Det er efterhånden en del år siden, at den første mårhund satte sin pote i den danske muld. Og allerede fra starten, har man forsøgt at bekæmpe den
Mårhunden – invasiv, uønsket og svær at bekæmpe
Af Peter Thisted
Mårhunden ligner en rigtig charmetrold, men bag det tilsyneladende uskyldige ydre gemmer sig en alvorlig trussel mod vores hjemhørende fauna.
Mårhunden stammer oprindeligt fra Østasien. Fra 1928 og særligt i perioden 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig videre til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og det nordlige Sverige og Norge.
I Danmark sker indvandringen af mårhunde fra Tyskland. I dag er der en bestand af mårhund særligt i Jylland, der formentlig også er efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab.Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt. Den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
Mårhunden er tillige en god svømmer og kan derfor komme frem til områder, hvor ræve aldrig kommer.
LÆS mere på:
netnatur.dk/MAARHUND
Har du set en mårhund?
Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vil gerne have besked, hvis du ser en mårhund eller sporene efter den.
Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at give præcis besked om hvor og hvornår, du har set mårhunden.
Ring til Naturstyrelsen på 7254 3000 eller kontakt Danmarks Jægerforbund på 8888 7500.
Fund af døde mårhunde i naturen
Alle døde mårhunde skal undersøges for parasitter og andre sygdomme.
Døde mårhunde kan indleveres til Naturstyrelsen eller Danmarks Jægerforbund.
Læs mere om mårhunden i denne EU-brochure
Mårhund og biologien
Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.
Mårhunde danner par for livet. Et mårhundepar kan få ét kuld hvalpe om året, som typisk består af 5-7 hvalpe. Både hannen og hunnen tager sig af hvalpene, og når hvalpene er omkring 4 måneder gamle, kan de klare sig selv.
Mårhundens korte ben gør, at den ikke er nogen god løber, og den kan i sine bevægelser virke klodset. Til gengæld er den en god svømmer, og den kan svømme op til 5 kilometer.
Mårhundens føde
Mårhunden er ikke kræsen og har et alsidigt menukort. Den æder alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, fugle og mindre pattedyr op til en størrelse som rålam.
Mårhund: Udseende
Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50 til 80 cm uden halen, som er omkring 18 cm. Over skulderen måler den cirka 20 cm. En mårhunden kan veje op til omkring 10 kilo.
Mårhundens pels varierer i farven i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. Halsen, brystet, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune.
Mårhunden kan også kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude.
Pelsen er kraftig – særligt i vinterperioden – og halen er stor og busket.
Mårhund må reguleres hele året – og hele døgnet.
Kilde: Miljøstyrelsen, DJ, DJ
 |
 |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
