J. Nielsen Design er et nyt firma, hvor firmaets medarbejdere og produktionsteknologi bygger på mange års erfaring i produktion af jagtrifler og tilbehør til samme

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 129)

Af Frank Nørby

Jørgen Nielsen har med etableringen af dette selskab taget hul på et nyt spændende eventyr indenfor fremstillingen af jagtvåben og tilbehør.

Op gennem 80’erne opkøbte Jørgen store partier af de gamle militærrifler Carl Gustaf i Sverige og ombyggede dem til jagtrifler. Disse var i en årrække meget populære såvel i Danmark som Sverige.

I 1994 overtog han Schultz & Larsen Otterup og flyttede maskinparken til Rask Mølle. Her gennemgik produktion en total forandring. Han skabte først model DL97. Siden fulgte Classic og Victory med det indbyggede montagesystem Slid & Lock. Sidst kom Hard Core lyddæmperne.

Nye projektiler

Med sin enorme viden om jagtvåben og sine kreative evner indenfor produktionsteknologi vil han udvikle og gradvist lancere et bredt udvalg af nye produkter og her iblandt projektiler til den kræsne, men prisbeviste, jæger.

Jørgen har nu kastet sig over udvikling og produktion af (blyfri) homogene projektiler, som i daglig tale kommer til at hedde Sonic bullets.

Frank1

Projektilerne vil dreje sig om to segmenter; spidsskarpe træningsprojektiler og homogene jagtprojektiler. Vi vil i denne artikel hovedsagelig kigge på jagtprojektilet.

Projektilet er i sin indledende fase af udviklingen, og der vil givetvis komme små justeringer hen ad vejen, efterhånden som der indsamles praktisk erfaring med projektilet. Der vil kunne drage hurtig nytte af, at det er et dansk koncept, så tilbagemeldingerne fra brugerne hurtigt kan justeres og implementeres.

Fuldkappet messing

Jagtprojektilet er et fulddrejet messingprojektil, hvoraf bagenden er massiv svarende til ca. 2/3 og en hul forende på ca. 1/3. Det er ikke et ekspanderende projektil, som vi er vant til, men en forende der har et løst monteret spearhead, der ved anslag opbryder den forreste 1/3 af projektilet i flere fragmenter, der spreder sig ud fra sårkanalen. Dette sikrer en stor og hurtig sårskade/blodtab. Den bagerste 2/3 sikrer dyb penetration (gennemskud), idet der ikke er et stor opsvampet areal foran restkuglen.

Priserne vil ende på omkring 1-2 kr. pr. træningsprojektil og 5-6 kr. pr. jagtprojektil. Så på denne side er det et overordentlig konkurrencedygtigt produkt på niveau med gennemsnittet af projektiludvalget i Danmark.

Der har igennem mange år være talt og skrevet om “chok”-effekt/drab af et riffelskud, men fakta er, at vildtet dør af blodtab eller separation af centralnervesystemet fra hjernen. Man kan godt mene, at chokeffekten kommer af den fysiske påvirkning der lammer dyret, og bevirker, at dyret falder på stedet og forbløder, inden lammelsen fortager sig igen. Denne kugletype vil give en stor indre påvirkning af de vitale dele, når forenden af projektilet spreder sig ud fra sårkanalen.

Fremtiden for bly i dansk riffelammunition er der i de senere år blevet gisnet meget om. Med påbuddet om brug af blyfri projektiler i mange af Tysklands statsrevirer, og de positive resultater man igennem det sidste år har høstet af de indsamlede data med brugen af disse, er at et sådant indgreb måske også kommet et skridt nærmere til de danske jægere.

Et andet incitament for at gå over til homogene kugler er de svenske undersøgelser, der har påvist en meget større spredning af blyfragmenter ud i kødet fra alm. blyholdige projektiler end først antaget. Dette kan udgøre en ikke ubetydelig sundhedsrisiko ved indtagelse.

Den øverste rille på midten af projektilet er tre tiendedele tykkere end resten af projektilet. Dette bevirker, at berøringsfladen der presses igennem riffelpiben, er væsentlig mindre end andre massive messingprojektiler på markedet. Dette giver et mere kontrolleret starttryk i piben samt et mere stabilt projektil og en ikke ubetydelig mindre aflejring i piben.

Der har været en stor skare entusiastiske skytter med i udviklingsfasen. De har afprøvet disse projektiler med stor succes, og præcisionen virker lovende. Vi vil her på Netnatur i samarbejde med testskytte Andy Rincon, afprøve jagtprojektilet i forskellige medier og på jagt igennem det næste stykke tid.

Jørgen har ligeledes i sine fremtidige tanker at indkøbe en cam-lock lademaskine, så han yderligere kan tilbyde fuldt ladede patroner til meget konkurrencedygtige priser.

Et af nøgleomdrejningspunkterne i dette projekt er ligeledes de massive træningsprojektiler, som er ballistiske tvillinger med det jagtprojektil, man har valgt. Så kan der trænes med Sonic trainer og jages med Sonic jagt uden supplerende indskydning.

Et andet segment der undersøges, er et kobberprojektil, hvor der vil kunne laves en ekspansion og opsvampning, som den vi kender fra normalt ekspanderende projektiler.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version