Som dansk ynglefugl er historien om dompap kort, for den begyndte først at yngle i vores natur i 1932. Men siden første ynglefund på Sjælland har den bredt sig mod vest
Af Jan Skriver, dof.dk
I dompappens tilfælde er den røde farve ingenlunde et signal om at passe på, men snarere et symbol på ny energi og virkelyst al den stund, at arten de seneste tre-fire årtier har bredt sig som ynglefugl i Danmark.
Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Atlas-undersøgelser fra 1970’erne, 1990’erne og senest fra perioden 2014-2017, hvor de danske ynglefugle blev kortlagt i Atlas III.
– Dompappen har haft fremgang i den danske natur med en tendens til at sprede sig mere mod vest i landet. Præcis hvorfor er svært at sige. En forklaring kan være, at den har tilpasset sig nye ynglesteder. Tidligere var den primært knyttet til nåleskov, men de senere år har den været mindre kræsen i sit valg af redested. Personligt har jeg de senere år to gange stødt på dompapper, der har ynglet i bambus-bevoksninger i haver, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.
Fordobling af udbredelsen
I Atlas I midt i 1970’erne blev dompappen fundet ynglende i 981 kvadrater, men i Atlas II i midten af 1990’erne var der sket en stigning i ynglebestanden på 33 procent, så arten blev fundet ynglende i 1.266 kvadrater.
Fra Atlas II til Atlas III er fremgangen forsat, så der er sket en stigning på 26 procent til 1.655 kvadrater med ynglende dompapper.
Med andre ord er dompappen i disse år udbredt over stort set hele Danmark, om end de tætteste bestande findes i Midtjylland, omkring Odense og på Østsjælland.
Dompappen foretrækker frodig blandingsskov, og den er almindelig i sommerhusområder, på kirkegårde og i ældre haver med varieret vegetation.
At dompappen har fået sit navn skyldes dens fjerdragts lighed med dragten hos den katolske domprovst, hvis kalot og kappe veksler i knaldrødt og sort. Fuglens velnærede krop og sindige, værdige optræden har sikkert også bidraget til navnet.
På visse egne i Danmark har dompap gået under navnet blodfinke.
FAKTA OM DOMPAP
Indvandringen i første halvdel af 1900-tallet af dompapper til Danmark fandt sted både fra øst og syd.
Østfra kom indvandringen via Sverige af den underart, der hedder stor dompap.
Indvandringen sydfra til Jylland var af underarten lille dompap.
Dompappen findes i 10 underarter fra Atlanterhavet til Stillehavet.
Generelt er det sådan med dompapper, at hannerne er mest røde på bryst og bug, jo længere vestpå i Europa, de lever.
Bevæger man sig østpå mod Rusland og Asien aftager hannernes røde farve.
Ved Stillehavets kyster er dompap-hanner sølvgrå, der er intet rødt på dem.
Hunnerne er stort set ens hos alle de ti underarter.
FAKTA OM ATLAS III
I Atlas III var Danmark delt op i 2.255 kvadrater på hver 5 gange 5 kilometer.
Fuglelivet i hvert kvadrat blev nøje undersøgt, og tallene med de mange registreringer blev plottet ind i en database.
1.468 frivillige fugletællere bidrog i løbet af fire ynglesæsoner med aktuel viden om Danmarks fugle.
Atlas III fandt sted i årene 2014-2017.
I 2020 udkom bogen ”Fugleatlas, de danske ynglefugles udbredelse” med resultaterne af Atlasundersøgelsen.
Den første atlasundersøgelse af den danske fuglefauna, Atlas I, fandt sted i 1970’erne.
Fra 1993-1996 sendt DOF Atlas II på vingerne.
