Norske forskere ser med bekymring på den stigende bestand af svenske harer, da den svenske hare i Norge betragtes som invasiv …
Af Redaktionen
Den norske hare er mindre end den europæiske: Har kortere ører og så bliver den hvid om vinteren. Dermed er den norske såkaldte skogshare tilpasset det norske landskab, som i vinterhalvåret er dækket af sne
Klima åbner for invasion af svenske harer
Men klimaet forandrer sig. Også Norge oplever, at der falder mindre sne i fx kystnære områder. Det betyder, at landskabet ikke altid er hvidt om vinteren og det har åbnet op for, at en ny art kan indtage landet. Nemlig den europæiske hare. Eller den svenske hare om man vil, eftersom invasionen sker fra Sverige.
Læs også: Europæisk hare observeret i Norge
Den svenske hare bliver ikke hvid om vinteren og så er den større og tungere end den norske. Det kan få betydning for genetikken i den norske harebestand.
– Skogsharene er mindre og taber kampen om hunnerne. Det siger chefforsker Hans Christian Pedersen ved Norsk institut for Nature Research (NINA). Han frygter, at den voksende bestand af europæisk hare kan føre til hybrider – altså blandinger mellem hvide skogshare og brune europæiske.

Læs mere: Newswire
Men ikke kun risikoen for ødelæggelse af oprindelige arveanlæg bekymrer forskerne. Også de sygdomme, som den svenske hare kan føre med sig, får dem til at råbe vagt ved gevær.
I Newswire.no peges der på mink, som et eksempel på hvad der kan ske, når fremmede arter indtager sårbar norsk natur.
Specifikt nævnes fugleøer, hvor minken ifølge forskerne flere steder ”har gjort rent bord”.
Endelig er der spørgsmålet om føde. Også her frygtes det, at den store europæiske hare kan presse den norske og føre til en dalende bestand i nogle områder.
Harejagt var tidligere en meget udpræget jagtform i Norge. Men jægernes præferencer er flyttet. Hvor der før blev nedlagt omkring 50.000 skogshare nedlægges der i dag kun omkring 15.000
Læs mere:

