“Banale forglemmelser” og “kollektivt hukommelsessvigt” Egon Bennetsen kommenterer på afgørelse truffet af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU)
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
Sag om videnskabelig uredelighed:
DCE forskere bag rapport om kronvildt indrømmer fejl, som kaldes “banale forglemmelser”, men den forklaring kritiseres her af vildtbiolog Egon Bennetsen, som ikke har haft fantasi til at forestille sig, at de fejl, som han har påpeget – bl.a. over for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed – , i virkeligheden viser sig at bunde i et “kollektivt hukommelsessvigt”
KLIK og læs også:
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har udtalt sig i sag om kronvildt
Egon Bennetsen rejste i januar 2018 sagen i NUV og herunder kommenterer han afgørelsen, offenliggjort på Nævnets hjemmeside sidst i november 2019.
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog, d. 4. december 2019
NÆVNET FOR VIDENSKABELIG UREDELIGHED – PETER SUNDE
Nævnet: ”Nævnet fandt, at alderen for de undersøgte dyr var angivet som kendt, uanset at dyrenes alder er skønnet.”
Det var netop min hovedpåstand i anklagen.
Sunde: ”Der er tale om en banal forglemmelse, når der i rapporten refereres til dyr med kendt alder.”
Den påstand havde jeg ikke haft fantasi til at forestille mig!
Havde jeg ikke rejst sagen i Nævnet, tvivler jeg stærkt på, at Sunde var kommet i tanke om den banale forglemmelse, og dermed ville påstanden om, at fig. 5 var baseret på 37 dyr med kendt alder stadig være gældende.
…
I en sag hvor jeg påstod, at Peter Sunde fejlagtigt havde angivet 37 krondyr, som værende med kendt alder har Nævnet nu frikendt Peter Sunde for at have handlet uredeligt, men Nævnet vurderer, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis:
”Nævnet finder derfor, at der ikke foreligger videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1.”
”På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversender derfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.”
…
Ad 2 omgange indklagede jeg Per Sunde for videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis:
https://www.netnatur.dk/dce-forsker-indklages-videnskabelig-uredelighed/
https://www.netnatur.dk/nye-oplysninger-klage-dce-forsker/
…
Nedenfor knytter jeg i punktform mine kommentarer til afgørelsen.
Peter Sundes svar til Nævnets spørgsmål kan ses i bilag 1. Uddrag heraf er i det følgende skrevet med kursiv.
1. Peter Sunde har ikke mindre end 7 gange i rapporten understreget, at det for krondyrene i fig. 5 drejede sig om: ”37 individer med kendt alder”, ”dyrets faktiske alder”, ” den sande alder”.
Peter Sunde hævder nu i sit svar til Nævnet, at der i virkeligheden var tale om dyr med usikkerhed, altså skønnede aldre:
”Der er tale om en banal forglemmelse, når der i rapporten refereres til dyr med kendt alder. Dette skyldes, at der gik to år fra jeg foretog analysen i 2012 og til resultatet blev skrevet ind i rapporten”. (Min fremhævelse).
Javel!
Sunde:
”Forinden havde Lars Haugaard opsøgt og registreret de kæber som var tilgængelig på landsplan”. ….. ”I den datafil jeg modtog fra Lars Haugaard (kendt_alder_psu.xls:vedhæftet), var 12 af disse 17 dyr angivet at have estimeret (dvs. ikke præcis kendt) alder ved første mærkning. Som jeg husker det, diskuterede vi i 2012, hvor stor denne bestemmelsesusikkerhed reelt måtte være for de pågældende dyr.”
Lars Haugaard, som er medforfatter på rapporten, var altså vidende om, at det ikke var dyr med kendt alder.
Det er da utroligt, at begge forfattere fuldstændig havde glemt, at det drejede sig om dyr med skønnede aldre.
Med andre ord er vi vidner til et kollektivt hukommelsestab, som varer frem til, at Sunde af Nævnet bliver bedt om at redegøre for, hvordan han er kommet frem til at dyrene er med kendt alder.
Siden jeg d. 14/9 -16 rejste de første spørgsmål til rapporten, og til jeg indsendte klagen 23/1 – 18, foregik der en intensiv debat om hvorvidt tandsnitsmetoden var valideret på baggrund af fig. 5.
Bl.a. blev Jægerforbundet og to uvildige statistikere involveret i sagen.
