Alt imens Naturstyrelsen stadig kan anvende jagttegnsmidler til bl.a. toiletter, borde og bænke ser Jægerforbundet til. Det hævder DLS, som mener, det kan hænge sammen med, at Jægerforbundet selv modtaget 8 millioner kroner fra samme pulje
Læserbrev af Dansk Land og Strandjagt (DLS)
Ny aftale om 17 mill.kr. jagtrelaterede naturforvaltningsprojekter .
Nedenstående er en aftale indgået mellem miljø- og fødevareministeriet og Danmarks Jægerforbund, som fastlægger anvendelsen af de jagttegnsmidler, der hvert år overføres til den statslige naturforvaltning. Aftalen fastlægger anvendelsen ud fra en budgetteret overførsel på ca. 17 mill.kr. , svarende til et beløb på 100 kr. pr jagttegnsløser .
1. 5 mill. kr. Markvildt indsatsen drevet af Danmarks jægerforbund.
2. 2 mill. kr. Tilskud til små vådområder / søer på privat jord
3. 2 mill. kr. Plant for vildet
4. 3 mill. kr. Rådgivning og naturforvaltning
5. 5 mill. kr. skal gå til udpegede jagt og vildtprojekter, hvor focus skal rettes mod trækvildtet og den lysåbne natur.
DLS kommentar til anvendelse og fordeling
Ad 1. Markvildtindsatsen:
5 mill. kr.årligt skal altså tilføres Jægerforbundet til ansættelse af konsulenter og deres virke med oplysning om markvildtlavene etc. oveni de 8 mill.kr. Jægerforbundet allerede får til oplysning generelt.
Dansk Land og Strandjagt har foreslået, at disse 5 mill. kr. årligt i stedet bruges aktivt til permanente tiltag ude i landbruget
F. eks. til mindre beplantninger og kommercielt dyrkningsfrie områder ved disse.
Det vil i al fremtid give mere natur, biodiversitet og jagt .
Ad 2. 2 mill. kr. årligt til vådområder.
Trods et minimalt skattepligtigt tilskud på kun 15.000 kr har ordningen været en succes. Her burde være større tilskud og færre restriktioner .
Ad 4 Rådgivning og naturforvaltning:
For 3 mill. kr. årligt kan Jægerforbundets konsulenter skabe oprigtigt ejerskab og ansvarsfølelse for naturforvaltning, natur og vildtpleje hos lodsejere og jægere via viden og forståelse, så der skabes grundlag for en bæredygtig forvaltning af land, skov og naturarealer.
Der dannes lav for forvaltning af henholdsvis hjorte- og trækvildt. Målet er at skabe ejerskab og ansvarsfølelse hos aktørerne for en kvalificeret forvaltning af begge artsgrupper. ?
Ad 5 Jagt og vildtprojekter:
Her fastholder aftalen med Jægerforbundet at med statslige jagt og vildtforvaltningsprojekter til 5 mill. kr årligt, er det afgørende, at projektet tilgodeser bynær rekreation og drikkevandsresourcer, flersidede formål for beskyttelse og benyttelse, friluftsliv, naturtyper og biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og friluftsliv m.v.
Altså endnu en gang et carte blanc for Naturstyrelsen til at bruge store millionbeløb af jagttegnsmidlerne til brede, stærkt funderede veje til projektets område, stærke veje og stier til ridende og cyklende gæster ude i området, parkeringspladser med toiletter, borde og bænke, shelters, indhegning og låger til fårene fra eventuelle institutioner i nærheden .
Sådan som de hidtil er blevet brugt, og har bevirket, at jagten må indskrænkes til det minimale i forhold til jagten på statens andre arealer, for ikke at genere andre brugere af arealet.
Så både Jægerforbundet og Miljøministeriet har virkeligt fået deres fordele ud af den nye aftale.
Men med et tilbud om 8 mill. kr. årligt til sig selv var det vel for svært for Jægerforbundet at kræve noget på de andre områder.
Vi jægere, som er de eneste, der er skal betale til naturforvaltningen, kan ikke være tilfredse med denne aftale, når erfaringen med statsstøtten på ialt 35 mill i år 2018, og på kun 31 tusind kr. pr hkt til skovrejsning på privat jord viser, at det kom der 1.129 hkt ny natur ud af på et år .
Selvfølgelig bør samtlige jagtrelaterede naturforvaltningsmidler bruges, hvor de gør mest gavn, og det er ved at lodsejerne får tilskud til frivilligt at skabe mere ny natur. Og landbruget har jo selv konsulenter, der har stor erfaring med natur, vildt og biodiversitet.
På Dansk Land og Strandjagts vegne.
Jørgen Falk Jørgensen
Netnatur.dk har på baggrund af ovenstående læserbrev bedt Danmarks Jægerforbund kommentere de fremførte synspunkter.
