Der er nu faldet dom i sagen ved Retten i Næstved mod den jæger, som stod anklaget for at have overtrådt både dyreværns- og jagtloven i forbindelse med en anskydning …
Af Redaktionen d. 9. august 2013
Manden blev idømt en bøde på 1.500 kroner. Men sagen slutter ikke her …
Danmarks Jægerforbund går nu imidlertid ind i sagen, fordi den har udviklet sig til at få principiel karakter.
Problemet er, at retten har lagt en såkaldt ekskpertudtalelse til grund for dommen. Og det med ekspertisen i udtalelsen er desværre så som så, idet retten har spurgt Det Veterinære Sundhedsråd til råds om en problematik og et område, som de har et meget ringe kendskab til.
To love modarbejder hinanden
Dommen blev således afsagt på de præmisser, at tiltalte blev idømt bøden, fordi han IKKE var gået bevæbnet ind på nabogrunden og havde affanget dyret straks – hvilket dyreværnsloven kræver.
Men jagtloven siger jo imidlertid noget andet – nemlig at der skal tilkaldes en schweisshundefører inden for 6 dagtimer efter anskydningen – og at man i øvrigt IKKE må færdes bevæbnet på nabogrunden, når man ikke har hjemmel dertil.
Hvis jægeren i sin forsvarsprocedure havde gjort disse ting gældende i retten, havde dommen nok fået en anden formulering i domsafsigelsen.
Danmarks Jægerforbund er nu alvorligt bekymret for, at denne dom skal gå hen og danne præcedens, således at alle jægere i princippet risikerer en bøde, hvis ikke de straks affanger vildtet på nabogrunden.
Der resterer i øvrigt stadigt et efterspil i sagen, idet naboen (Gisselfefldt Gods) kræver erstatning for hjorten i størrelsesordenen 25.000 kroner – et beløb, som ikke helt står mål med kødværdien, der er den normale erstatningsstørrelse.
