Kritikere på de sociale medier giver hjorteplan det røde kort, da det påstås, at Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) har lænet sig op ad en fejlbehæftet sammenfatning af rapport om bæredygtig kronvildtforvaltning.
Af Redaktionen
I sidste uge var det Danmarks Jægerforbund, som understregede, at den omdiskuterede skrivefejl i DCE-rapporten “Bæredygtig kronvildtforvaltning” var uden betydning for rapportens konklusioner.
I denne uge er det DCE som udsender en skrivelse, hvori de beklager ” den banale skrivefejl” som også DCE hævder er uden betydning for rapportens konklusioner.
Olie på vandene
– Efter henvendelse fra offentligheden omkring nogle tilsyneladende selvmodsigende talopgivelser i Bæredygtigt krondyrforvaltning, er DCE blevet opmærksom på to skrivefejl i rapportens sammenfatning og resultatafsnit.
Sådan indleder DCE sin skrivelse, som skal gyde olie på de oprørte vande, som har rejst sig på de sociale medier. Langt fra alle anser nemlig de banale skrivefejl for at være uden betydning. Faktisk påståes det modsatte.
De forslag, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har fremlagt i Vildtforvaltningsrådet, ser ifølge kritikerne på de sociale medier ud til at læne sig op ad det fejlbehæftede korte sammendrag.
Flere påstår ligefrem, at Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) dermed har baseret dele af sin indstilling på et fejlagtigt grundlag. Måske havde forslaget set anderledes ud, hvis alle i gruppen havde læst hele rapporten, lyder det.
Rapporten Bæredygtig kronvildtforvaltning udkom i 2014 og først i 2016 opdages fejlen af en “kvik jæger” som Jægerforbundets hjemmeside har kaldt læseren, der påpegede, at medlemmer af Den Nationale Hjortevildtgruppe henviste til tal, der ikke var belæg for i selve rapporten. De tal, der blev henvist til, fremgik kun af rapportens korte sammendrag. Desværre var disse tal forkerte.
Dobbelt så mange som antaget
“I rapportens korte sammenfatning (Datablad) står der på linje 17 at ”3 af 100 hjortekalve” ifølge overlevelsesberegningerne overlevede til 8-års-alderen på Oksbøl. Dette er et estimat, som fremkommer ud fra en livstabel over aldersfordeling ved død, baseret på en aldersvurdering ud fra tandslid.”
Dette tal er i følge DCEs netop udsendte skrivelse ikke korrekt.
Der burde have stået, at 7 ud af 100 handyr overlevede og blev 8 år. Altså viser det sig, at over dobbelt så mange som skrevet i sammenfatningen, rent faktisk klarerede sig igennem jagt, trafikdrab og brunstkampe og blev 8 år.
Dermed er der mere end dobbelt så mange voksne hjorte i Oksbøl, som antaget, hvis man kun havde læst det korte sammendrag.
Hvad kan der udlægges at dette? Danmarks Jægerforbund mener det er uden betydning. De har ikke tænkt sig at benytte skrivefejlen som kattelem ud af den stærkt omdiskuterede indstilling fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Kritikerne derimod hævder, at rapporten faktisk sandsynliggør, at det i Oksbøl-området har vist sig muligt at fastholde de nuværende, generelle jagttider og alligevel indfri de mål, som Vildtforvaltningsrådet har formuleret mht til andelen af voksne hjorte over 8 år.
Dette begrundes med, at 7 ud af 100 handyr trods alt blev over otte år, selv om der blev udøvet handyrsjagt både inden- og udenfor Oksbølområdet. End ikke tilstedeværelsen af de såkaldte brodne kar, som vel også findes omkring Oksbøl, har forhindret, at et passende antal hjorte i det store Oksbøl-reservat er blevet otte år.
Er i mål
Selv med en mindre overvægt af hinder kommer man altså med afsæt i selve rapporten i mål. Ved en ligelig kønsfordeling mellem hind og hjort ønsker Vildtforvaltningsrådet 1 voksen hjort pr. 20 hinder. Det betyder, at fem ud af 100 hjorte skal klare sig igennem nåleøjet og nå de skelsættende otte år. Ved en overvægt af hinder i forhold til hjorte, skal der naturligvis lidt flere voksne hjorte til.
