En række ansøgninger er kommet gennem nåleøjet hos Den Danske Naturfond, som blandt 72 ansøgere har valt at støtte 15 lokale naturprojekter, som kan ses her
Af Den Danske Naturfond
Formålet med Naturfondens støtte til disse projekter er at engagere lokale kræfter i at forbedre forholdene for dyr og planter.
“De mange ansøgninger, vi har modtaget i denne omgang, viser med al tydelighed, at der fortsat er meget stor interesse for at gøre en ekstra indsats for naturen rundt omkring i landet. De 15 projekter er alle rigtige gode eksempler på det,” siger formand for Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen.
Naturprojekterne er fordelt over det meste af Danmark og dækker meget forskellig natur. Naturfonden håber, at de vil tjene som eksempel og inspiration for andre.
”Vi glæder os rigtig meget til at følge projekterne og se, hvordan de på hver sin måde udvikler sig til gavn og glæde for dyr, planter og de, som holder af at færdes i områderne.” siger Lauritz B. Holm-Nielsen.
På kortet kan man klikke sig ind på det enkelte projekt. Her kan man læse projektbeskrivelsen og se kontaktperson, støttebeløb og billeder fra projektområdet.
I enkelte projekter er den økonomiske ramme endnu ikke fastlagt og et støttebeløb fremgår derfor ikke på projektsiden. Desuden er 2 af de 15 projekter ikke klar til offentliggørelse og er dermed ikke markeret på kortet eller på hjemmesiden.