“Man kan ikke vurderer pålideligheden af én metode, ved at holde den op mod en anden metode, der er notorisk upålidelig!”. Det hævder vildtbiolog Egon Bennetsen, som i DJ’s nyhedsbrev kun omtales som “en utilfreds jæger” …
Tekst og foto: Vildbiolog og skovejer Egon Bennetsen (I DJ’s netop udsendte nyhedsbrev Jægernyt omtalt som den “utilfredse jæger”, som står bag 13 rejste spørgsmål vedr. DJ’s hjortevildtpolitk)
Aldersbestemmelse af kronhjorte ved hjælp af kæber
”Forskerne på DCE siger god for DNH`s hjorteplan”
Sådan har det gennemgående budskab været, når nogen har betvivlet forstandigheden i planen. (Citater og figurer er taget fra disse 2 kilder)
| A) BÆREDYGTIG KRONDYRFORVALTNING
Populationsbiologiske analyser af krondyrbestandene på Oksbøl og Djursland med reference til jagtlig forvaltning. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 106 2014 Peter Sunde Udgivelsesår: September 2014 B) Modeller for måling af udviklingen i andelen af ældre hjorte i danske krondyrbestande. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj 2016 Peter Sunde Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen og Lars Haugaard Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup |
I det følgende vil jeg gennemgå kæbeundersøgelsers egnethed til bestemmelse af krondyrs alder.
Med andre ord: Hvor sikker er aldersbestemmelse af krondyr ved bedømmelse ud fra henholdsvis tandsnit og tandslid.
| Citat fra A):
Aldersbestemmelse vha. tandsnit kan derfor betegnes som en objektiv og troværdig metode, hvis man ønsker at monitere danske krondyrbestandes alderssammensætning. Metoden var dog ikke præcis i den forstand, at aldersbestemmelsen for det enkelte dyr var forbundet med en usikkerhed på +/- 2 år. (Min fremhævelse). Her hævdes det – uden forbehold – at vurdering af krondyrs alder ved tandsnit er forbundet med en fast usikkerhed på +/- 2 år. Eksempelvis vil en 4-årig hjort derfor kunne blive bedømt til at ligge i intervallet 2 – 6 år. En 12-årig hjort vil kunne ligge i intervallet 10 – 14 år. Ud fra dette citat er variationen altid på +/- 2 år uanset hjortens alder. |
| Citat fra B):
Aldersbestemmelse vha. tandsnit må betragtes som den mest præcise og eksakte aldersbestemmelsesmetode (± 10 % af reel alder (Sunde & Haugaard 2014)), men kræver udtagning og indsendelse af fortænder. Desuden foreligger resultatet først 2-3 måneder efter jagtsæsonens afslutning. (Min fremhævelse). Her hævdes det – ligeledes uden forbehold – at alderen er behæftet med en variabel usikkerhed på +/- 10%. Efter dette citat vil den 4 -årige hjort altså altid kunne bestemmes til dens rigtige alder. Jeg har her anvendt de almindelige matematiske afrundingsregler. Da vi i sagens natur kun regner i hele krondyr, betyder det: 4 +0,4/-0,4 = 4 år. Den 12-årige hjort fra før kan her ligge i intervallet 11 – 13 år. 12 +1,2/-1,2 = 13/11 år. Ud fra dette citat er usikkerheden stigende – i antal år – med stigende alder. |
Begge citater kan ikke være rigtige.
Værre endnu – jeg mener, de begge er forkerte.
Tandsnit
Fig. 5 er hentet fra A, og skulle vise forholdet mellem kendt alder og tandsnit for 37 krondyr.
Efter at have studeret figuren nøje flere gange kan jeg kun finde 29 krondyr. (To 7-årige krondyr, der er vurderet til 6 år, kan skelnes.)
 |
 |
Så vidt jeg kan se, er der ikke vist det tabelmateriale, der ligger til grund for figuren.
Hvis symbolerne for de manglende 8 dyr er skjult af andre symboler, burde afstanden mellem år på x – aksen have været forlænget, så man kunne have vist symbolerne i grupper uden at skabe tvivl om hvilket år de tilhørte.
Hvordan kan noget sådan ske i en kvalitetssikret videnskabelig rapport?
På trods, af de manglende krondyr, er figuren et rent fund til at dokumentere urigtigheden i de ovennævnte citater.
Nogle eksempler:
1.) Der er 6 krondyr på 8 år. Tandsnit viser kun 1 på 8 år og resten svinger mellem 5 og 11 år!
2.) Der er 4 krondyr på 5 år. Tandsnit vurderer disse til at være: 2, 4, 5 og 14 år!
3.) Den 8-årige, der er vurderet til 11 år og adskillige af de øvrige, stemmer ikke overens med hverken udsagnet om alder +/- 2 år (Citat 1) eller udsagnet om alder +/- 10 % (Citat 2).
4.) Særligt bekymrende er det, at det tydeligvis er dyrene fra den fritlevende bestand i Oksbøl -området (grøn trekant), der ligger mest spredt, og dermed viser den dårligste korrelation mellem kendt alder, og alder vurderet ved tandsnit.
Tandslid
Figur 6 viser pålideligheden af en subjektiv metode – nemlig alder vurderet ved tandslid mod tandsnit.
Man vurderer altså pålideligheden af èn metode, ved at holde den op mod en anden metode, der er notorisk upålidelig!
Eksempel: Et krondyr er på figur 6 vurderet til 16 år ved tandsnit og 8 år ved tandslid!!
Da forfatterne anser tandsnitsmetoden for at være ”den mest præcise og eksakte aldersbestemmelsesmetode (Alder +/- 10 %), må målingen på 8 år ved tandslidsmetoden åbenbart være en fejl.
At det i virkeligheden udmærket kan være tandslidsmetoden, der i dette tilfælde angiver den rigtige alder, ses af at fig. 5 viser eksempelvis en 5-årig hjort til at være 14 år og en 7-årig hjort til at være 15 år.
 |
 |
Det er mig en gåde, hvorfor man afprøver pålideligheden af tandslid mod en så usikker metode som tandsnit, når man har kæber fra 37 krondyr med kendt alder til rådighed.
Hvorfor har man ikke afprøvet tandslidsmetoden mod de påståede 37 krondyr af kendt alder ligesom tandsnitsmetoden?
Usikkerhed
Ved kæbeundersøgelser er der følgende usikkerhedsfaktorer:
1.) Frivillig indsendelse af kæber kan ikke garantere at materialet er repræsentativt. Jægerne kan have mange forskellige dagsordener, med hensyn til hvad de til-/fravælger at indsende.
2.) Det har været nævnt, at 300 kæber kunne danne grundlag for en vurdering.
Af hvad, må man spørge? Hvis 10 % af hjortene nedlægges Nordenfjords og materialet afspejler dette, vil det betyde, at 30 hjorte kommer herfra. Hvis 7 % er 8+ hjorte, drejer det sig om kun 2 dyr! Derfor er det afgørende vigtigt, at man kan garantere at en afvigelse maksimalt er på +/- 1 år. Eksempelvis bør en 10-års hjort med sikkerhed ligge i intervallet 9 – 11 år.
3.) Metodeusikkerheden, som gennemgået oven for, er langt fra at garantere dette.
Læs også:
DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag (b)
