Effekt ved arealkrav

Nyt IFRO-notat belyser effekterne ved overgang til arealkrav ved jagt på hjortevildt

Notatet fra Københavns Universitet belyser effekterne ved arealkrav i forbindelse med jagt på kronvildt og dåvildt

Af Redaktionen

Arealkrav i forbindelse med jagt på kron- og dåvildt kan påvirke en række faktorer.

Det viser notat fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.

Notatet ”Jagt på hjortevildt i Danmark og konsekvenser ved arealkrav” indgår i et større projekt, der skal forbedre dokumentationen for jagtens økonomiske værdi i Danmark generelt.

Notatet tager afsæt i et forslag om et arealkrav, som indebærer, at der på den enkelte ejendom kun må skydes én kronhjort større end spidshjort per påbegyndt 100 hektar i hver jagtsæson.

Forslaget omfatter et tilsvarende arealkrav under jagt på dåvildt, men med et mindre areal, så der kun må skydes én dåhjort større end spidshjort per påbegyndt 50 hektar.

Forslaget om arealkrav står i modsætning til de nuværende regler, der ikke indbefatter et loft for afskydningen af hjorte større end spidshjort på en given ejendom.

Læs notatet fra IFRO

KONKLUSION på notat skrevet af Frank Jensen, Jonas Legarth, Bo Jellesmark Thorsen og Thomas Lundhede

Vi har i nærværende notat vurderet effekten af et arealkrav ud fra teoretiske betragtninger og påvirkningen fra samfundsøkonomien generelt samt ved analyse af priser for dagsjagter og eksisterende data på jagtlejekontrakter. Den overordnede konklusion er, at det er svært at sige entydigt, hvordan jagtlejemarkedet, populationen og samfundsøkonomien påvirkes af et eventuelt arealkrav, særligt på kort sigt og særligt på konkrete arealer.

Fra et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor eksternaliteter i form af trafikuheld og skader på afgrøder og træer inddrages, er det ikke muligt entydigt at sige, om det nuværende system eller arealkravet er at foretrække.

Man kan dog argumentere for, at det samfundsøkonomiske afkast stiger, når man bevæger sig fra den nuværende regulering med begrænsninger på jagttid (restricted open-access) til et arealkrav, som involverer en mængdebegrænsning (regulated open-access). Således kan arealkravet være at foretrække frem for den nuværende regulering ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Hvis man benytter en køns- og aldersstruktureret model, er den samfundsøkonomiske konsekvens af at indføre et arealkrav også uklar, idet man ikke regulerer populationen af kalve, spidshjorte og hinder. Det vurderes også, at det kan være omkostningsfuldt at kontrollere, om et arealkrav overholdes, og således kan tidsregulering være at foretrække frem for et arealkrav, hvis man inddrager incitamenterne til illegal jagt.

Analysen af priser på dagsjagter viser, at prisen på det private marked afhænger af dyrets køn og alder samt størrelsen af trofæet. Analysen af udbytterater fra det statslige marked viser dog også, at chancen for at nedlægge en hjort større end spidshjort er relativt lav, og det vurderes således, at det ikke er altafgørende for prisen, at man skyder en stor hjort, men at dagsjagtprisen i nogen grad oppebæres af jagtoplevelsen i sig selv.

Dette understøttes af en spørgeskemaundersøgelse af jægernes rangering af vigtigheden for at gå på jagt, hvor kun cirka 10 procent angiver det at skyde et trofæ som værende vigtigt.

Endelig viser analysen af eksisterende jagtlejekontrakter fra 2006/2007, at cirka 1,7 procent af de potentielle kronvildtarealer ville blive berørt af et arealkrav, når kronvildtbestanden fremskrives til et 2020-niveau.

På den korte bane vil jagtlejeprisen på disse relativt få arealer måske kunne påvirkes med op til cirka 200 kroner per hektar. Dette vurderes dog at være et overkantsskøn grundet flere faktorer. Fra et teoretisk perspektiv er der mulighed for prisdiskriminering, og det er uklart, hvad der sker med den samlede pris, en lodsejer kan kræve, på kort sigt, hvis arealkravet indføres. Dermed er effekten på lodsejerens profit tvetydig på kort sigt.

Omvendt vil en del af den mindre afskydning grundet arealkravet formentlig kunne afskydes på andre arealer, hvorved jagtlejeprisen vil stige. På langt sigt er den køns- og aldersmæssige sammensætning af populationen af hjorte ikke længere konstant, og et arealkrav vil formentlig betyde, at størrelsen på hjortene stiger, hvilket vil øge jægernes betalingsvilje for et jagtareal.

Dette kan betyde, at lodsejere på langt sigt muligvis vil kunne kræve en højere pris for et jagtareal, hvis et arealkrav indføres, på trods af at mængden af afskudte hjorte falder, hvis de afskudte hjorte er større grundet reguleringen.