busholdepladsen er endnu tykmavet, hvilket viser, at den endnu ikke har sat sit eller sine to lam.
Gammelråen taget et vue ud over Karrebæk Fjord, der kendetegnes ved at der er uhyre lavvandet helt ind til land på øens nordside.
Pladsbukken på engen ved busholdepladsen er en ældre herre, der er over fire år, og nemt kan være seks-syv år gammel.
