En undersøgelser fra Aalborg Universitet viser, at droner med termisk kamera kan finde 2,5 gange så mange harer i landskabet som traditionel overvågning
Droner er effektive til overvågning af harebestanden
Der kan gemme sig langt flere harer i landskabet, end man hidtil har kunnet påvise med traditionelle overvågningsmetoder. Det viser en sammenlignede undersøgelse gennemført af forskere og specialestuderende ved Aalborg Universitet med støtte fra Miljøstyrelsen.
I undersøgelsen er droner med termisk kamera blevet sammenliget med såkaldt ”vildt-lysning”, som er den metode, der i øjeblikket bliver brugt i overvågning af harebestanden, og dronerne viser at være langt mere effektive til formålet.
Dronerne kan dels finde 2,5 gange så mange harer på det samme areal, dels kan de dække meget store områder på kort tid. De er ikke afhængige af veje i landskabet, men kan tælle harer i uvejsomt terræn, hvor biler ikke kan køre. Desuden forstyrrer de langt mindre end en bil med kraftige lygter.
Droner kan supplere vildtlysning
Det er frivillige jægere fra Danmarks Jægerforbund, som står for vildtlysningen. Den foregår om natten, hvor de frivillige kører gennem landskabet med en fart på 10-15 km i timen og lyser ud over markerne med en kraftig projektør. Harerne er nataktive dyr, og de frivillige kan tælle dem, når harernes øjne reflekterer projektørlyset i mørket.
Men selv om de frivillige jægere finder mange harer med vildtlysningen, kan de ikke hamle op med dronerne, og forskerne fra Aalborg Universitet vurderer derfor, at droner med kamera i fremtiden kan give et mere præcist billede af størrelsen på den danske bestand af harer.
Jægernes lysninger bliver dog ikke overflødige, men forskerne vil finde omregningsfaktorer, så det bliver muligt at sammenligne lysningerne med monitering ved hjælp af drone.
Tilbagegang i seks årtier
Interessen for at finde nye metoder til overvågning af harerne udspringer af, at bestanden er gået kraftigt tilbage igennem mere end 60 år. Det er almindeligt anerkendt, at udviklingen i landbrugsdriften er den vigtigste årsag til tilbagegangen. Harerne fået langt færre levesteder og ringere levevilkår i det åbne land som følge af intensiv landbrug, som går mod større marker resulterer i færre levende hegn og andre småbiotoper i landskabet.
Vildtudbyttet er en vigtig indikator for udviklingen i bestanden, og udbyttet er faldet drastisk til under 30.000 harer om året sammenlignet med et udbytte på næsten en halv million i perioden fra 1940 til 1960.
Vildtudbyttet giver dog ikke et præcist billede af bestandsudviklingen, fordi der i samme periode også har været ændringer i interessen for harejagt og i jagtlovgivningen. Derfor er det vigtigt at finde nye overvågningsmetoder, som kan give et mere retvisende billede af bestanden.
Dronetælling kan blive et vigtigt redskab til at give et mere præcist billede af bestandens størrelse i det åbne land, vurderer forskerne fra Aalborg Universitet.
Læs forskningsrapporten om monitering af harer
