Den amerikanske mink er ikke ny i den danske natur. Den har været her i mange år, men det gør den absolut ikke til nogen velkommen gæst i vores fauna
Ingen ved vel med sikkerhed, hvor mange vilde mink der findes i den danske natur. Men det er kun en af de usikkerheder, der er knyttet til den amerikanske mink, der efterhånden er blevet dansk.
Af Redaktionen
Mink er oprindeligt hjemhørende i Nordamerika og Alaska. Den danske bestand er udelukkende etableret som følge af udslip fra pelsfarme.
Minken er et yderst effektivt rovdyr, og æder stort set alt fra fugleæg til voksne pattedyr og fugle.
Mink lever oftest i tilknytning til vand, da den er en god svømmer. Uden for parringstiden færdes mink i reglen alene.
I dag er den amerikanske mink udbredt over hele Danmark med undtagelse af en række mindre øer. På Lolland-Falster forekommer den dog kun sporadisk.
Umulig at bekæmpe totalt
Trods en mangeårig og stor indsats med bekæmpelse, må man i dag konstatere, at det ikke længere er muligt helt at slippe af med den danske minkbestand.
Opgaven med bekæmpelsen af minken er bestemt heller ikke gjort lettere i de senere år, hvor dyreaktivister i misforstået godhed har lukket tusindvis af mink ud i naturen. Med aflivningen af den danske minkindustri er dette så ikke noget, som umiddelbart sker igen i den nærmeste fremtid.
Mink betrages i Danmark som invasiv og må således bekæmpes hele året, hvor den kan reguleres som skadevoldende vildt.
SE OGSÅ: Faktaark om mink
Har du problemer med mink?
Vil du gerne hjælpe med at regulere den, eller har du forslag til minkprojekter, så kontakt din lokale enhed ved Naturstyrelsen.
Nogle enheder vil også have mulighed for at udlåne fælder til minkbekæmpelse.
Da den vilde bestand af mink nu ikke længere bliver suppleret med undslupne mink, så kunne man have en forventning om, at den samlede minkbestand i Danmark bliver reduceret.
Forvekslingsmuligheder
Mink kan forveksles med ilder og odder. Mink og ilder kan kendes fra hinanden ved at ilderen har en ansigtsmaske. Mink kan have en lys plet på underkæben, men aldrig en decideret ansigtsmaske.
Odderen er dobbelt så stor som minken, og har en lysere pels end minken. Minkens hoved er mere spidst og halen er tynd og cylindrisk.
Har man dyret i hånden kan mink og odder også skelnes ved, at odderen har fuldstændig svømmehud mellem tæerne, mens minken kun har svømmehud ved det inderste led af tæerne.
Fakta om den amerikanske mink
- Mink bliver 40-60 cm lange, dertil en hale på 15-20 cm. Hunnen (tæven) vejer ca. 1.200 gram, mens hannen opnår en vægt på 1.700 gram. På minkfarme dog ofte større.
- Den spiser primært fisk, fugle, små pattedyr, krebs og lignende. Et højeffektivt rovdyr med betydelig negativ effekt på vandfugle.
- Hvis minken ikke kan spise hele byttet på en gang, gemmer den det i depoter, som er fordelt rundt omkring i dens territorium.
- Mink har ikke særligt gode øjne, til gengæld er deres næse uovertruffen.
- Parringen sker i februar-april måned. Minken er solitær, og hunnen passer derfor sine unger alene.
- Vilde mink får mellem 4-6 unger pr. kuld. Ungerne følger moderen ud af hulen i 6-8 ugers alderen og bliver selvstændige i løbet af efteråret. Mink bliver kønsmoden som 1-årige.
- Uden for parringstiden færdes hanner og hunner alene, og begge køn forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn. Territoriet, der oftest er langstrakt og smalt, er fordelt langs vandløb eller søbredder. Der er stor forskel på territoriernes størrelse, men der kan være tale om flere kilometer.
- Territoriet markeres med sekret fra kirtler under halen.
- Minken har svømmehud ved de inderste led af tæerne.
- Mink kan forveksles med ilder og odder. Mink og ilder kan kendes fra hinanden ved at ilderen har en ansigtsmaske. Odderen er dobbelt så stor som minken, og har en lysere pels.
- Til forskel fra ilderen er minken hurtigere i bevægelserne og langt mere aggressiv i sin jagtform, hvilket gør den til en bedre jæger.
- Mink lever i bo som kan være en hule den graver i bredder eller brinker, men det kan også være en hulning under trærødder eller et leje mellem sten og krat. Græs, blade og hår fra byttedyr bruges ofte til at fore boet.
LÆS OGSÅ: Bekæmpelse af mink
Kilde: Miljøstyrelsen
