Ian Reginald Nyschens, der havde danske aner, blev elefantjæger i 1940’erne, da storhedstiden i Afrika på det tidspunkt rent faktisk var forbi
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Han var af dansk afstamning. Blev født i Sydafrika i 1923, og drog til de evige jagtmarker i Zimbabwe i 2006.
Ian Reginald Nyschens
Efter invitation fra vennen, Faanie Joosten rejste han fra Sydafrika til Syd-Rhodesia for at jage elefanter for stødtændernes skyld. Tidspunktet var midt i 1940’erne, og de to valgte et af de vanskeligste steder i Zambezi Valley til elefantjagt. Heller ikke tidspunktet var det heldigste, for på den tid var jagtlove begyndt at blive introduceret på det afrikanske kontinent.
 |
KLIK og læs mere omTROFÆER OG TROFÆJAGT |
Det ignorerede Ian Reginald Nyschens og Faanie Joosten dog totalt. Men selv om tidspunktet var midt i 1940’erne, så lykkedes det ikke desto mindre for Ian Reginald Nyschens at skabe sig en karriere som elefantjæger, som kan sidestilling med James Sutherland og Walther Bell. Enten sammen med Joosten eller alene opererede Ian Reginald Nyschens over store områder og næsten altid uden for loven.
Han kom så vidt omkring som det det sydlige Tanzania og så langt østpå som til Mozambiques kyst. Men hans højborg var den tætte bush i Zambezi Valley – et sted, han elskede mere end noget andet. Nogle steder var bushen her så tæt, at man kunne komme så tæt ind på en elefant, at man kunne røre den med riffelpiben, før man kunne få øje på dem.
Hans personlige liv stod i skærende kontrast til den succes, han havde som elefantjæger. Han var gift for en kort bemærkning. Men hans livsstil matchede ikke ægteskabet.
Han havde en søn, Clive og en datter, Cheryl. Uheldigvis blev sønnen dræbt i en trafikulykke, hvilket var en stor tragedie for ham.
Da Kariba-dæmningen stod færdig i 1959, blev en betydelig del af Zambezi Valley sat under vand, og Nyschens verden skrumpede ind. Han fortsatte dog med at skyde elefanter, nu ikke længere som sin private business, men derimod som led i et kontrolprogram for de rhodesiske vildtmyndigheder. Men hans storhedstid var forbi.
Alting får en ende
Elefantkontrollen fik også en ende. Herefter blev Nyschens vildtbetjent, men på grund af sin meget asociale karakter stod han snart uden job. Han kastede sig herefter over opdræt af heste og havde succes med dette.
Efter Syd-Rhodesia blev uafhængig og kom til at hedde Zimbabwe, blev hans situation imidlertid forværret til det utålelige. På det tidspunkt fik han ganske vist pension fra vildtadministrationen, men inflationen åd det hele op.
I sine sidste leveår udviklede Ian Reginald Nyschens, der var kendt af få, men ukendt for de fleste, et iltert temperament. Kimen var de dårlige vilkår, der blev ham til del i sit otium.
Men selv om verden ikke længere havde plads til en professionel elefantjæger, så har han efterladt sig varige spor i sine to værker om elefantjagt „Months of the Sun” og „An Ivory Hunter”.
Kilde: „Legends Of The African Border”. Safari Press Inc., USA.
Mere historie – læs også: Den første store elefantjæger
