Bag initiativet står det føderale tyske agentur for naturbeskyttelse i samarbejde med universiteterne i Mainz og Regensburg, WWF i Tyskland og CIC. Et af hovedformålene med initiativet er at styrke bekæmpelsen af handelen med elfenben.
Af Redaktionen
CIC – International Council for Game and Wildlife Conservation – anmoder nu trofæjægere, som har nedlagt elefant om noget så usædvanligt som et lille stykke af elefantstødtænderne som et led i opbygningen af en database for elfenben.
Bag det ikke mindre spektakulære initiativ står det tyske føderale agentur for naturbeskyttelse i snævert samarbejde med universiteterne i Mainz og Regensburg, World Wildlife Foundation – WWF – i Tyskland og CIC.
Når databasen er fuldt udbygget, vil det være muligt at bestemme den geografiske oprindelse for såvel en hvilken som helst elefantstødtand som smykker og skærearbejder i elfenben. Udover at kunne udpege, hvor en given elefant har levet, vil databasen kunne levere information om, hvornår den givne elefant levede.
“Disse informationer er nødvendige for at styrke bekæmpelsen af krybskytteri og den illegale handel med elfenben. Opklaringsarbejdet og retsforfølgningen lettes, hvis det kan identificeres, hvilket land elfenben stammer fra, og hvor gammelt det er. Derudover vil disse data være nødvendige, for at afrikanske stater i fremtider lovligt vil kunne oplagre elfenben. Ved stikprøver vil det kunne fastslås, at disse stødtænder stammer fra det pågældende land, og således ikke er smuglet fra en anden stat”, siger Dr. Rolf D. Baldus, CIC.
750 prøver allerede indsamlet
“Tynde skiver af elfenben, hvis geografiske oprindelse er kendt, er analyseret ad kemisk vej. Sammensætningen af de forskellige kemiske elementer i elfenben afhænger af den føde, elefanten indtager, den geologiske undergrund og klimaet i habitatet. Den isotopiske sammensætning af elfenben hos skovelefanter er forskellig fra savanneelefanter, og vestafrikanske stødtænder adskiller sig fra østafrikanske stødtænder. Fordi forskerne har en specifik viden om oprindelsen fra de allerede analyserede stødtænder, er man således i stand til at etablere en database. Ved sammenligning med eksemplerne i databasen vil det i fremtiden være muligt at bestemme, hvor gammel en given stødtand er, og hvilken region på “det sorte kontinent” den kommer fra. Jo mere referencemateriale, vi har, desto mere sikkert vil vi kunne bestemme stødtænders oprindelsessted i fremtiden”, tilføjer Rolf D. Baldus.
“Vi har allerede indsamlet 750 prøver. De kommer fra elfenbenslagre i afrikanske lande, museer, samlinger og fra jægeres private jagttrofæsamlinger. Vi vil således være i stand til at dække størstedelen af de nuværende “hvide pletter” på Afrikakortet indtil udgangen af projektet næste år. Indtil nu har vi kun tilstrækkeligt med eksempler fra Sydafrika, Botswana, Malawi og Burkina Faso. Vi er herudover i kontakt med en række trofæjægere, som har nedlagt elefant, men har endnu ikke fået elfenbensprøver fra dem”, siger Rolf D. Baldus og føjer til, at det prioriteres at få prøver af elfenben fra Kenya, Tanzania, Mozambique, Zambia, Centralafrikanske Republik og Gabon.
Alle elefantjægere opfordres til at deltage
“Vi har brug for elfenbensprøver på mindst 0,25 gram, og vi har herudover behov for at få oplyst den geografiske oprindelse. Det er et let at brække et lille stykke elfenben af en stødtand til brug for databasen. Hvis stødtænderne er monteret på en eller anden måde, eller elefanten er skuldermonteret, vil det på et sted, hvor det ikke ses forfra, være muligt at skære et lille stykke elfenben af med en skarp kniv. Prøverne skal sendes til det tyske føderale agentur for naturbeskyttelse, og det skal bemærkes, at CITES-tilladelse er nødvendig for tilsendelse af prøver fra lande uden for EU. Jægere, der ikke selv kan lide at skære et lille stykke af en stødtand på deres elefanttrofæ, vil kunne få en forsker, tilknyttet projektet, til at gøre det, og hvis det ønskes, vil det ar, fjernelsen af et lille stykke elfenben efterlader, kunne udbedres med syntetisk materiale, således at indgrebet efterfølgende ikke vil være synligt for andre end de, der har kendskab til det.
“Jeg vil også være til rådighed med rådgivning til jægere, der måtte ønske det og kan kontaktes på adressen, rolfbaldus@t-online.de. De dokumenter, der blev udstedt i forbindelse med hjemtagningen af stødtænder til den enkelte jægers respektive hjemland, behøver ikke at blive vedlagt prøver af elfenben, og under alle omstændigheder garanteres jægere, som ønsker det, fuld anonymitet. Men hvis ikke der fremsættes ønske om noget sådant, så vil navnene på samtlige medvirkende blive nævnt i den afsluttende rapport, der afrapporterer projektet. Vi har sideløbende gang i et andet projekt til udvikling af en forbedret metode til aldersbestemmelse af stødtænder fra elefanttyre, nedlagt mellem 1970 og 1985 og modtager derfor også gerne prøver af elfenben fra denne periode. Her behøver prøverne dog ikke at være på mere end 15 gram”, siger Rolf D. Baldus og føjer til, at CIC opfordrer alle jægere, der har nedlagt elefant, til at medvirke i projektet og ikke nøjes med at se til fra sidelinjen.
