5 % af alle danske krondyr – inklusiv hinder – kan ikke bestå af hjorte over otte år. Det hævder Egon Bennetsen, som her kommenterer “udkast til arealkrav” og den nye målsætning for aldersstrukturen i den danske bestand af kronvildt
Tekst og foto: Egon Bennetsen, Vildtbiolog:
AREALKRAV FOR KRON- OG DÅHJORTE.
”UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Adgang til at indføre arealkrav for jagt og til etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)”
I ovenstående udkast fra Miljøministeriet til ændring af jagtloven, som kan findes her:
https://www.netnatur.dk/arealkrav-og-etablering-af-forvaltningsomraader/
Gøres der i løse vendinger rede for de bevæggrunde, der ligger til grund for Vildtforvaltningsrådets indstilling til miljøministeren om indførelse af arealkrav og hjortevildtforvaltningsområder.
Allerede her fremgår det, at der er tale om et bureaukratisk og omkostningstungt forslag uden nævneværdig positiv indvirkning på bestandsstrukturen hos kron- og dåvildt.
Jeg har tidligere behandlet forslaget fra den Nationale Hjortevildtgruppe her: https://www.netnatur.dk/vildtbiolog-hjorteplan-er-opskriften-paa-katastrofe/
Lovudkastet kalder dog på et par yderligere kommentarer:
1) I rapporten: ”Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. juni 2016 Peter Sunde & Lars Haugaard” fremgår det tydeligt, at det er 5 % af handyrene, altså hjorte og hjortekalve, der skal være i alderen 8+.
Ved en afskydning på ca. 30 % i alle aldersklasser, vil den målsætning kunne realiseres i områder uden brunstjagt.
Finder der brunstjagt sted, vil %-satsen for 8+ hjorte ikke være 5 %, men meget lavere.
Afskydningsprocenten i områder med brunstjagt er nemlig i sagens natur væsentlig højere end 30 % for de ældste hjorte, hvorfor disse som regel er 5 – 6 år og sjældent bliver ældre end 7 – 8 år.
Den oprindelige målsætning på 5 % hjorte i alderen 8+ er altså svært opnåelig med brunstjagt.
Nu har Vildtforvaltningsrådet så foreslået miljøministeren, at 8+ hjorte skal udgøre 5 % af hele forårsbestanden – altså inklusive hundyr. Og dermed 10 % af handyrene ved kønsforholdet 1:1.
Det er i forvejen umuligt – af mange grunde – at lave en optælling af bestanden, både når der er tale om direkte optælling af levende dyr, og når man baserer det på en levetidsanalyse af jagtudbyttet.
Der kan kun blive tale om et skøn.
Da ingen heller kender antallet af hundyr, og dermed kønsforholdet mellem han- og hundyr, er det helt ude i hampen at beregne procentsatsen af 8+ hjorte ud fra den samlede forårsbestand.
Al hjortevildtforvaltning begynder og slutter ved, at man forstår og kan tolke en bestands alderspyramide.
Det er tilsyneladende ikke tilfældet for hverken Den Nationale Hjortevildtgruppe, Vildtforvaltningsrådet eller en stor del af medlemmerne i de regionale hjortevildtgrupper.
Tro mig. De 5 % 8+ hjorte blandt handyrene er et vanskeligt mål at opnå.
Men 5 % 8 + hjorte af hele bestanden er umuligt at opnå i praksis på fri vildtbane i Danmark.
Jeg har nærmere redegjort for problemer med arealbegrænsning her:
Vildtbiolog: Arealbegrænsning er utilstrækkelig til forvaltning af kronvildt. (netnatur.dk)
2) Man hører udtalelser om, at hvis man indfører den foreslåede arealbegrænsning, kan man udvide jagttiden på kronhjorte til 4 måneder, 1/9 – 31/12.
Den lille forbedring, der lå i indførelsen af 2,5 måneders jagttid, hvoraf brunstjagten var begrænset til 2 uger, rulles dermed tilbage og brunstjagten – som er uetisk og ødelæggende for målet om 5 % 8+ hjorte – udvides. Se: Egon Bennetsen: Brunstjagt er for nemt og derfor skadeligt for kronvildtet (netnatur.dk)
Det hævdes, at begrænsning af afskydning af kronhjorte gennem forkortelse af jagttiden er virkningsløs. Det er helt forkert. Det helt afgørende er imidlertid, hvor forkortelsen tidsmæssigt placeres. At sammenligne en måneds forkortelse af jagttiden i september med en forkortelse i december, svarer til at sammenligne solen med månen.
Især for de ældste hjorte vil det have langt større positiv effekt på overlevelsen, hvis man fjerner jagten i brunstperioden i september end i december, hvor hjortene naturligt er mere sky og ikke med deres brøl gør opmærksom på, hvor de befinder sig.
De der foreslår dette, har virkelig intet forstået om en kronvildtbestands opbygning og dynamik, som den kommer til udtryk i alderspyramiden. Eller også opererer de med en skjult dagsorden, hvor de ønsker at fremme egne eller deres organisationers særinteresser.
3) ”Mellemhjortefredning” ønskes mange steder bibeholdt. Ved at frede 6- og 8 endere freder man de ringeste af de unge. Derved øges deres andel af bestanden, og ved uændret bestand vil det betyde færre hjorte i toppen af pyramiden. Ca. 50 % af afskydningen af 2+ hjorte i nævnte bestand skal udgøres af 2- og 3- årige hjorte. Det er naturligvis umuligt ved nævnte ”mellemhjortefredning”
Også her afslører fortalerne, at de ikke har forstået de grundlæggende principper for bestandsstrukturen.
Se: Mellemhjortefredning – et eksempel – Netnatur
Man burde i stedet benytte nedenstående model, som med sikkerhed ville bringe forvaltningen i retning af det oprindelige, realistiske mål om 5 % handyr i alderen 8+.
BENNETSEN – MODELLEN
Regionalt valgte jagttider i perioden 16/10 – 31/1
1) Ingen brunstjagt på hjorte.
1) Tilstrækkelig andel af voksne hjorte (8+) sikres ved en passende kort jagttid på hjorte med mindst 3 sprosser i en krone (kronebærende hjorte).
Eks. Thy: 1/11 – 31/12
Eks. Djursland: 16/11 – 30/11
1) Kontrol med bestandsstørrelse ved passende lang jagttid på hjorte, der ikke er kronebærende.
Eks. Thy: 16/10 -31/12
Eks. Djursland: 1/11 – 31/12
1) Hinder, kalve og spidshjorte.: 1/10 – 31/1
1) Ingen jagtetiske regler for hyppighed af jagt. Må styres af behov.
EN UBUREAUKRATISK, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL FORVALTNINGSMODEL,
KOMBINERET MED STORE NATUROPLEVELSER FOR ALLE I BRUNSTEN.
Se: https://www.netnatur.dk/forvaltningsmodel-for-kronvildt/
