Når vi taler om de intellektuelle støtteben, er det os, som har fire ben og vores firbenede ven, som kun har to
Af Michel Sand
DEN TOBENEDE HUND
Mennesket har fire ting, vi kan forholde os til, når vi står overfor en opgave, der skal løses. Hunden har kun to. I de to første artikel blev der set nærmere på hundens brug af instinkter, erfaringer, logik og hundens forståelse for sine handlinger.
I denne artikel ses der på den model, der illustrerer forskellen på hund og menneskers brug af hhv. instinkter, erfaringer, logik og forståelse for konsekvenserne af ens handlinger.
Læs: Den tobenede hund
Forestil dig, at det er en vintergrå dag i februar. Du bladrer i din kalenderbog. Hvad skal jeg plages med i morgen, tænker du, gaber og længes mod lysere tider.
Men minsandten om ikke der står den 16. september på den følgende side i bogen.
Agerhønsejagten går ind.
Med ét hører du hønsene og ser flokken rejse sig fra den gyldne stubmark.
Alligevel pakker du ikke rygsækken og sætter vækkeuret til at ringe ved solopgang. Takket være din logiske sans indser du straks, at der er en trykfejl i din kalenderbog. Om ikke andet har du erfaret, at der til tider trykkes noget, der ikke stemmer overens med de faktiske forhold.
Du vil ligeledes overveje de konsekvenser, en sådan handling kan have. Både på kort og lang sigt.
Du vil sikkert tænke: Hvad vil der ske, hvis jeg bliver anmeldt, og hvordan vil det gå, hvis alle blot søger efter en undskyldning for at overtræde reglerne.
Figur: Jagthundens Træning
Som det er illustreret i modellen, er det menneskets natur at rådføre sig med de fire intellektuelle støtteben, inden vi træffer en beslutning. Dog er der stor forskel på, hvor meget betydning vi tillægger de forskellige ben.
Men uanset hvem vi er, og hvordan vi er, har vi alligvel to støtteben mere end hunden.
Såfremt hunden kunne læse, ville den blot konstatere, at det er den 16. september.
Denne dato minder den om noget ganske bestemt, og naturligvis vil den afsøge de stivfrosne agre, når solen står op den følgende dag. Ifølge hunden føles det som det eneste rigtige, når der sort på hvidt står, at hønsejagten går ind.
