Kan man overhovedet finde den ”perfekte” kugle til råvildtjagt og som også er den perfekte kugle til efterårets jagt på kronvildt og elgjagt i Sverige

De ”perfekte” kugler

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Det er næppe muligt, at tale om den ”perfekte” kugle til nogen som helst form for jagt, da et utal af forhold skal tages i betragtning og kuglevalget derfor nødvendigvis må være et kompromis mellem, ofte modstridende, kriterier.

Men da de danske skudafstande gennemsnitligt ligger et godt stykke under 150 meter, behøver man ikke bekymre sig om det forkætrede udtryk ”fladtskydende”. Hvis vi vælger at kigge nærmere på en kaliber .30-06Spr, så har den godt og vel 50% mere energi end loven kræver til nedlæggelse af kronvildt og elg, og hele fire gange lovkravet til rådyr.

Så der er vel egentligt kun to ting, man behøver at overveje ved kuglevalg her i Danmark: Rekyl og kødskade.

Rekylfrygt eller -skræk

Da forbløffende mange jægere lider af en, ofte overdreven, rekylfrygt, burde man teoretisk vælge en lav kuglevægt.

Dette råd høres forbløffende ofte, men hjælper det nu også særligt meget? For eksempel giver en 9,7 gram (150 grain) kugle typisk en rekyl på ca. 16 fod per sekund (ft/sek), mens en 11,7 gram (180 grain) kun ligger 1,5 ft/sek højere med omkring 17,5 ft/sek. Altså næppe en forøgelse ret mange ville bemærke.

Såfremt den individuelle jæger føler sig væsentligt generet af rekyl, ville et kaliberskift nok være en bedre løsning.

Når det kommer til kødskade, får kuglevægten pludseligt væsentlig større betydning. Her kan man i høj grad tale om ”lille og hidsig versus stor og doven”.

“Lav hastighed giver mindre kødskade.”

Den store forskel ligger først og fremmest i mundingshastigheden, hvor der er op mod 100 m/sek forskel mellem en 9,7 og 11,7 gram kugle. Jo højere hastighed en kugle rammer byttet med, jo voldsommere vil ekspansionen være og en større ekspansion giver et større temporært hulrum i byttet.

Lav hastighed giver mindre kødskade. Ikke blot anslagshastigheden, men også kuglens konstruktion, har stor betydning for kødskaden. En tyndvægget ubonded kugle vil ofte totalt splintres inde i byttet og give voldsomme skader på nyttekødet.

Undgå kødskader

For at undgå overdreven kødskade, bør kuglen have en stærk konstruktion der sikrer langsom, kontrolleret ekspansion og høj restvægt. Altså typisk en bonded kugle med progressivt kraftigere kappe nærmest bunden.

Kuglen behøver ikke nødvendigvis at være kemisk bonded, men det kan dog ofte hjælpe endnu bedre med til at forhindre kappe/bly separation.

Om kuglen har blykerne i ét stykke eller den er todelt, som i Nosler Partition eller Swift A-frame (TXP), er egentligt ligegyldigt, blot ekspansionen er kontrolleret. Dog vil en todelt kugle ofte være unødvendigt dyrere til dansk/nordisk jagt end en kugle med enkelt kerne.

I en .30-06’er ser jeg ingen grund til at skifte kugle fra rådyrjagten til kronvildt/elgjagten, da en fornuftig 11,7 grams bonded kugle i begge tilfælde vil være passende til jobbet.

Vær dog opmærksom på, at en stærkt konstrueret kugle har en teoretisk større risiko for at producere opspringere.

Blandt andet følgende 11,7 grams kugler/patroner til .30-06Spr, som er tilgængelige på det danske marked, kan komme i betragtning:

Lapua Mega
Norma Oryx
Winchester Silvertip
RWS Evolution
Swift A-frame
Nosler Accubond
Hornady Interbond
Remington Core-Lokt Ultra Bonded

Sektion hvor ALT indhold om jagt med riffel er samlet. LÆS netnatur.dk/RIFFELJAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version