CIC, der som bekendt er den øverste repræsentation for jægerne på globalt plan, tog i lørdags afstand fra blyhagl til jagt
Af Redaktionen
Det skete på CIC’s generalforsamling, hvor man vedtog en resolution, der henviser til risikoen for, at blyhagl forgifter vandfugle, ådselædere og rovfugle, og ligeledes påpeger risikoen for, at vildtkød kan indeholde bly i mængder, der er giver risiko for folk, der spiser det.
Det er ny viden om, at ikke bare vandfugle optager blyhagl, men at problemet mange steder er mindst ligeså stort for fugle i tørre økosystemer, f.eks. fasaner og agerhøns, hvortil kommer den sekundære forgiftning af fugle, der æder anskudt vildt med blyhagl i.
På generalforsamlingen blev også spørgsmålet om blykugler rejst, og særligt konklusionerne fra en nylig afholdt workshop i Berlin, som konkluderer, at
“blyforgiftning er den vigtigste dødelighedsfaktor blandt havørne, og at halvdelen skyldes bly fra hagl og riffelkugler”.
Men CIC var ikke klar til at tage stilling til spørgsmålet om blykugler og holdt sig til problemerne med blyhagl, som organisationen nu anbefaler regeringerne at løse sammen med jagtens organisationer både nationalt og internationalt.
Niels Kanstrup, fra Dansk Jagtakademi og præsident for CIC trækfuglekommission, var én af de drivende kræfter bag resolutionen. Han siger efter mødet:
– Det glæder mig meget, at CIC nu tager et klart standpunkt om blyhaglene. Vi har mere og mere viden om blyets skadelige effekter, og på sigt kan jagten ikke overleve på at sprede et giftigt tungmetal i naturen og forårsage øget dødelighed i vildtbestande, hvad enten der er tale om jagtbare arter eller andre. Og sundhedsaspekterne er ekstremt vigtige.
– Måske står vi ikke med et akut forgiftningsproblem, når det gælder blyammunition og spisevildt. Men samfundet omkring os afvikler bly, hvor det end kan lade sig gøre. Amerikanske stater er begyndt at fraråde, at gravide spiser vildt, der er nedlagt med blyammunition.
Eksperter er mere og mere af den opfattelse, at er ikke er en nedre grænse for blyets giftighed. En sådan udvikling må myndighederne, jægerne og deres organisationer være meget mere på vagt overfor, end det i dag er tilfældet, også her i Danmark.
– Derfor er det glædeligt, at CIC går forrest, og jeg håber meget, at de nationale organisationer vil følge op, selv om det kræver mod, siger Niels Kanstrup, og fortsætter:
– Der er ekstrem meget konservatisme omkring blyet, og man bliver ikke populær af at sige sandheden. Min fornemmelse er desværre, at den helt store bekymring for de fleste jægeres vedkommende er risikoen for at deres kære våben får en ridse. Og så er der ekstremt mange fordomme om de alternative hagltyper, og sjovt nok, er modstanderne typiske dem, der absolut ingen erfaring eller viden har om hele spørgsmålet.
– Jeg håber, at der med CIC’s beslutning vil være sat en stopper for de mange spekulationer om at genindføre blyhagl til jagt i Danmark. Dét tåler jagten ganske enkelt ikke, slutter den danske biolog.
