DJ’s forsvar af kronvildtundersøgle må bygge på inkompetance eller det som er værre. Det påpeges i læserbrev, som hævder, at DJ-medlemmerne holdes for nar

Af John Chris, debattør og stifter af Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark

“Der er flere steder fra stillet spørgsmål til validiteten af tandsnit som metode til aldersbedømmelse af kronvildt”

Det skriver Danmarks Jægerforbund (DJ) i en artikel på deres hjemmeside d. 5-12-2017 …

Disse spørgsmål blive så absolut ikke, hverken mindre eller færre efter denne artikel.

To vellykkede betalingsjagter i midtjyske statsrevirer
Hvorfor skal vilde undersøgte hjorte ikke indgå i undersøgelsen og kan det virkelig passe – som Jægerforbundet antyder – “at dyrene fra Oksbøl har en helt anden måde at danne tænder på, end de østdanske dyrehavedyr.” Den forklaring tror læserbrevsskribent John Chris ikke på og i denne redegørelse rejser han spørgsmålene: Hvad  vil det mon sige ?
 Gror tænderne neden ud af kæben på dyrene i Oksbøl ? Kommer de sidelæns op gennem kæben ? 
Eller hvad i alverden mener man med denne udtalelse ?
 Denne påstand er man (DJ red.) da pinedød nød til at redegøre for …

Faktisk blotlægger DJ jo en helt uacceptabel tilgang til de faglige aspekter i denne sag, som i forurolignede grad er medvirkende til at manipulere med hvad der reelt er op og ned i sagen.

Det er HELT uacceptabelt, at vi medlemmer af DJ skal acceptere, at DJ helt bevidst ikke vil anerkende den saglige og dokumenterede kritik, der er udtalt i denne her sag.

Citat: ”Steen Andersen og John Vestergaard Olesen havde baseret deres oplæg på de i alt 37 krondyr, som ligger til grund for figur 5 i DCE-rapport nr. 106 Bæredygtig Krondyrforvaltning. Steen Andersen og John Vestergaard Olesen var ikke enig i, at figurens oplyste forklaringsgrad på i alt 92 % var retvisende, men argumenterede for at forklaringsgraden kun var 52 %. Direkte adspurgt, om det ikke er korrekt, at den lineære regression med skæring i (0,0) giver en forklaringsgrad på 92 %, bekræftede Steen Andersen og John Vestergaard Olesen, at det var korrekt.” 

Hvad er ”fagrapporten” fra DJ udgivet d. 3-11-2017 egentlig værd, spørger læserbrevsskribent, der i denne skrivelse, tager udgangspunkt i en forsvars-tale for undersøgelsen, som har den samlede redaktion på Danmarks Jægerforbund på som afsender.

Det som Steen Andersen og John Vestergaard Olesen bekræfter her, er at beregningen med skæring i 0 og en forklaringsgrad på 92% er korrekt. Men her udelader DJ helt bevidst at nævne og dermed tage stilling til i deres artikel, at de samme herrer også har dokumenteret at denne forklaringsgrad på 92 % er FALSK. Og at denne forklaringsgrad har intet at gøre med det som man ønsker at sige noget om.

Enten har referenten på dette møde d. 30-8-2017 ikke har hørt efter hvad Steen Andersen og John Vestergaard Olesen har sagt, eller også har han ikke ikke forstået, hvad der blev sagt.

Men jeg nægter at tro på det, som der i denne artikel er refereret, er det, som Steen Andersen og John Vestergaard Olesen har ment, eftersom de i deres allerførste notat udtaler det direkte modsatte.

Derfor er dette citat i artiklen enten manipulation eller udtryk for inkompetence!

Men dette forsøger man så alligevel at forklare med Steen Andersen og John Vestergaard Olesen manglende biologiske viden og tilgang til sagen.

Citat: ”At Steen Andersen og John Vestergaard Olesen vælger at bruge et andet grundlag ved deres analyse skyldes deres rent matematiske og ikke biologiske tilgang til datasættet. Populært sagt lader Steen Andersen og John Vestergaard Olesen diskussionen om, hvorvidt det er korrekt, at der dannes én årring om året, stå åben. Hvorimod det for DCE-forskerne er en præmis, at kronvildt har et veldefineret tandskifte, og at der dannes én årring om året i tandcementen.”

Sagen her handler om forholdet mellem en kendt værdi af et datasæt og en vurdering (tandsnit) af samme datasæt. Hermed er det muligt at forklare om der er en sammenhæng mellem det man kender og det man vurderer, af samme kendte data.

Hvordan de kendte data er fremkommet (+- en årering om året eller ej) er principielt komplet ligegyldigt.

Dataene (alderen) på de kendte aldre er jo, som de nu en gang er opgivet, og er dermed faste. Hvis man mener, at en 5 årig hjort pga. holdninger til +- åreringe er anderledes end det, man har opgivet, så var det jo den værdi man skulle opgive.

Så vurderingen (tandsnit) er altså vurderingerne data som er opgive som kendt alder, uanset hvordan man så er kommet frem til denne værdi. Og forholdet mellem disse 2 værdier, er der EN eneste korrekt formel at udregne på. Og den er her med de værdier der er gældende for de pågældende data: 𝑅2 = (330 − 214)/330 = 35,2%

På trods af en omfattende forklaring og forsøg på validering af metoden i DCE 106 og på trods af en notat udsendt af DCE d. 26-4-2017, som udelukkende handler om en retfærdiggørelse af metoden, og på trods af ovenstående faktuelle sandhed om R2 værdien på 35,2 %, så bliver det nu i andre skrivelser hævdet, at tandsnitsmetoden på de enkelte dyr ikke er så vigtig, men at det er mere aldersgruperingerne, der er vigtige ???
Hvis det er tilfældet, hvorfor bruger man så energi fra DCE og DJ på at forsvare tandsnitsmetodens lyksaligheder ???

