Det er ofte trofæjagt, der trækker danskere til Sydafrika, men i beretning – der kan læses i Jagtbogen – Råbukken, er udgangspunktet cullhunt med ikke mindre end 23 dyr på licensen
Når jagtbudgettet er under pres, må der søges alternative løsninger for at få gode jagtoplevelser. En cullhunt, eller reguleringsjagt, i Sydafrika hører til i den billige ende, men giver fuld valuta for pengene. Per Kauffmann beretter om cullhunt med 23 dyr på licensen.
Mine to danske venner og jeg modtages i lejren af den sydafrikanske farms ejer, Tim, og to lusebefængte terrier.
Den ene er Tims, den anden tilhører hans nye husholderske. Tims kone døde for et år siden af et bistik i halsen.
Hun ser venlig ud på de billeder, der står af hende i spisestuen, i stærk kontrast til den nye husholderske Daphne, der byder velkommen med en skærebrænderagtig og metallisk stemme og på en måde, så man ikke rigtig tror, hun mener det.
Jeg fornemmer straks, at hun er en hejre. Ikke en af de smukke silkehejrer, der går rundt blandt kvæget, mere bare en hejre i den gammeldags betydning.
Det er midt på eftermiddagen og køligt i luften. Der er da også lovet både regn, torden og lynild de næste dage, så det er bare med at komme i gang med arbejdet. For netop lidt arbejde er der over denne jagt.
Det er nemlig ikke en af de trofæjagter, der oftest trækker danskere til Sydafrika. Det er kødjagt, for Tim har alt for meget vildt i det 16.000 tønder land store hegn.
Farmen ligger ved floden Orange, der danner grænsen mellem Eastern Cape og Free State og vi skal ”culle” eller regulere hver 23 dyr fordelt på 13 springbukke, 8 blesbukke og to gnuer, wildebeest også kaldet.
Herudover er rovdyr uden beregning. Det ligger i luften, at noget af jagten vil foregå fra bil, hvilket jeg da også allerede har indstillet mig på.
Herudover er der mulighed for at skyde de trofæer, vi måtte ønske fra prislisten, hvilket jeg dog har besluttet skal foregå fra jorden
