Undervurderes bestanden af dåvildt og er jagttiden afbalanceret i forhold til kronvildt? Med udgangspunkt i et konkret område ser vildtbiolog Egon Bennetsen nærmere på det spørgsmål
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
DÅVILDTBESTAND UNDERVURDERES
Den Nordjyske Hjortevildtgruppe er godt på vej til i Nordthy at sælge ud af en kronvildtbestand med trofæer i vesteuropæisk topklasse for en stor konkurrerende dåvildtbestand af mildt sagt middelmådig kvalitet. (Se fotos nederst).
Alligevel har dåvildt væsentligt kortere jagttid end kronvildt!
***
Alle undersøgelser viser, at fritlevende veletablerede hjortevildtbestande undervurderes ved direkte ”optælling”, der som regel mere har karakter af rent gætværk.
Så når nogen ”estimerer” bestanden i et område uden nogen som helst oplysning om metode og resultat, er et sådant ”estimat” lige til papirkurven, da det minder mere om ”sig et tal”.
Dåvildt er pr. definition en invasiv vildtart, da den jo: ”Er ikke hjemmehørende, og påfører hjemmehørende arter (kronvildt og især råvildt) voldsom konkurrence”.
Jeg er overhovedet ikke fanatisk med hvorvidt en art er hjemmehørende eller ej. Jeg mener, at man bør have en pragmatisk tilgang og vurdere arten ud fra en samlet økologisk vurdering af området.
Når nu dåvildt er en fødemæssigt meget nøjsom og dominerende vildtart, bør bestanden håndteres ud fra et forsigtighedsprincip.
I ”Den gyldne trekant” hvor jeg bor, (Den del af Thisted Kommune, der ligger nord for Hanstholm – Østerild, Bulbjerg) opstod bestanden ved et udslip af dyr af især engelsk oprindelse, som man senere totalfredede i 6 -7 år og derefter gav meget kort jagttid.
Hjorte 2+ fik en jagttid i den første uge i januar. Sidste år blev det udvidet til 16/12 -31/12 for hjorte 2+.
(Då, kalv, spidshjort: 2017/18: 1/11 – 31/12, 2018/19: 16/11 – 31/1).
Altså væsentligt kortere jagttid end det hjemmehørende kronvildt.
Ud fra:
- Afskydningstallene
- Den store indgangsbestand allerede før fredning
- De mange år med fredning og kort jagttid
- Hvad jeg selv har erfaret på min egen ejendom og i statsplantagerne i august – september
kan der sagtens være tale om, at bestanden af både kronvildt og dåvildt er over 1.000 stk. om foråret.
Skader på afgrøder signalerer, at den økonomiske bæreevne er overskredet. Jeg mener, man i området bør tilstræbe højest 600 krondyr og 200 dådyr i forårsbestand.
Så ville dåvildtet lægge beslag på ca. 1/7 af fødegrundlaget, og konkurrencen ville nok være til at leve med.
Nogle vil hævde, at dåvildt ikke laver mange skader på landbrugsafgrøder. Måske ikke direkte.
Men gennem dåvildtets græsningstryk i skoven påfører det kronvildtet en voldsom konkurrence, (som kronvildtet uvægerligt taber) og presser dermed kronvildtet til at søge endnu mere føde på markerne og dermed øges skaderne.
Råvildtet presses ingen steder.
De er, på grund af deres fødebiologi og territoriale natur, tvunget til at blive, men går ned i antal, startende med at de kun sætter et lam, og sluttelig kan de uddø i områder.
Mens man nok kan få et vist overblik over minimumstal af kronvildt ved at tælle rudlerne om vinteren og i brunsten, er det helt umuligt med dåvildt hos os. De optræder i skoven i familiegrupper på 2- 5 dyr, og kun sjældent træffes rudler på op til 10 – 12 stk.
Faldende mængde og kvalitet af føde vil først komme til udtryk i kalvevægtene og dernæst i gevirvægtene. Det skyldes, at kalve og gevirer udgør en slags overskudsproduktion, som fra et populationsmæssigt synspunkt er det, der bedst kan undværes.
En meget simpel opsamling af kalvevægte ville derfor være en fintfølende indikator for bestandens størrelse i forhold fødemængden. Det har man i Hjortevildtgruppen og hos NST ikke ønsket at gøre brug af.
