Af Redaktionen
Der er ikke dårligt jagtvejr, kun dårlig jagtbeklædning. Det kunne meget vel være parolen, da Deerhunter d. 4. oktober 2015 bød velkommen til hønsejagt på sønderjyske Schakenborg. Men jagtværten Lars Engel vidste, at tåge og manglende vind faktisk er dårligt jagtvejr – uanset påklædning.
Der var nemlig hønsejagt på programmet. Vel at mærke med hurtiggående engelske racer. Og skal det lykkes en pointer eller en setter at lokalisere fuglene inden de kommer for tæt på og støder dem, skal der være lidt vind at arbejde med.
Hvordan det gik med dagen – der også bød på jagt med stødende hund(spaniels) – vender vi tilbage til. Men allerede nu kan det dog røbes, at det gik overraskende godt.
Fugle var der nemlig nok af. Desuden havde hundeførerne valgt at satse på erfarne, ældre hunde, der junne tilpasse søg og fart efter de vanskelige forhold
Dermed skrev dagen sig alligevel ind som en minderig oplevelse. En dag der desuden gav deltagerne fornyet håb om jagten med stående engelske jagthunde. Den tidligere så udbredte jagtform har nemlig en fremtid – når der vel at mærke gøres en helhjertet indsats for at optimere levevilkårene for det vildt, der holder til i markerne. Især for det fuglevildt, som jagtformen er så afhængig af nemlig agerhønen. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 131)