– Ethvert opslag rettet mod personer, jagt og Danmarks Jægerforbund (DJ) slettes uden varsel. Sådan lyder det fra DJ-s nordjyske Facebookside, som blokerer medlem, der vil diskutere HB-chikane i DJ

Af Redaktionen – med anvendelse af mail fra Thorbjørn J. Roursgaard

Kreds 1 i Danmarks Jægerforbund tillader efter meget at dømme ikke debat om aktuel sag om nordjysk HB-medlems udtalelser under stormøde i Jagtens Hus.

Udtalelser som er blevet omtalt som “Højst upassende” og som har rejst principielle spørgsmål til hovedbestyrelsen. Bl.a. om hvorvidt det er inden for skiven af godt bestyrelsesarbejde, at sprede rygter om tillidsfolks utroskab (rygter på det skarpeste afvist af berørte tillidsmand),

Én af dem, som har fået et indlæg på den nordjyske facebookside slettet, er Thorbjørn J. Roursgaard.

I en mail sendt til kredsens Facebook-administrator, klager han over, at indlægget er fjernet og at han fremover er nægtet afgang til at ytre sig på siden.

Med tilladelse fra Thorbjørn J. Roursgaard bringes herunder klagen, som indeholder det indlæg, som administrator af siden har slettet.

“I går oploadede jeg dette opslag på Kreds 1 facebookside, det blev derefter fjernet, og jeg blev blokeret, efter det havde fået flere positive likes”

“Og så skriver Leif Bach (HB-medlem i kreds 1, red.) at han ikke kommenterer på gamle sager, hvad så med Leif Bach, at du kommenterer på alle de fejl du laver nu, i stedet indkalder du til forsoningsmøde med Steen Larsen og Claus Lind Christensen. Og får lukket munden på Steen Larsen, for din modbydelige beskyldning om utroskab, indse nu du ikke har format til din stilling som HB medlem! Træk dig om inden du bliver smidt ud!!  

Det er efter min og mange andres mening, fuldstændig utilstedeligt, hvis man som mange årig medlem af DJ, ikke må oploade sin holdning på kredsens facebookside, fordi man i kredsen åbenbart accepterer Leif Bachs fuldstændige skandaløse optræden på et møde med mere end 20 medlemmer (elefant i en glasbutik).

Leif Bach tilsviner Steen Larsen for utroskab helt ubegrundet, som i allerhøjeste grad ikke hører hjemme på et sådan møde, hvor Leif Bach optræder i skikkelse som HB medlem i DJ. Leif Bach er nok den eneste der ikke kan se hans chikane i udtalelsen, hvilket i endnu højere grad viser hans manglende format til hans post i hovedbestyrelsen!

Det er min overbevisning, sammen med mange andre medlemmer af DJ, at sagen ikke er lukket fordi man har haft et møde med Steen Larsen, det er jo trods alt medlemmerne der skal acceptere laden og gøren fra Kreds og Hovedbestyrelse i DJ.”

Jeg ser frem til, at der bliver taget handling på dette, og forventer en undskyldning for, at være blokeret på facebook, for at oploade en rellevant besked til medlemmer af kreds 1. Det er uacceptabelt hvis ikke medlemmer må ytre sig på kredsens

De bedste Jæger hilsner!

Thorbjørn J. Roursgaard

Det nordjyske medlem kommer dog til at se langt efter en undskyldning fra kredsbestyrelsen i Danmarks Jægerforbunds kreds 1.

I svaret fra den Nordjysk kreds understreges det nemlig, at man ikke vil undskylde, at medlemmets indlæg er slettet. Det holder sig nemlig ikke indenfor reglerne, som det hævdes, at Thorbjørn J. Roursgaard burde have sat sig ind i inden han postede sit indlæg.

Men den forklaring mener Thorbjørn J. Roursgaard ikke er plausibel.

I følge Thorbjørn J. Roursgaard har den nordjyske kreds nemlig indført regler, som gør kredsbestyrelsen i stand til at slette stort set alle de indlæg, som de ønsker – hvis blot der henvises til reglerne, der kan tolkes, som kredsens bestyrelse har lyst til.

– I skrivelsen til mig oplyses der følgene omkring reglerne:

Danmarks Jægerforbunds Kreds 1 arbejder på, at man også på Facebook behandler hinanden ordentligt. Ethvert opslag i en ikke sober tone eller rettet mod personer, jagt eller Danmarks Jægerforbund slettes uden varsel.

– Jeg mener denne skrivelse i høj grad tillader censur – og den måde at drive en Facebookside for medlemmer på sætter tankerne tilbage til Tyskland under krigen, siger Thorbjørn J. Roursgaard til Netnatur.dk

– Hvis Facebooksiden kun skal virke som en kalender, for det som sker i kredsen – og som talerør for kredsbestyrelsens meninger – bør man melde klart ud. Så skal man ikke foregive, at det er en Facebookside, hvor medlemmerne også kan ytre sig og diskutere holdninger til forskelllige emner.

I en mail sendt til en administrator af den nordjyske Facebookside skriver Thorbjørn J. Roursgaard lørdag d. 4. maj:

Jeg er meget skuffet over dit svar, jeg vil gerne have præciseret, hvori jeg ikke har brugt en sober tone i mit indlæg, og uddybet hvor jeg har overtrådt reglerne?
Desuden er det vel ens ret som medlem af DJ, og være kritisk over det arbejde som folkevalgte HB medlemmer udfører. Det i foretager jer ved, at slette opslag og blokerere medlemmer, er jo decideret censur, som går direkte imod Formand Claus Lind Christensens visioner om åbenhed i forbundet, som var et af hans punkter da han skulle vælges til formand.
Jeg har naturligvis læst Leif og Steens indlæg. Desuden har jeg talt med Steen idag, da han er en rigtig god kammerat, så jeg er fuldt orienteret om hændelsesforløbet.
Jeg vil også gerne have præsiceret hvordan kredsbestyrelse og kredsformand, kan acceptere at repræsentanten i HB Leif Bach kan komme med sådanne udtalelser om Steen Larsen, uden det får konsekvenser.
Man kan da ikke stiltigende acceptere dette, uanset om Leif har haft møde med Steen. Der må da være en holdning til hvordan man opfører sig som repræsentant for DJ og i særdelelshed som kreds repræsentant. Jeg forventer desuden at få adgang til facebooksiden igen, som gyldigt medlem af DJ i kreds 1.
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version