Debatten drejede sig på det tidspunkt om, hvorvidt Sundes metode til beregning af figurens R2 – var den korrekte, hvilket Sunde mente var tilfældet, i modsætning til mig og de to statistikere.
På intet tidspunkt i det over et år lange forløb, kom Sunde (og åbenbart også Haugaard) i tanke om, at det slet ikke drejede sig om dyr med kendt alder.
Heller ikke da jeg efterhånden fik færten af, at der nok ikke var tale om dyr med kendt alder og begyndte at kræve dokumentation herfor, hjalp det på Sundes hukommelse.
Tværtimod ville man ikke svare på mine spørgsmål eller udlevere materiale til mig, med henvisning til, at man ikke svarede på spørgsmål fra enkeltpersoner. Bortset fra materiale om hvilken model de havde brugt til at bestemme forklaringsgraden, har alt måttet hives ud af DCE ved begæringer om aktindsigt, der også til dels er blevet afslået.
Således lykkedes det kun at nå frem til de grundlæggende data på dyrene ved hjælp fra Københavns Universitet.
Så det er altså først, da han bliver indklaget for Nævnet med beviserne for, at der ikke var tale om dyr med kendt alder, men for 27 af dyrene med skønnet alder, at han pludselig kommer i tanke om, at han havde husket forkert.
Altså en banal forglemmelse!
Havde jeg ikke rejst sagen i Nævnet, tvivler jeg stærkt på at Sunde (og Haugaard) var kommet i tanke om den banale forglemmelse, og dermed ville påstanden om, at fig. 5 var baseret på 37 dyr med kendt alder stadig være gældende.
2. Sunde skriver:
”Afslutningsvist vil jeg anføre, at jeg efter rapportens udgivelse uden tøven og helt åbent har fremlagt data og diskuteret analysemetoden, samt reflekteret over resultatets anvendelighed”.
Jeg har som sagt ikke mødt nogen som helst imødekommenhed eller åbenhed. Men den egentlige skændsel er, at på grund af Sundes banale forglemmelse, har jeg og mange andre ofret meget tid på at diskutere validiteten af tandsnit på et decideret falsk grundlag, idet vi diskuterede resultatet for 37 dyr, hvor det i virkeligheden kun er 10 dyr, der har kendt alder.
Jeg havde samlet min kritik af rapporten i en række spørgsmål i artiklen: http://www.netnatur.dk/nye-spoergsmaal-dce/ .
Dem ønskede DCE ikke at svare på.
En række DJ- medlemmer mente imidlertid, at også DJ burde kræve svar herpå.
Derfor indkaldte DJ til et dialogmøde på Hovedkontoret.
Herom skriver Sunde:
”Den 19/12 – 16 deltog jeg endvidere i et møde på Danmarks Jægerforbund med Egon Bennetsen og andre kritikere af rapportens resultater, hvor jeg stillede mig til rådighed for spørgsmål vedrørende rapportens analyser (på dette tidspunkt gik Egon Bennetsens kritik dog på nogle andre punkter end det den aktuelle klage omhandler).”
Ja, naturligvis. På det tidspunkt var jeg jo helt uvidende om Sundes hukommelsessvigt.
Men da der var masser af vidner til stede, tør jeg godt fastslå, at Sundes udtalelse er usand.
Efter mødet blev åbnet, tog Aksel Bo Madsen fra DCE – med Peter Sunde ved sin side – ordet, og erklærede meget højt, at udover hvad jeg havde fået, ville de ikke svare på flere spørgsmål om rapporten. Det jeg havde fået, var en berigtigelse af, at 0,97 var en slåfejl, og at der skulle stå 0,92.
Det er uforståeligt at Sunde vil synke så dybt, at bringe en sådan usandhed, velvidende jeg ikke kunne tage til genmæle overfor Nævnet.
At det har sin rigtighed, ses også ved, at de rejste spørgsmål i nævnte artikel stadig ikke er besvaret her 3 år efter. Men de fleste er stadig relevante – så værsgo!
3. Afsløringen af dyrenes stamdata viste altså, at vi har 10 dyr med kendt alder: 5 er vurderet rigtigt ved tandsnit, tre afviger 1 år, en afviger med 4 år, og en afviger med 9 år. R2 = 0,61. Ganske vist er der tale om et spinkelt materiale, men det bør få alle alarmklokker til at ringe. Der er ingen garanti for, at f.eks. 100 dyr ikke viser samme fordeling. Derfor er det helt hen i vejret, at se bort fra disse dyr og alene henholde sig til udenlandske studier.