Flere har derfor konkluderet, at der i Oksbølområdet faktisk godt kan udøves jagt efter de gældende og generelle jagttider uden at dette påvirker Vildtforvaltningsrådets ønske om 1 voksen hjort pr. 20 hinder.
Bemærkes skal det, at jagten i Oksbøl har været skånsom på statens arealer men i hele området udøvet uden officiel fredning af hjorte i bestemte aldre. Eksemplet har modstanderne af DNH’s indstilling ofte fremhævet i debatten som det gode eksempel, der viser, at der med moderat jagt på statsejede arealer ikke er behov for ændringer af den eksisterende lovgivning og de eksisterende jagttider i områder med store statsejede arealer, hvor dyrene generelt kun beskydes og forstyres moderat.
Men måske har dette argumenter virket som vand på en gås på de debattører, der forholdte sig til sammenfatningen og kun så på, at kun 3 ud af 100 handyr nåede otte år i det undersøgte vestjyske område.
Naturligvis kan kronvildtreservatet Oksbøl ikke sammenlignes med Djursland, som overordnet set består af mindre private skov- og landbrugsområder og hvor kun en hjort ud af 100, når alderen 8 år.
Ikke desto mindre har det været fremført, at man i det mindste i et af de to undersøgte områder nemlig Oksbøl allerede har opnået Vildtforvaltningsrådets målsætning.
Dette er der ikke noget nyt i. Det har den interesserede, som har læst rapporten, altid været klar over. Men jægere og andre kronvildtinteresserede, som kun har læst den korte sammenfatning, har dog fået et helt andet indtryk. De blev efterladt med den opfattelse, at selv i et område med meget begrænset jagttryk i statens kronvildtreservat, blev kun 3 ud af 100 handyr 8 år.
Læser man således kun sammenfatningen, er skrivefejlen fatal for forståelsen af undesøgelsen, og dermed også for forståelsen af den debat, som har udspillet sig over de sidste mange måneder.
Baggrund for skrivefejl
Baggrunden for skrivefejlen er ifølge DCE:
“I rapporten blev der også opereret med overlevelsesestimater baseret på en kalibreret aldersvurdering, som resulterede i at estimeret 7 ud af 100 handyr overlevede til 8-årsalderen. Da det i rapporten understreges at estimater baseret på den korrigerede aldersfordeling må antages at være mest retvisende, burde sidstnævnte og ikke førstnævnte estimat have fundet vej til rapportens sammenfatning.”
Det er dog som nævnt ikke kun i det korte sammendrag, at der optræder fejl. Også i selve rapporten, påpeger DCE opslagsfejl og skriver:
” På side 36, l. 13, forekommer en opslagsfejl. I teksten står ” Regnet i aldersfordeling ved død levede 29 og 17 % af alle handyr på Oksbøl til de var henholdsvis 5 og 8 år gamle”.
“De korrekte talopgivelser (som fremgår af Figur 16 og Appendix 4 i rapporten), var 16 og 7 %, dvs. at der i teksten skulle have stået ”
“Regnet i aldersfordeling ved død levede 16 og 7 % af alle handyr på Oksbøl til de var henholdsvis 5 og 8 år gamle”.
Rødt kort
DCE beklager ovennævnte fejl i rapporten, men vil samtidigt understrege, at der er tale om banale skrivefejl, som ingen betydning har haft for rapportens modelberegninger, resultater og konklusioner i øvrigt.
DCE slipper da også relativt nådigt igennem debatten på de sociale medier. Kritikerne hævder, at de under hele debatten har forholdt sig til rapporten som helhed og at skrivefejlen i sammendraget er forbigået deres opmærksomhed.
Desuden anses det også på de sociale medier for menneskeligt at fejle og eftersom fejlen hurtig blev rettet efter den var opdaget, formåede DCE at ride stormen af.
Kritikken strammer sig dog omkring de debattører, der alene ser ud til at have forholdt sig til det fejlbehæftede sammendrag. Og her skydes der især mod visse medlemmer af Den Nationale Hjortevildtgruppe, som kritikerne påstår nu må stå til det røde kort. De har – hævdes det – orienteret sig på overskriftsniveau og derfor er gruppens arbejde ganske enkelt en ommer, lyder det altså sammenfattende fra de mest kritiske røster på de sociale medier.
Læs den nu tilrettede rapport her:
Bæredygtig Kronvildtforvaltning
