Af Miljøstyrelsen

Tirsdag den 20. december fandt en bilist et formentlig trafikdræbt, ulvelignende dyr på motorvejen ved Esbjerg.

Naturstyrelsens lokale ulvekonsulent har afhentet dyret, og en dyreklinik har undersøgt, om det var chip-mærket. En chip ville indikere, at det drejede sig om en hund. Der findes hunde, som eksempelvis tjekkisk ulvehund, der nemt kan forveksles med ulv.

Dyret, der antages at være trafikdræbt, havde dog ikke nogen chip, og derfor skal det undersøges nærmere for endelig at fastslå, om der er tale om en ulv.

Ulv trafikdræbt

Det ulvelignende dyr blev fundet ved motorvejen i nærheden af Esbjerg. Foto: Naturstyrelsen.

Dyret er blevet kørt til obduktion på Københavns Universitets patologiske afdeling, hvor det bliver undersøgt og obduceret. Der vil desuden blive taget DNA-prøver, som endegyldigt skal fastslå, om der er tale om en ulv, og som i givet fald også kan bruges til at fastslå, hvor dyret stammer fra.

Miljøstyrelsen vil orientere om resultaterne af undersøgelserne, når de foreligger.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version