Sunde skriver:
”Da tandsnitsmetoden for længst er anerkendt, som den mest præcise metode til aldersbestemmelse af vilde krondyr, svarede denne test af et dansk referencemateriale, fra et rent videnskabeligt synspunkt nærmest til at skulle teste om gravitationslovene nu også gjaldt i Danmark på samme måde som i resten af verden”.
Denne overlegne og irrelevante udtalelse tyder desværre ikke på en forsker, som går ind til en opgave med åbent sind og uden forudfattede meninger.
Sunde kan jo passende begynde med at forklare, hvordan det kan gå så galt med de 10 dyr?
Tilbage står, at tandsnitsmetoden stadig ikke er valideret under danske forhold, og med resultatet af de ti dyr in mente, bør man ikke kun forlade sig på udenlandske studier.
4. Hvilke helt utilgivelige fejl Sunde har begået i databehandlingen, vil jeg vise to eksempler på. (Se flere eksempler her: https://www.netnatur.dk/wp-content/uploads/2018/02/Bilag-5-Tabel-EB-Klage.pdf ).
a. En nysat kalv bliver mærket 7/6 – 82. Dyret bliver skudt 19/1 – 85, og er dermed 2 år, da vi opererer med hele år. Sunde kommer frem til, at den er 5 år!
b. En hind bliver mærket 18/12 – 79, og personen der mærkede den, vurderede den til 3 – 4 år. Den er derfor efter hans skøn født i 1975 eller 1976. Den bliver skudt 22/1- 1983. Den er derfor 6 eller 7 år gammel. Den burde imidlertid slet ikke være medtaget. Dels er den over de 2 år, hvor man ud fra tandsættet kan bestemme alderen nøjagtigt til år, dels er der angivet et spænd på to år, hvor Sunde bare har valgt et af dem uden at begrunde det. Her er det imidlertid gået helt galt for Sunde, idet han ikke har ramt hverken de 6 – eller 7 år, men er kommet frem til, at den er 8 år!
5. At disse og flere andre eksempler kan forekomme i en universitetsrapport, uden nogen har løftet et øjenbryn, og åbenbart heller ikke efterfølgende gør det, er virkelig sørgeligt.
Sammen med den omtalte figur hvor man påstod, der var afbildet punkter for 37 dyr, men hvor man kun kunne finde 28 punkter, kan jeg fastslå, at havde det drejet sig om disse fejl i en biologirapport hos mine gymnasieelever, ville det have haft alvorlige konsekvenser for karakteren for opgaven.
På Aarhus Universitet tager man åbenbart ikke den slags ting så tungt.
Se bilag 2:
Jeg troede, at når en medarbejder blev anklaget for Videnskabelig uredelighed, ville Århus Universitet holde sig neutralt indtil afgørelsen forelå.
Men sådan forholder det sig ikke i dette tilfælde.
Sundes overordnede – en institutleder og en viceinstitutleder – har indsendt et glødende forsvar for Sunde.
De skriver bl.a.:
”Til trods for den hårde, personlige kritik som Peter Sunde har været udsat for offentligt af bl.a. Egon Bennetsen…….”
Giv mig et eneste eksempel på, at jeg har været personlig i min kritik af Sunde.
Bortset fra eksemplet ovenfor, hvor jeg påpeger, at Sunde taler usandt, har min kritik alene gået på, hvad Sunde har skrevet.
Jeg synes, at det er uanstændigt af Sundes overordnede at fremsætte en så alvorlig påstand uden nogen form for dokumentation.
Læs i øvrigt sidste afsnit. Det er jo fuldstændig tragikomisk. Og hvad i alverden har det med sagen at gøre?
Og hvad hjælper det, at: ”Hans arbejde indenfor fugle- og pattedyrs økologi er anerkendt blandt forskere i ind- såvel som udland for sine populationsbiologiske studier og for sin statistiske kunnen.” når han laver håbløse fejl i meget nemme beregninger af dyrenes alder.
Nævnet skriver i afgørelsen:
”På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversender derfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.”
Det er da en håbløs forvaltningsretlig konstruktion, at det er universitetet selv, der skal vurdere den tvivlsomme forskningspraksis, når Sundes overordnede allerede har udtrykt deres uforbeholdne støtte til ham.
Måske er det ligefrem dem, der skal behandle sagen!
Det bliver godt nok spændende, hvad Århus Universitet når frem til?
Bilag:
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 158)
