Duehøgen er en meget sky rovfugl, og man skal være hurtig for at se den. Når den viser sig, er den væk igen på et split-sekund Duehøgen – skovenes grå eminence
Af Redaktionen
Duehøgen (Accipiter gentilis) ligner meget den nært beslægtede spurvehøg, men er betydeligt større. Faktisk er duehøgen den største høg i vores del af verden. Især hunnen, som kan være op til 20 procent større end hannen, er en kraftig rovfugl på størrelse med musvågen.
Bortset fra størrelsen er kønnene ens. Ungfuglene er længdestribede på undersiden og ikke tværstribede som de voksne fugle. Oversiden er mørkebrun.
På afstand kendes duehøgen især på sit kraftige bryst og sin lange og brede hale. Flugten er en kort serie af relativt langsomme og dybe vingeslag afbrudt af glideflugt.
Duehøgens levesteder
I Europa er duehøgen vidt udbredt, men mangler på Island og i Irland.
I Danmark yngler duehøgen over hele landet, men forekommer i visse landsdele noget spredt. På mindre danske øer som f. eks. Ærø yngler arten ikke. Tætheden af ynglende duehøge er størst, hvor statsskove dominerer som f. eks. i Nordsjælland, Midtjylland og på Bornholm.
Arten yngler især i større skove (over 100 hektar). Reden placeres som regel højt oppe i en grenkløft i en bevoksning af gamle træer, og den fores gerne med grønne grankviste.
Duehøgeparret har gerne flere reder i deres territorium, som de skifter mellem fra år til år. Den samme rede genbruges gerne mange gange.
Løs mere om FUGLE
De voksne fugle ruger først effektivt, når alle æggene er lagt, og han-ungerne vokser desuden hurtigere end hun-ungerne. Det medfører, at størrelsesforskellene mellem ungerne bliver mindre, og det såkaldte Kain og Abel syndrom, hvor de større søskende mobber de mindre til døde, bliver mindre udtalt.
Succesfulde duehøgepar har ifølge mangeårige undersøgelser udført af DOF’s Rovfuglegruppe en gennemsnitlig årlig ungeproduktion på 2,6 unger.
De danske duehøge er udprægede standfugle, der bliver i landet året rundt. I vinterperioden gæstes Danmark af et mindre antal skandinaviske fugle. Ungfuglene kan strejfe i op til en radius af cirka 100 km fra redestedet.
De voksne fugle derimod bliver i deres yngleområde hele året rundt, hvilket giver en række fordele. Blandt andet kan parret forsvare territoriet mod artsfæller, og de kan starte ynglesæsonen så tidligt på året, at ungernes opvækst falder sammen med det tidspunkt, hvor føden er rigeligst.
Duehøgens fødevalg
I Danmark består duehøgens føde især af duer, kragefugle og andre mellemstore fugle. Den fanger primært sit bytte ved at overrumple det – ved at flyve i høj fart og udnytte det naturlige dække.
Ligesom spurvehøgen jager duehøgen fortrinsvis i eller nær skov, men i trækperioderne og om vinteren ses duehøgen oftere jage i det åbne land.
Hannen af duehøg tager især bytte, der størrelsesmæssigt ligger mellem solsort og due, hvorimod hunnen tager noget større bytte, nemlig fugle i duestørrelse. Duehøgen er dog ikke kræsen; således kan pattedyr, bl.a. egern, også udgøre en væsentlig del af føden.
Duehøg og bestandsudvikling
Frem til midten af 1800-tallet var duehøgen en almindelig ynglefugl i det meste af Danmark, men som følge af massiv bekæmpelse blev bestanden reduceret til få par allerede i starten af 1900-tallet. Disse par fandtes næsten udelukkende i statsskovene i Nordsjælland. Derimod forsvandt arten helt fra det meste af Sjælland, Lolland/Falster og Østjylland.
Omkring 1960 var bestanden kun på cirka 100 ynglepar. Med den omfattende fredning af rovfuglene i 1967 vendte udviklingen. I begyndelsen af 1980’erne var bestanden vokset til omkring 500 par.
Som følge af et “smuthul” i lovgivningen blev der imidlertid fortsat nedlagt cirka 500 duehøge om året, idet jægere og lodsejere legalt kunne bekæmpe arten ved fasanudsætningspladser. Dette hul i lovgivningen blev endeligt lukket i 1994, og bestanden kom op på cirka 650 par. Siden er bestanden atter gået ned til omkring 600 par eller færre.
Illegal bekæmpelse af duehøg
Desværre synes illegal bekæmpelse af duehøgen at være et problem i områder med store jagtinteresser. Dette er givetvis forklaringen på, at bestanden af ynglende duehøge på Fyn, Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster er unaturligt lav i forhold til de gode ynglebetingelser, bl.a. en stor bestand af udsatte fasaner.
Siden midten af 1990’erne er duehøgen gået tilbage i visse dele af landet, f.eks. i Vendsyssel, hvor DMU i deres rapport ”Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning” konkluderer, at den mest sandsynlige årsag til tilbagegangen er “direkte bekæmpelse på ynglepladsen”.
Denne illegale bekæmpelse er et godt eksempel på en manglende forståelse for duehøgens rolle i fødekæden, idet høgen tager rigtig mange kragefugle, og på den vis faktisk er mere til gavn for udsætningen.
Fakta om duehøgen
Vingefang: 98-117 cm
Længde han: 50 cm
Længde hun: 60 cm
Vægt han: 500-1.100 g
Vægt hun: 800-1.350 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 40-43 dage
Ungetid: 40-43 dage
Kilde: dof.dk
