Danmarks Naturfredningsforening (DN) har gjort sig mange tanker omkring jagt i fremtidens Danmark. I en netop udsendt jagtpolitik kan læses, at de blandt rigtige mange ting bl.a. vil arbejde for arealbegrænsning og en mere lokal styring af jagten …
Netnatur kommentar
Er man i tvivl om Danmarks Naturfredningsforenings holdning til jagt i Danmark, kan man hente hele politikken og punkt for punkt læse alt fra synspunkter til regulære råd til lovgiverne (se link nederst på siden).
Danmarks naturfredningsforening (DN) overlader det ikke til jægerne selv at regulere jagtloven. Heller ikke selv om jægerne om nogen har interesse i at jagtloven beskytter det vildt, som alt jagt i sagens natur er afhængig af.
Jagtloven er trods alt jægernes egen opfindelse, men ikke længere eget barn. Med tiden har flere og flere taget del i faderskabet og krævet indflydelse på de love, der påvirker jagten i Danmark.
Det rådgivende Vildtforvaltningsråd, der traditionelt tager sig alle jagtrelevante spørgsmål, er i dag sammensat af en række repræsentanter fra diverse interesse organsisationer. Og det er da også i Vildtforvaltingsrådet, at det store slag om jagt hidtil har været slået. Sidst, der var møde i rådet, måtte jægernes repræsentanter overlade 7 nye vildt arter til de fredningsglade medlemmer af rådet.
Men hvor jagtpolitik traditionelt har handlet mest om at regulere jagten på enkelte arter, tager Danmarks Naturfredningsforening nu fat om nældens rod og kræver regulering helt ned i gummistøvlehøjde. Antal jagtdage, fodring, udsætning og arealstørrelse er nogle af nøgleordene, man vil støde på i den nye rapport.
I “Fremtidens Jagt- og vildtforvaltning – i balance med naturen” dykker de helt ned i afviklingen af de enkelte jagtområders administration, som de mener bør være mere lokal forankret.
Det vil her være for omfattende at konkludere på rapporten, der er bundet op på nogle principille overvejelser mht etik og lovgivning, som næppe afviger markant fra de synspunkter som jægere i almindlighed titulere sig med.
Men som altid ligger djævlen gemt i detaljen. Og det er, når man nærlæser kampskriftets sidste sider, at man for alvor kan se, hvor DN vil hen med jagten i Danmark.
Derfor kræver det lidt overskud at bevare den gode julestemning, når man er kommet til side 43, hvis foreningen skulle få magt, som den har agt.
Ikke mindst de hårdtprøvede strandjægere og jægere, der driver jagt på trækfugle på land, kan se frem til voldsomme indskrænkninger. Når det er nævnt, bør det også påpeges, at flere af forslagene ikke er uden sympatisører i jægerkredse, selv om meningerne i jægerstanden naturligvis er delte, når det f.eks. kommer til snakken om jagtarealernes størrelse og hvor ofte man kan afholde jagt.
Uanset hvad man måtte mene om foreningens synspunkter, tjener det DN til ære at tydeliggøre, hvor de står henne i forhold til jagt.
Dermed giver de ikke mindst jagtens sympatisører mulighed for at redegøre for deres standpunkter.
Men at trække et eksempel med en ældre jæger, der har skudt til en hest, ind i rapporten som et argument for en skydeprøve for alle jægere, er med til at trække helhedsindtrykket af rapporten lidt ned.
Det lugter af manipulation med de læsere, der ikke ved bedre og måske aldrig kommer i naturen, hvor de kan møde jægere, som falder helt ved siden af det billede, der tegnes i rapporten.
Kun fremtiden kan naturligvis vise hvor dygtige foreningen er til implementere deres synspunkter i lovgivningen og i den jagtetik, der i bund og grund er mindst lige så vigtig som jagtloven, når det handler om at praktisere bæredygtig og etisk forsvarlig jagt. Men er de lige så dygtige, som f.eks. Dansk Ornitologisk Forening, der nærmest har sejret sig selv ihjel på de jagtpolitiske spørgsmål, formuleret i et lignende kampskrift formuleret i “Kystfuglejagt og Kystfuglebeskyttelse” i 1975, får jægerne kamp til stregen.
Herunder kan læses nogle af de overordnede synspunkter, der fremlægges. Hele rapporten kan hentes via link nederst på siden.
At sikre, at der fremover kun kan fastsættes jagttid på fuglearter og pattedyr, som har gunstig bevaringsstatus eller som minimum er i gunstig udvikling, dvs. at bestanden vokser.
– At sikre, at der bliver udarbejdet lokale, regionale eller nationale forvaltningsplaner, som sikrer, at jagten står i forhold til planens målsætninger.
– At sikre midlertidigt stop for jagt på edderfugle og havdykænder.
– At sikre forbud mod jagt på vadefugle (skovsneppe undtaget).
– At sikre, at al jagt overholder De Jagtetiske Regler og at nedlagt vildt anvendes til konsum og ikke blot til trofæ.
– At sikre, at nedlagt vildt skal kunne anvendes til føde eller pelsværk – ikke kun som trofæ.
– At sikre, at jagt kun udøves på arter, hvor det er realistisk at udøve jagten på en etisk forsvarlig måde, og at jagten ikke væsentligt vanskeliggør eller forhindrer andre mennesker i at opleve arten.
– At sikre en væsentlig bedre viden om vildtbestandenes situation og udvikling, som forudsætning for, at man kan tillade jagt
“Fremtidens Jagt- og vildtforvaltning – i balance med naturen”
