Egon Bennetsen giver svar på slet skjult tiltale

Vildtbiolog Egon Bennetsen går i rette med formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, som hævder, at han ikke vil lytte til de “støjsendere” der blander sig i debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning

Tekst, foto og video: Egon Bennetsen, Vildtbiolog

Kommentar til Svend Bichel  

Formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe (NHG) burde fokusere på den fremførte kritik, fremfor at nedgøre dem, der fremfører den. NHG’s forslag til forvaltning af hjortevildt er ikke ledsaget af en faglig begrundelse, og som DCE nedlader NHG sig ikke til at kommentere kritik, uanset hvor konstruktiv og velunderbygget den måtte være. Hjortevildtforslagene må derfor i højere grad ses som jagtpolitiske indspark, fremfor fagligt og sagligt begrundede forslag til opnåelse af en hjortebestand med de tilstræbte 5 % voksne hjorte. (8+).

***

Jeg er til enhver tid rede til at stille op til en offentlig diskussionsaften med Svend Bichel om hjortevildtforvaltning, hvis der gives tilstrækkelig med tid og mulighed for at fremføre mine synspunkter

***

Jagtmagasinet ”Jagt, vildt og våben” har med citatet ”Vi jægere er vores egen største fjende” i overskriften bragt et portrætinterview med Svend Bichel.

”Vi jægere er vores egne største fjender.”

Svend Bichel er formand for den Nationale Hjortevildtgruppe (NHG), og i den egenskab fyrer han en ordentlig bredside af mod anderledestænkende. Heriblandt mig. Bichel udtaler bl. a.:” Jeg bruger selv DCE på Aarhus Universitet som faglig garant, ligesom Miljøstyrelsen også gør. DCE står som en videnskabelig garant for sagligt arbejde, og så kan jeg ikke tage mig af de der andre støjsendere.”

Da jeg i flere artikler, bl.a.: https://www.netnatur.dk/nye-spoergsmaal-dce/, og: https://www.netnatur.dk/dnhs-hjorteplan-faglige-grundlag-b/har påpeget en lang række videnskabelige fejl og mangler i DCE’s kronvildtrapporter, føler jeg mig udråbt som ”Støjsender”.

Alle mine faglige artikler kan læses på Netnatur.dk.

***

Baggrund.

Inden man læser videre, bedes man se denne video:

Den er optaget i dette års brunst på en privat mark i Hjardemål Klit, som nr. 69 af den række videoer fra dette område, som jeg har offentliggjort siden 2009.

og som har haft over 250.000 visninger. Der har ikke i dette tidsrum været brunstjagt i Thy.

***

Lad mig konstatere:

Svend Bichel og NHG går ind for brunstjagt.

Brunstjagt bevirker:

1. At dyrene bliver sky og nataktive.
   Naturinteresserede kan derfor ikke iagttage dette storslåede natursceneri uden for dyrehaver, og optagelse af videoer som mine vil ikke kunne optages og nydes af et stort publikum.
2. At de ældste, og som regel største, hjorte i løbet af 2-3 år vil være skudt væk. Derefter vil de ældste hjorte sjældent nå over 6 år. Ved den alder vil de løbende blive skudt bort i brunsten.
3. At den naturlige selektion stort set er sat ud af kraft.
4. At man skyder dyrene på et tidspunkt hvor det ellers velsmagende kød er uappetitligt, og i mine øjne uspiseligt.
5. At det bliver umuligt at nå målet om 5 % voksne hjorte (8+) i bestanden.

Svend Bichel og NHG (på nær Norbert Ravnsbæk fra DJ, som tog forbehold) går ind for ”mellemhjorte”fredning.

(”Mellemhjorte” er 6-8 og evt. 10-endere. Ikke at forveksle med mellemaldrende hjorte som er aldersgruppen 4-7 år).

”Mellemhjorte”fredning bevirker:

1) At man øger antallet af hjorte, men mest i aldersgruppen 2-3 år. Det er meget tvivlsomt, at der overhovedet kommer flere hjorte over 8 år, idet afskydningen øges blandt hjorte med mere end det tilladte antal sprosser. F.eks. 10 endere og op.
Det bevirker, at det bliver umuligt, at nå målet om 5 % hjorte, der er 8+.

