DOF om jagt og jagtpolitik

Af Redaktionen

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er ikke imod jagt. Det skriver på foreningens hjemmeside. Men DOF mener, at jagtintensiteten skal reduceres.

Det vli bl.a. betyde at vandfuglenes flugtafstande bliver betragteligt kortere. 

Det påpeges i ønskeliste til jagtpolitikken.

Desuden mener foreningen, at mange europæiske vandfuglebestande givetvis er væsentligt reducerede p.g.a. den påståede intensive jagt.

Fuglenes flugtafstand – især i jagtsæsonen – er således i størrelsesordenen 10 gange større, end den ville være uden jagt. Og det menes at påvirke bestandene, da mange områder ikke udnyttes af fuglene.

En reduktion af intensiteten af vandfuglejagten mener DOF kan opnås på flere måder.

Nedenfor er der en række konkrete forslag, som i kombination kan bidrage hertil, og som i mange tilfælde også vil sikre en kvalitativt bedre vandfuglejagt for jægerne.

Flere af forslagene mener man tillige vil bidrage til at mindske de gener, som jagt medfører for andre mennesker og således bidrage til at mindske modsætningsforholdet mellem jægere og ikke-jægere.

“I de særlige tilfælde, hvor man politisk beslutter sig for at reducere eller bekæmpe en art, der volder væsentlig samfundsmæssig skade, tilslutter DOF sig principperne i den såkaldte adaptive forvaltning, hvor en bestandsudvikling følges tæt, og de enkelte forvaltningsredskaber (herunder jagt) løbende vurderes og analyseres. DOF mener dog ikke, at adaptiv forvaltning eller videnskabelige vurderinger i sig selv er et argument for at tillade jagt på en given art. Her tæller hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder samt etiske holdninger mindst lige så meget.”

DOF’s jagtpolitik:

1. Stop for motorbådsjagt.

2. Stop for udsætning af Gråand, Agerhøne og Fasan.

3. Stop for vandfuglejagt på offentligt ejede arealer, navnlig i EU-fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og andre vigtige kerneområder for

4. Revision af reservatnetværk med henblik på inddragelse af tilstødende landarealer og kerneområder for fugle og pattedyr inden for Natura 2000-områder, nationalparker

5. Fugle bør ikke have jagttid alene fordi de æder andre fugle og pattedyr. Det gælder for eksempel Husskade, Gråkrage, Sortkrage og Sølvmåge.

6. Jagtfredning af arter, der er truede, sårbare eller sjældne samt arter der let forvekslet med sådanne arter. Især arter, der er rødlistede, bør jagtfredes. I øjeblikket er det blandt andre følgende fuglearter: Tajgasædgås, Tundrasædgås, Ederfugl, Sortand, Bjergand, Troldand, Hvinand, Blishøne, Sølvmåge, Dobbeltbekkasin, Agerhøne.

7. Stop for dæmrings- og skumringsjagt (før solopgang og efter solnedgang) på vandfugle (svømme- og vadefugle). Alternativt stop for jagt efter

8. Ingen (gen-)udsætning af forsvundne og truede arter, medmindre det drejer sig om globalt truede arter eller økologiske nøglearter med henblik på fremme af dynamik og

9. Opstramning af vildtskadebekendtgørelsen i forhold til bedre beskyttelse af bl.a. Sølvmåge, Råge, Husskade, Gråkrage og Sortkrage.

10. Systemer for tildeling af dispensationer til bekæmpelse af fugle strammes op, så der kun meddeles dispensation, hvor det er begrundet i væsentlige, samfundsmæssige hensyn, og hvor der ikke er andre afværgemuligheder.

11. Alle arter af fugle med fritlevende bestande skal omfattes af jagt- og vildtforvaltningsloven. Det gælder for eksempel Klippedue, så al bekæmpelse af fritlevende fugle sker i henhold til jagt- og

12. Ingen afgivelse af skud nærmere end 100 m fra jagtfrie vildtreservater eller fra anden mands grund, medmindre der foreligger en gensidig aftale herom. Den skudfri zone må gerne afdrives (for eksempel med hund), og man må gerne opsamle skudt

13. Jagtstop på små landarealer (for eksempel < 40 ha) medmindre der indgås naboaftaler om sammenhængende jagtarealer.

14. Hold af og jagt med rovfugle og ugler forbydes.

15. Ved nødvendig regulering af for eksempel hjortevildt bør jagt fortrinsvis ske ved diskret nedlæggelse, så dyrene registrerer jagten mindst mulig og derved ikke bliver unaturligt sky.

16. Indførelse af klagemulighed for natur- og miljøorganisationer i forhold til afgørelser efter jagt- og vildtforvaltningsloven (overholdelse af Århuskonventionen).

17. Straframmen skal generelt hæves til to års fængsel i såvel bekendtgørelserne under jagt- og vildtforvaltningsloven som under lov om naturbeskyttelse (som bekendtgørelserne også refererer til).

18. Ingen jagt i strengt beskyttede naturområder, således som foreslået af Europa-Kommissionen for mindst 10 % af EU’s land- og havareal.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...