Mens ungarske myndigheder i øjeblikket efterforsker, hvad der er op og ned på manipulation med jagttrofæer i landet, så informerer en kilde i CIC The Hunting Report om, at træfomanipulation desværre er stigende i ikke blot Ungarn, men flere andre lande i Central- og Østeuropa …
Håbet om, at de ungarske myndigheder finder ud af, hvad der er op og ned på trofæmanipulation i landet med udgangspunkt i tilfældet den sjællandske jæger, som på blot tre dage nedlagde 31 bukke, heraf 27 i medaljeklasse, i landets østlige del i 2010, er kommet et skridt nærmere, efter det nationale efterforskningskontor i Ungarn har indledt en efterforskning.
Efterforskningen er iværksat, efter Nordisk Safari Klub, Netnatur.dk og The Hunting Report har sat fokus på trofæmanipulation i landet, hvor det hidtil groveste kendte eksempel leveres af den sjællandske jægers afskydning i 2010 af 27 medaljebukke, fordelt på 18 guldmedaljer, fem sølvbukke og fire bronzemedaljer. Dertil tre bukke på 100 point og en parykbuk.
Da medaljebukke i heller ikke Ungarn hænger på træer, giver det sig selv, at så stor en afskydning af 27 medaljetrofæer i samme region på blot tre dage med kun seks pyrsch til rådighed ikke kan lade sig gøre, uden der er manipulation med i billedet.
Det tages således for givet, at alle de afskudte bukke er blevet fremavlet i fangenskab ved anvendelse af metoder, som udvikler større opsatser på en kortere tid, end bukkene ville få under naturlige forhold på fri vildtbane. Desuden er det synspunktet, at de avlede bukke bliver bedøvet umiddelbart før jagten for herefter at blive bragt ud i reviret med hestetrailer, hvorpå jagtguiden så guider den intetanende jæger på skudhold af bukken, som vedkommende ikke får en intens jagt på, men blot bliver budt at aflive, når vedkommende er nået ind på skudhold.
Østrig i kedelig førertrøje
Samtidig med, at sagen efterforskes i Ungarn. Og der er opstået alvorligt røre i landets jagtindustri, fordi udenlandske jægere rejser tvivl om, hvorvidt det er tilrådeligt at tage på jagt i Ungarn, har The Hunting Report gravet videre i sagen og spurgt Dr. Rolph Baldus, CIC, om det er nødvendigt, at udenlandske jægere der agter at tage på jagt i ikke blot Ungarn, men Central- og Østeuropa i det hele taget, skal være på vagt, svarer han bekræftende.
Baldus understreger dog, at 99 procent af tilbuddene på jagt i Central- og Østeuropa efter al sandsynlighed er legitime, men lægger til gengæld heller ikke skjul på, at dåsejagtvirksomheder – jagtbordeller – eksisterer, og de desværre er i stigning.
Interessant er det også, at Dr. Baldus er bekendt manipulationen og nævner anvendelsen af steroider, hormoner og andre moderne metoder (fx kastrering), udviklet til brug inden for husdyravl. Han giver desuden udtryk for, at han er bekendt med, at dyr i nogle tilfælde nedlægges, mens de endnu er under indflydelse af immobiliserende lægemidler, altså bedøvede.
De lande, hvor manipulation finder sted, er først og fremmest Ungarn, Østrig, Bulgarien, Tjekkiet og Rumænien og i mindre skala Kroatien og Slovakiet. Østrig fremhæves som storslem, fordi her findes ikke færre end 500 bedrifter under hegn, der giver sig af med levende salg af klovbærende vildt. Og i Tyskland findes to-tre tvivlsomme indhegnede jagtsteder.
Baldus fremhæver, at dåsejagtaktiviteter er ulovlige i alle disse lande, men både jagtlove, veterinær- og fødevareregler bliver ikke desto mindre overtrådt, når kødet fra bedøvet ikke-kontrollerede tamme dyr sendes på markedet. Desuden krænker dåsejagtsteder også lovgivning om dyrevelfærd. Desuden mener han, at aflivning af dyr med henblik på at tilfredsstille lysten til at dræbe eller erhvervelse af enten horn, gevirer eller hugtænder juridisk set ikke kan betragtes som en berettiget årsag. Dette ligger nemlig hinsides rammerne for bæredygtig jagt med alt, hvad det indebærer af udvisning af godt jægerhåndværk, moral og etik.
Når grådighed vinder over fornuften
På spørgsmålet om, hvordan jægere forebygger at falde i en fælde, svarer Baldus, at man som altid før et jagtarrangement bookes, skal indsamle informationer om det pågældende sted. Han fastslår også, at de fleste jagtbordeller skjuler deres sande natur ganske godt. Der findes nemlig ingen officielle oversigter, hvor de kan slås op. Han mener derfor, at dåsejagtoperatører har en endog ringe gennemsigtighed.
I Tyskland og Østrig har jægeren altid mulighed for at forhøre sig om denne og hin operatør hos myndighederne, men i lande med udbredt korruption er gennemsigtigheden til gengæld uhyre ringe. Jægerne skal derfor være endnu mere forsigtige, anfører Baldus, der også råder jægere til kun at booke et jagtarrangement gennem en pålidelig velrenommeret jagtagent.
Endelig maner Baldus til, at jægere ikke skal lade grådighed overvinde almindelig sund fornuft. Han nævner her, at hvis man er naiv og grådig efter et stort trofæ, er man næsten sikker på, at det ender katastrofalt. Som et eksempel herpå nævner han den tyske baron, der blev snydt, så vandet drev af ham, da han i Bulgarien i 2005 skød en kronhjort, som han gjorde krav på, var en ny verdensrekord, indtil svindelnummeret blev afsløret, og det viste sig, at kronhjorten var avlet i Østrig og indført ulovligt i Bulgarien.
“Hvis den tyske jæger på et tidligere tidspunkt havde anvendt sund fornuft, så ville han være blevet advaret, da jagtoperatøren tog ham direkte fra flyet til hochstanden, hvor hjorten ventede. Der stod også et filmhold klar til at “skyde” hele øvelsen til en kommerciel jagtfilm”, siger Baldus, der som et sidste eksempel nævner den danske jægere, der i det østlige Ungarn i 2010 skød 31 bukke, heraf 27 i medaljeklasse, på blot tre dage. Han siger rent ud, at det ikke kræver et højt viden-niveau at kunne have fundet ud af, at disse bukke en for en kom ud af en kasse og var blevet opdrættet i en stald et eller andet sted i Ungarn.