Hvorfor?
Det kan undre, når man samtidig som besatte samler hjortetænder ind, der ikke er dokumenteret at kunne bruges til at vise dyrenes alder med bare nogenlunde sikkerhed.
…
AFSKYDNING AF DÅVILDT I THISTED KOMMUNE
I hele Thisted kommune blev der af de detailindberettede dyr til vildtudbyttestatistikken i 2017/18 kun indberettet 5 hjorte 2+ samt 1 ”hjort ukendt” i januar måned, hvor jagttiden lå i første uge. Her udgjorde de detailindberettede dådyr 55 % af alle indberettede dådyr.
I 2018/19 med fordoblet og flyttet jagttid (16/12 – 31/12) var tallene 17 hjorte 2+ indberettet i december måned. Her udgjorde de detailindberettede dådyr 60 % af alle indberettede dådyr.
Når man tænker på det store område kommunen dækker, at dåvildt er vidt udbredt, og at 2+ omfatter alle hjorte fra 2-årige stanghjorte over 6- årige fuldskufler til 12- 14- årige oldinge på gravens rand, er det jo nærmest ingenting.
I de 7 jagtlejemål i områdets statsplantager havde hvert konsortium en hjort 2+ på kvoten, men i 6 af dem lykkedes det ikke at nedlægge en hjort i 2018!
Det tangerer nærmest embedsmisbrug at opretholde en jagttid, der er kortere end kronvildtets!
Man bør friholde hjorte 2+ fra jagt før 1/12 af hensyn til brunsten, men kunne udmærket forøge til en jagttid på 1/12 – 31/1.
ET EKSEMPEL FRA DET VIRKELIGE LIV
Nedenstående serie af fotos fra 12 vildtkameraer på mine 66 ha viser meget tydeligt, hvor håbløst det er at forsøge at ”estimere” bestanden.
Bemærk:
- Kameraerne dækker under 2 ha i dagslys og under 1 ha om natten. Altså under 3 % af arealet.
- Jeg har medtaget alle hjorte ældre end 2 år, jeg mener at kunne skelne fra andre siden 1/9.
- En del af især de 2- årige stanghjorte var svære at skelne fra hinanden. Så de er underrepræsenteret i materialet.
DER ER IALT 25 FORSKELLIGE HJORTE (HÅBER JEG) I FOTOSERIEN.
JEG HAR SELV I DE 2 ½ MÅNED SET 2 HJORTE ÈN GANG HVER!
- Det på trods af, at jeg dagligt færdes på ejendommen og nok har siddet på anstand morgen eller aften 15 gange i perioden.
- Og på trods af at perioden omfatter brunsten, hvor hjortene er særligt aktive.
En del af forklaringen får man, når man ser at kun 4 af de 25 fotos er dagslysbilleder.
Her i området er dåer og kalve meget lidt dagaktive året rundt. Hjortene er relativt nemme at se om sommeren, men fra de begynder at lave brunstgruberne medio september er også de hovedsageligt nataktive – fra brunstens ophør medio november i ekstrem grad.
I de år der har været jagt på dåhjortene, har vi aldrig set en hjort i jagttiden.
Det viser, hvor umådelig svært det er at jage dåvildt her i Hjardemål Klit, hvor gode især 2+ hjortene er til at passe på sig selv, og hvorfor man roligt kan udvide jagttiden.
Når det som vist er helt umuligt, at ”estimere” bestanden på 66 intensivt overvågede ha er det selvsagt latterligt at forsøge på de mange tusinde ha statslige klitplantager.
Formanden for hjortevildtgruppen nævnte på et møde for et par år siden, at han kun havde set en enkelt kronhjort på alle de jagter, han havde deltaget i gennem sæsonen.
Hvis han dermed ønskede at antyde, at det var meget svært at få en hjort at se, på trods af en stor bestand, og man derfor undervurderede den, er det jo en fin pointe.
Hvis han derimod ønskede at antyde, at det stod skralt til med bestanden, er det jo helt galt.
For så vidt angår hjortevildtgruppens håndtering af jagttider på dåvildt, synes det sidste synspunkt at være styrende, og det får mig uvilkårligt til at mindes denne plakat fa min ungdom:
Plakat af Poul Andersen, 1963
(efter aftale med frou-frou.dk, der sælger plakaten)
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 138)
