Det nye kraftige krudt muliggjorde en så høj mundingshastighed med kugler af væsentlig mindre vægt og kaliber, at rene blykugler ikke længere var praktisk anvendelige, bl.a. grundet alt for kraftige afsætninger af bly i løbet
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Ved indførelsen af røgsvagt krudt og de mindre, men meget hurtigere kugler, opstod der problemer med den gamle type kugler af rent bly.
På grund af den væsentligt højere mundingshastighed øgedes blyafsætningerne i løbet og bagenden af blyet risikerede at blive misdannet af den højere forbrændingstemperatur og tryk.
Løsningen var at indkapsle blyet i en kappe ofte af det samme materiale som patronhylsteret var fremstillet af, blot med et højere indhold af zink eller nikkel i forhold til kobber.
Denne kombination af bly omgivet af en messingkappe var dog stadig tilstrækkelig blød til at forme sig efter geværets riffelgange og sikre en effektiv forsegling af krudtgasserne samt opnå den nødvendige stabiliserende rotation.
Med undtagelse af Lebel valgte de forskellige nationale arsenaler til at begynde med, at anvende rundnæsede kugler med parallelle sider og skarpt afskåret bund.
“Kuglerne fortsatte blot gennem byttet uden at ekspandere …”
Disse kugler havde relativt ringe aerodynamiske evner i luften, men var meget retningsstabile i byttet; soldater såvel som vildt!
Denne terminale retningsstabilitet resulterede i forholdsvis lille vævsskade. Kuglerne fortsatte blot gennem byttet uden at ekspandere som de gamle blykugler eller for den sags skyld vælte, som de senere spidsskarpe projektiler.
Først englænderne
De første der opdagede problemet var englænderne, da de anvendte deres nye røgsvage patron .303 mod nogle aggressive fyre der boede vest for Khyber-passet (utroligt som historien dog gentager sig!).
Efterfølgende konstruerede Kaptajn Bertie Clay fra arsenalet i den Indiske by DumDum et ”blødnæset” projektil ved at fjerne ca. 1 mm af projektilkappen i næsen.
Denne modifikation hjalp og kuglen optrådte sågar uofficielt i begyndelsen af Boerkrigen 1898 til 1901.
Forbud indført i 1899
På trods af at disse DumDum kugler lavede mindre ravage i modpartens soldater end de gode gamle Minié kugler fra den amerikanske borgerkrig, så lykkedes det at få denne type kugler forbudt ved Haag Konventionen i 1899.
Denne mindre forhindring blev dog hurtigt omgået, idet de fleste lande inden for de næste 4-5 år ændrede deres kugler til en lettere og hurtigere udgave med en spids snude og aerodynamisk bund, den såkaldte spidsskarpe (FMJBT).
Disse kugler opfyldte loven, men laver væsentlig større skader end de oprindelige DumDum kugler, da de ofte vælter i målet og forårsager store permanente sårkanaler.
