DSC, som er en stor international jagtorganisation, betegner New Zealands regulering af 25.000 tahr for en “ikke videnskabelig begrundet nedskydning”

Af Redaktionen

Modstanden mod New Zealands beslutning om at nedskyde 25.000 tahr breder sig i det internationale jagtmiljø.

Præsidenten fo Dallas Safari Club (DSC), Richard Cheatham langer i skarpe vendinger ud efter miljøminister Eugenie Sage, som er initiativtager til den voldsomme nedskydning, som skal bringe bestanden af tahr ned på cirka. 10.000 individer.

KLIK og læs også: New Zealand: Tahr står overfor massiv nedslagtning

Men ifølge flere kilder tæt på New Zealands sydlige alper, er der meget stor usikkerhed om bestandens størrelse.

Flere hævder, at der nok snare er omkring 25.000 end omkring 35.000 dyr, som myndighederne anslår.

Og hvis det er rigtig, vil der ikke være en eneste tahr tilbage på Sydøen, når den storstillede jagt fra bl.a. helikopter er gennemført eftersom ministeren forlanger ikke færre end netop 25.000 nedlagte dyr inden midten af 2019.

KLIK og læs også: Dansker i kamp for bevarelse af Tahr på New Zealand

I teorien er det naturligvis ikke muligt at skyde bestanden ned til sidste dyr  og udryddes kan bestanden næppe. Men den kan bringes til et antal, hvor jagt og den tilknyttede jagtturisme, som den kendes i dag, ændres radikalt.

DSC præsidenten anfægter ikke, at bestandens størrelse skal være i harmoni med artens omgivelser og at regulering af den invasive art fortsat vil være nødvendig.

Men den massive nedslagtning bunder ikke i en faktuel og videnskabelig baseret vurdering,

hævder Richard Cheatham, der har lagt organisationens synspunkt op i et videoklip på Youtube, som kan ses herunder.

DSC’s mission er at sikre bæredygtig jagt og bevarelsen af det vilde dyreliv via påvirkning af uddannelsessystemet og deltagelse i den offentlige debat om jagt, natur og vildt etc. DSC Foundation har ifølge organisationens hjemmeside modtaget økonomiske tilskud, som overstiger $ 5.000.000.00 alene indenfor de sidste fire år. En del af de indsamlede midler anvendes også på advokathjælp, der kan være med til at fremme organisations mission og vurderet ud fra nedenstående videoklip er den kontroversielle nedskydning af tahr på New Zealand blevet et fokusområde for den internationale jagtorganisation Dallas Safari Club.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version