To vidt forskellige tankegange; effektivitet og miljøhensyn – elementer, som mødes i den homogene kugle
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Den grundlæggende idé. Homogene kugler; ekspanderende og ”solids”
På forunderlig måde er to vidt forskellige tankegange resulteret i en gruppe af jagtkugler, der er i stand til at opfylde kravene til mange forskellige jagtformer/vildttyper og samtidig tager højde for de stadig stigende miljøkrav. Senest i Tyskland, hvor der er forbud mod bly på statsrevirer – og Danmark følger jo så også trop med et forbud.
Så der er alt mulig grund til at interessere sig for de stadigt voksende præstationer og muligheder de homogene (monolitiske) kugler tilbyder.
Det var dog ikke miljøkrav, der oprindeligt førte til de første homogene kugler, men derimod ønsket om bedre dybdevirkning og restvægt ved jagt på de større vildtarter.
Problemer med kappe-kerne
Inden opfindelsen af de sammenlåste (bonded) kugler var der ofte problemer med kappe-kerne separation. Især når kuglen ramte knogler. For at overkomme dette separations problem har storvildtjægere i over hundrede år anvendt fuldkappede kugler med en meget tyk kappe af stål omkring en normal kerne af bly.
Denne løsning på problemet bruges stadig i dag og kan blandt andet findes i Normas PH-serie, der anvender de Australske Woodleigh kugler.
Woodleigh fuldkappet storvildtkugle med kraftig kappe i stål, her i kaliber .470. Denne type kugle har været anvendt med stor succes i over hundrede år, men har dog et par mangler, da de af og til kan misdannes ved at ramme knogler. Desuden slider de hårdere på riffelgangene end de normale kapper med kobberlegering.
En af de første til at komme frem med et meget effektivt alternativ til FMJ kuglerne var Randy Brooks fra Barnes. I 1979 begyndte firmaet at markedsføre en homogen kugle fremstillet af en kobber/zink legering.
Ændring i legering
Ved at variere mængden af zink kunne man finde det alternativ i legerings hårdhed, der passede bedst til formålet. Men ved en hårdere legering steg ikke bare slitagen på riffelgangene men også modstanden i løbet og dermed selvfølgeligt også trykket.
Et yderligere problem var at kobber/zink legeringen har en lavere vægtfylde end normale kappede kugler med blykerne, hvilket øger længden på kuglen ved samme vægt.
Løsningen var simpel, da men blot ”lånte” ideen med drivbånd fra artilleriets granater. Man forsynede de homogene kugler med riller, som kraftigt nedbragte friktions/tryk problemet.
Her ses tydeligt forskellen på bæringsfladen ved den gammeldags type homogene kugle og den meget lille berøringsflade på en ny Lutz Müller KJG kugle. Med drivbånd er friktionen reduceret til det absolut minimale, hvilket både mindsker slitage på løbet, men nok vigtigere; nedsætter trykket og muliggør større krudtladning og resulterende Vo.
“De homogene ikke ekspanderende kugler har opnået et renommé for stor dybdevirkning og evnen til at gennemtrænge byttet i en lige linje.”
Man ser ofte, at en sådan kugle, bortset fra mærkerne efter riffelgangene, kan gennemtrænge et endda meget stort bytte og komme ud på den anden side helt uden, eller med kun lille, deformering.
Et glimtende eksempel på denne evne blev set, da en Dzombo MS (monometallic solid) fra en PH’s .416 Rigby gennemskød en elefant på langs og stadigt havde kraft til at gennembore en stødtand.
Hårde kugler som Dzombo består af f.eks. 61,5% kobber, 35% zink, 3% bly og 0,5% Tin.
Dette eksempel på en Barnes Banded-Solid viser tydeligt den homogene konstruktion og drivbåndene, der er fremkommet ved bearbejdning i drejebænk. Formen med de parallelle sider og stumpe for- og bagende har vist sig at være den bedste til at sikre god dybdevirkning og retningsstabilitet i byttet, men giver ringe ballistisk koefficient.
Legeringen i Barnes’ ikke-ekspanderende kugler indeholder en relativt stor procentdel zink for at gøre dem hårde, så de kan modstå deformation, mens de ekspanderende Barnes X og TSX er 99,98% kobber, hvilket gør dem blødere og hjælper med ekspansionen.
Succesen med de ikke ekspanderende kugler førte naturligt videre til de ekspanderende homogene kugler og i 1989 kom Barnes X på markedet. Disse nye kugler havde de samme evner til at bevare deres vægt og sikre god dybdevirkning, men samtidigt fik de grundet den specielle konstruktion evnen til at ekspandere og derfor afgive mere energi i mindre størrelser vildt.
Her ses Barnes X (TSX) med drivbånd. Der er tydelig forskel på formen fra den ikke ekspanderende. Denne kugle har fået den aerodynamiske spids og ”Boat-tail” bagende, der giver en god ballistisk koefficient. Altså en kugle der er beregnet til skydning på længere afstande og med en flad kuglebane.
Indtil for få år siden var Barnes nærmest enerådende på markedet for homogene kugler, men de seneste år er flere og flere af de større konkurrenter kommet med i billedet sammen med en sand flodbølge af små firmaer rundt omkring i verden.
For eksempel var Nosler tilbage i fyrrene absolut ledende i kuglekonstruktion. Blandt andet deres Partition var med til at fremavle jagtkugler af en hidtil uset kvalitet, men når det kommer til de homogene kugler var de langsomme til at komme i gang.
Dette har de nu heldigvis rådet bod på med introduktionen af deres E-Tip.
Nosler afsluttede i 2007 to års forsøg, der resulterede i deres første homogene kugle E-Tip. Kuglen, der består af 95% kobber og 5% zink, har fået sit navn fra ”E2 energi-ekspansions-hulrummet”, altså ekspansionshullet i spidsen der er dækket med en ballistisk Polymer spids.
Ekspanderende homogene kugler er nok den type jagtkugler vi kommer til at se meget til i fremtiden. Ikke på grund af prisen, da de er dyre, men på grund af deres effektivitet, samt det blyforbud der desværre nok venter henne om hjørnet.
Der findes endnu ikke noget kæmpeudvalg af fabriksladede patroner på det danske marked, men der kan forventes en betydelig udvidelse i den nærmeste fremtid.
I del 7 og sidste del af denne artikelserie vil de forskellige ammunitionsfirmaers udbud af færdige patroner blive gennemgået.
LÆS OGSÅ: De forskellige kugletyper #1
LÆS OGSÅ: De forskellige kugletyper #2
LÆS OGSÅ: De forskellige kugletyper #3
LÆS OGSÅ: De forskellige kugletyper #4
LÆS OGSÅ: De forskellige kugletyper #5
LÆS OGSÅ: De forskellige kugletyper #7
