Der nedlægger kun hanner og DCE betragter jagten som bæredygtig. Men efter netop afsluttet møde i Vildtforvaltningsrådet ligner den danske edderfuglejagt en jagtform på vej mod skibbrud
Af Redaktionen
Det danske Vildtforvaltningsråd har udtalt sig: Fremover ønskes danske edderfuglejægere forvist fra de store dykænders vigtigste områder.
Dermed er det op til den socialdemokratiske minister på området at vurdere forslaget, når det lander på hendes bord.
Men følger Lea Wermelin indstillingen, står det klart, at den hårdt ramte pram- og ikke mindst motorbådsjagt, har fået endnu et alvorligt skud fra boven.
Sidst var det taffeland, fløjsand og en af verdens mest talrige andearter nemlig havlitten, som blev strøget fra listen over jagtbare arter. Et tiltag som især ramte jægerne på den såkaldte store såt, som er den populære betegnelse for jagt på det danske fiskeriterritorie.
Jagt på edderfugle forbydes dog ikke. Arten opretholder sin status som jagtbar. Den kan bare ikke jages i de områder, som har størst betydning for arten. Dette selv om der i Danmark kun nedlægges edderfuglehanner og DCE – der fungerer som faglig rådgiver for Vildtforvaltningsrådet, – betragter den danske edderfuglejagt som bæredygtig.
Edderfuglen er da også stadig en af de mest betydningsfulde i den danske vildtudbyttestatistik.
I alt blev der i 2020 indberettet mere end 27. 000 nedlagte edderfugle, selv om der altså kun nedlægges hanner. Til sammenling viser statistikken godt 6.000 nedlagte sortænder fordelt på begge køn. Sidst nævnte hører sammen med edderfugle til de vigtigste arter under jagt fra motorbåd.
Årsagen til at eddefugle fremover kun må jages i områder af marginal betydning for arten, bunder i, at bestanden er i tilbagegang. Og aflæst ud fra vildtudbyttestatistikken er det danske udbytte da også kun en skygge af selv. I hvert fald set i forhold til de tal, der kan aflæses for afskydningen midt i firserne, hvor udbyttet målt over de sidste årtier toppede.
Årsagen til den store nedgang i bestanden har der været fremført flere forklaringer på, men nævnes skal det, at afskydningen i 2020 rent faktisk er den højeste målt over de sidste fem år.
Den generelle udvikling kan man dog ikke se bort fra og denne tendens har tiltrukket sig negativ opmærksomhed i bl.a. Vildtforvaltningsrådet.
Desuden var rådet præsenteret for et internationalt ønske om at reducere vildtudbyttet med 30%. En reducering, som Danmarks Jægerforbund forslog gennemført med en kortere jagttid.
Det forklarede Claus Lind Christensen under et digitalt møde mandag aften, hvor repræsentanter fra SJD; Jagt og natur samt Netnatur. dk var inviteret til information og mulighed for opfølgende spørgsmål om bl.a. sitationen omkring dansk edderfuglejagt.
ETIK OG BÆREDYGTIG EDDERFUGLEJAGT
Claus Lind Christen udtrykte beklagelse over at han ikke kom igennem med sit forslag om kortere jagttid på edderfugl.
I stedet blev det aftalt, at reduktion af afskydningen skal ske ved, at jagten på edderfugl i de kommende to år stoppes i de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor edderfuglen er nævnt på udpegningsgrundlaget.
I stedet for kortere jagttid må jægerne altså affinde sig med, at de ikke må jage edderfugle i de store dykænders vigtigste kerneområder i Danmark.
Under det digitale møde begrundede formanden det uheldige udfald med, at der mangler en Adaptive Harvest Managementplan for edderfugl i AEWA-regi.
Dette er et krav for, at der kan tillades jagt, oplyser han.
– Baggrunden for, at den ikke er på plads, begrundes med, at den ikke er blevet godkendt, da de møder, hvor den skulle godkendes, er blevet aflyst pga. COVID-19.
Først når den internationale forvaltningsplan er vedtaget, tages edderfuglejagten atter op i Vildtforvaltningsrådet. Det sker under midtvejsevalueringen i 2023.
