Krondyrjægere får alt for lidt ud af de danske krondyrbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse. Det konkluderer ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet …
Af Redaktionen
De danske kronhjorte nedlægges for unge. Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande – på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland.
Rapporten “Bæredygtig krondyrforvaltning” peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.
“Løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,” siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde. Undersøgelsens populationsbiologiske analyser af de to bestande viser, at der endog meget langt imellem de gamle, flotte “kapitalhjorte”.
Netop i disse uger strømmer naturelskere ud i landskabet for at opleve krondyrenes brunst og for om muligt at få et glimt af en af de brølende, fuldvoksne hjorte, som med fuldt udviklet gevir og manke samler sig et harem af hinder omkring sig. Lige så ivrige efter at komme ind på livet af en stor hjort, er de mange jægere som ejer eller lejer krondyrjagt.
“Begge grupper hjorteelskere har imidlertid et fælles problem: Selv om krondyret er mere talrigt end nogensinde, er der endog meget langt imellem de gamle, flotte “kapitalhjorte”,” siger Peter Sunde og fortsætter:
“I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige “mellemhjorte” som teenagefløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.”
Lars Jensen, formand for Jægerforbundets hjortevildtudvalg, er enig i rapporten og på jægerforbundets hjemmeside siger han:
– Et ændret afskydningsfokus vil give stærkere bestande med flere modne hjorte. De modne hjorte har en række biologiske funktioner, vi ikke skal underkende, men vigtigst er det, at der er stor politisk bevågenhed på emnet, især fra andre jagtpolitiske meningsdannere end Jægerforbundet.
– Enhver vil med det blotte øje kunne se et ændret udseende og adfærd fra en kronhjort, som er blevet gammel. Rapporten er helt klar i sine konklusioner – det er jægernes overudnyttelse af unge hjorte, som fratager alle muligheden for at opleve denne udvikling. Jeg mener ikke det på nogen måde kan karakteriseres som bæredygtigt, når jægernes adfærd fratager alle andre en mulighed for at opleve vores største landlevende pattedyr fuldt udvokset, siger Lars Jensen.
