Af Henning Kørvel
Engang var det landet, hvor man uden for Prag kom langt for et par hundrede kroner. Men de tider er forbi. Tjekkiet er blevet mærkbart dyrere i de sidste par år. Årsagen er en kombination af den almindelige prisudvikling og en højere kurs på den tjekkiske kurona. Kursen ligger i dag på 30,50. Og det betyder, at man for en dansk krone får godt tre kurona. Da jeg begyndte at gøre Tjekkiet i 1991, og har været på jagt der hvert eneste år lige siden, undertiden to gange årligt, var vekselkursen så lav, at man fik mellem fire og fem kurona pr. DKK. Det var tider.
Hver gang, man skal betale for noget nu, skal man op med flere penge. Og det er uomtvisteligt, at den højere vekselkurs for den tjekkiske kurona i kombination med, at der drejes på prisskruen, betyder færre turister i landet. Da jeg i sidste måned var på brunstbukkejagt i Tjekkiet, var der iøjnefaldende færre turister i Prag. Normalt er gader og pladser spækket med navnlig japanere.
De var der også, bevares, men ikke i det antal, jeg tidligere har set i Prag og ved landets historiske fyrtårne i og uden for hovedstaden, fx ved Konopiste i Benesov lidt syd for Prag. I jagtsammenhæng mærkes også, at der er drejet på prisskruen.
Det er ikke ret mange år siden, at jeg i venneregi kunne skyde bukke gratis eller for en pris, der lå langt under markedsprisen. Faktisk behøver jeg ikke at skrue tiden længere bagud end til 2006, hvor jeg på privat basis kunne skyde pæne bukke på indtil cirka 100 point for 6.000 kurona (cirka 1.500 DKK) pr. stk. Men de tider er forbi. Da jeg i år var på brunstbukkejagt i Tjekkiet sammen med min spanske jagtkammerat og hans søn, og vi jagede på tre forskellige revirer, var gennemsnitsprisen for gode bukke 11.000 kurona pr. stk., svarende til godt 3.000 DKK.
En enkelt af mine bukkeskalpe, opmålt til 95 point, kom op på 12.800 kurona (cirka 3.700 DKK). Dertil et mindre beløb for guidning og trofæbehandling for samtlige bukke (10), vi nedlagde tilsammen. Tjekkerne har bibeholdt traditionen for, at trofæafgiften baserer sig på pointssummen. Og det er ret almindeligt, at prisen for en bronzemedalje på 105 point er godt 18.000 Kurona, svarende til godt 5.000 DKK. Men med til billedet hører, at jeg har set højere priser hos operatører i Sydbøhmen, der på trods heraf ikke har det mindste besvær med at afsætte dem.
Tyskerne og østrigerne er lige henne om hjørnet. Italienere, franskmænd og amerikanere betaler også gerne kassen. Jeg har flere gange i Tjekkiet argumenteret for, at det ville være nemmere for jagtoperatører at gå over til det polske prissystem efter trofæets vægt. Der er da også enkelte tjekkiske operatører, der benytter dette system, men majoriteten hælder til pointsskalaen til også prissætning for afvigende opsatser, uagtet de ikke uden videre kan opmåles efter CIC-formlen. Uanset hvordan det vendes og drejes, så har Tjekkiet og tidligere Tjekkoslovakiet, altid været dyrere jagtland end fx Polen.
Prisudviklingen i landet i kombination med den højere kurs på kurona har imidlertid gjort forskellen endnu mere markant. Og endnu stærkere mærkes optrækkeriet, når man som jeg i årevis for enten ingen eller kun en symbolsk betaling har kunnet skyde bukke, der nu skal afregnes til markedsprisen. Nej, nej, det er ingen beklagelse. Jeg konstaterer blot, at Tjekkiet er hoppet på prisvognen, hvilket ikke blot tilrejsende jægere mærker. Tjekkiske jægere gør det også, for de skal også af med flere kurona end tidligere for at erhverve et ønsket jagttrofæ, hvad enten det er en bukkeskalp, kronhjortens gevir, vildornens hugtænder eller muflonvædderens svungne horn.
De tider, hvor Tjekkiske jagtoperatører, statslige såvel som private, havde to forskellige prissystemer med lavere priser for tjekkiske jægere end for udlændinge, er nemlig afgået ved døden. Nu skal tjekkiske jægere betale det samme som udenlandske jægere, men hvis ikke indtjeningen matcher, hvad den ikke gør for almindelige jægere, så nøjes mange tjekkiske jægere med at skyde nontrophy-bukke, hvilket vil sige selektive individer med ringe eller abnorme hovedprydelser. De er ofte også kropsmæssigt underudviklede. Og når det handler om vildsvin, så jager tjekkiske jægere i stor udstrækning desuden nontrophy-individer: Svin op til et år, som kan afskydes for et mindre beløb.
Uagtet at det egoistisk set er mere interessant at kunne jage stort set gratis eller til langt under den aktuelle markedspris end skulle betale den, så beklager jeg ikke den udvikling, jeg har mærket på min egen krop i Tjekkiet. Det er jo op til en selv at afgøre, om man fortsat vil lege med. Det har jeg valgt at ville ud fra den betragtning, at da jeg gennem mange år har nydt ganske store privilegier, så ville det være luset at stikke halen mellem benene, blot fordi tjekkerne nu pludselig vil have en rimelig pris for de varer, de har på hylderne, og som blandt andet jeg gerne vil aftage.
Jeg har gennem årene med stor taknemmelighed haft mange gode jagtoplevelser i Tjekkiet. Og jeg føler mig overbevist om, at mange ditto stadig venter på mig, selv om der nu skal betales ved kasse 1. Derfor must the show go on, så længe jeg føler fornøjelse ved det. Desuden har jeg det godt med troen på, at den tid – snart 18 år – der indtil nu er gået godt for mig i Tjekkiet, aldrig nogen sinde vil komme dårlige tilbage. Det er en god følelse.