2) At man freder de gennemsnitligt genetisk ringeste hjorte. Man må skyde en lovende 3-årig 14 -ender, men ikke en elendig 6-ender af samme alder. Det vil over tid betyde en stedse stigende forringelse af hjortebestandens kvalitet.

***

Går man ind for ”mellemhjorte”fredning, har man ikke forstået hvad der burde være helt indlysende for de personer, der skal forvalte vort hjortevildt, nemlig at:

En øgning i antallet af voksne hjorte, er uløseligt forbundet med en øget afskydning blandt yngre, hvis bestanden skal være uændret.

Brunstjagt og ”mellemhjorte” fredning i forening er en giftig og ødelæggende cocktail for bestræbelserne på at få en kvalitativ stærk hjortebestand med 5 % voksne hjorte (8+).

Svend Bichel og NHG (på nær DJ) går ind for arealbegrænsning.

Arealbegrænsning bevirker:

1. At der ikke er nogen som helst sammenhæng mellem hjortebestandens størrelse og afskydningen. Kronvildt er som bekendt ekstremt klumpet fordelt.
2. At der kommer et bedre kønsforhold mellem hjorte og hinder. Det sker i højere grad ved at hjortebestanden øges, end ved at hindbestanden mindskes. Det er det modsatte, der er brug for.
3. At jægere lader unge – og evt. dårlige hjorte – passere, hvis de har en mulighed for senere at skyde en bedre. Denne dukker måske aldrig op, og så har man forsømt at få skudt den helt nødvendige andel af 2 – 3 års hjortene. Over halvdelen af hjorteafskydningen skal groft sagt ligge på disse hjorte, hvis man skal nå målet om 5 % 8+ hjorte.
4. At det forekommer åbenlyst urimeligt, at man kan skyde det samme – nemlig 1 hjort – hvad enten man har 5- eller 99 ha.
5. At en afskydning fra toppen langt fra kan gennemføres bæredygtigt selv med 1 hjort pr. år pr. 100 ha. Med en afskydning på 33 % i alle aldersklasser, en fordeling mellem hjorte og hinder på 1:1,2 og en forårsbestand på 10 dyr pr. 100 ha, kræver det ca. 1000 ha for årligt at nedlægge en hjort der er 8+, og et areal på ca. 500 ha. hvis man sænker grænsen til 6 +.
6. At man derved indfører et bureaukratisk helvede, der må koste kassen (jagttegnsmidler) og kræve intensiv overvågning. Hvordan indrapportering og verificering til ejendomsnumre skal foregå, kan jeg ikke overskue, men jeg forudser, at det vil føre til høj grad af lukkethed og mistænksomhed omkring afskydning, og politiet vil få travlt med at efterforske på hvilken matrikel en hjort er skudt.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at forslagene aldrig har været ledsaget af nogen faglig begrundelse, og man samtidig afviser enhver diskussion af forslagene. I hvert fald med mig.

***

Lad mig til slut, atter slå et slag for mit eget forslag:

BENNETSEN – MODELLEN

             Regionalt valgte jagttider i perioden 1/10 – 31/1

1. Ingen brunstjagt på hjorte.
2. Tilstrækkelig andel af voksne hjorte (8+) sikres ved en passende kort jagttid på hjorte med mindst 3 sprosser i en krone (kronebærende hjorte).
   Eks. Thy: 1/11 – 31/12
   Eks. Djursland: 16/11 – 30/11
3. Kontrol med bestandsstørrelse ved passende lang jagttid på hjorte, der ikke er kronebærende.
   Eks. Thy: 16/10 -31/12
   Eks. Djursland: 1/11 – 31/12
4. Hinder, kalve og spidshjorte.: 1/10 – 31/1
5. Ingen jagtetiske regler for hyppighed af jagt. Må styres af behov.

 EN UBUREAUKRATISK, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL FORVALTNINGSMODEL,

KOMBINERET MED STORE NATUROPLEVELSER FOR ALLE I BRUNSTEN.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...