Men herefter bliver det da så rigtig interessant ifb med DCE´s rapport nr 106, og også for DJ, som jo formidler/fortolker DCE´s rapport.

Valideringen af metoden er beskrevet i DCE´s rapport DCE nr. 106. Valideringen består af tandsnit af 37 dyr med kendt alder. Tænderne fra disse 37 dyr med kendt alder, er blevet tandsnitsvurderet hos NINA i Norge.

NINA svarer til det danske DCE.

20 af dyrene stammer fra dyrehaver og 17 af dyrene stammer fra Oksbøl-terrænet. 

Der er allerstørst usikkerhed ift vurderet alder og kendt alder på de 17 dyr fra Oksbøl, hvilket udleder denne her udtalelse:

Citat: ”Hvorfor så den store usikkerhed ved Oksbøl dyrene?

En forklaring kan naturligvis være, at dyrene fra Oksbøl har en helt anden måde at danne tænder på, end de østdanske dyrehavedyr.

En nærmere analyse viser dog, at 11 ud af de 17 oksbøldyr er bestemt med +/- 1 års nøjagtighed. Det er med andre ord seks dyr, som afviger markant, og af dem bliver fire vurderet langt ældre, end de er oplyst til.

Igen medfører usikkerheden altså en overvurdering af gennemsnitsalderen. Men hvorfor så denne afvigelse på Oksbøl dyrene?

De kæber, som indgår i figur 5 i DCE rapporten fra Oksbøl, er i dag museumsgenstande på Zoologisk museum. De stammer fra forskningsprojekter i Oksbøl igennem tiden, hvor fangede dyr er mærkede, og kæben indsamlet, når dyret senere er nedlagt.

Der er derfor en række mulige fejlkilder, hvoraf en er den menneskelige faktor, hvor det ikke kan udelukkes, at der er bytte rund på kæberne og numre etc. En anden forklaring, som faktisk gælder hele datasættet, er usikkerheden om dyrenes faktiske alder.

I praksis kan kun dyr, der er mærket som kalv og 1 års dyr med sikkerhed angives med kendt alder som voksen. Om dette har været tilfældet med alle de 37 dyr er reelt usikkert.”

Vi tager lige den her EN gang til for det er da et helt nyt indspark i debatten:

”En forklaring kan naturligvis være, at dyrene fra Oksbøl har en helt anden måde at danne tænder på, end de østdanske dyrehavedyr.”

Hvad  vil det mon sige ?
 Gror tænderne neden ud af kæben på dyrene i Oksbøl ? Kommer de sidelæns op gennem kæben ? 
Eller hvad i alverden mener man med denne udtalelse ?
 Denne påstand er man da pinedød nød til at redegøre for …

Og ligeledes indrømmer man nu, at der er mulighed for, at man ikke har styr på håndteringen af de tandsæt, man har brugt som reference: Og endvidere, at der sås tvivl om om dyrenes faktiske alder på hele datasættet. 

Dette er jo lodret i strid med det som DCE har skrevet i deres rapport nr. 106.

For i DCE 106 står dette:

”I et referencemateriale på 37 individer med kendt alder (mærket som kalve eller 1-årige), kunne de enkelte dyrs alder uden systematiske fejlkilder og med en høj grad af forklaret variation (R2 = 97 %) estimeres vha. antallet af vækstlinjer i tandmateriale, om end med en usikkerhed på ± 2 år for det enkelte individ. ”

Altså i selve rapporten (DCE 106) er der ikke tvivl om, at alderen på de 37 dyr er kendt . Men det er man så nu, jvf den her nævnte artikel fra DJ. 
Og dette misforhold SKAL da forklares, og kan man ikke forklare dette, så er alt hvad der er skrevet i DCE 106 der vedr. alder fuldstændig uvederhæftigt, da der jo så er tale om usandheder.

Det er jo helt grotesk, at man så langt henne i dette forløb først nu bibringer denne viden/tvivl …
 Og til sidst bliver udsagnene nærmest groteske.

Citat: ”Steen Andersen og John Vestergaard Olesen blev derfor opfordret til at lave en analyse på de 20 dyr, som ikke stammede fra Oksbøl. Denne analyse forelå den 31. august. Her er forklaringsgraden nu på 79 %: ”

Så nu vælger man bevidst dyrene fra Oksbøl fra, da det var blandt disse dyr, at de største usikkerheder lå. Nu kan man så nå frem til en forklaringsgrad på 79% udelukkende baseret på dyrehavedyr, som jo på ingen måde er repræsentative med de vilde dyr. 
Det kan de jo ikke være, for dem har man jo lige valgt fra fordi at der var for store usikkerheder. 
Og fordi: ”de sætter tænder på en helt anden måde” har vi jo lige fået at vide …

Jamen hvad skal vi så bruge forklaringsgraden på 79% til, da det jo netop er vilde dyr vi ønsker at måle på ???
 Og når man i dette tilfælde vælger disse dyr fra pga for store usikkerheder, hvad er ”fagrapporten” fra DJ udgivet d. 3-11-2017 så værd

Denne er jo netop baseret på vilde dyr, altså vilde, dyr som man netop i artiklen fra 5-12-2017 har set det nødvendig at fravælge …

Det er tragisk at DJ tror, at de kan blive ved med at forvente, at deres medlemmer skal tage den her form for ”faglighed” seriøst … 
DJ holder ganske enkelt deres medlemmer for nar …

Enten i form af, i værste fald måske direkte fusk eller i næst værste fald eklatant inkompetence …

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version