Giant Eland, verdens største antilope, monteret i Danmark. Det er kun sket en gang tidligere

Af Redaktionen 

Elsdyrantilopen kaldes den blandt de fleste; verdens største antilope, der kan veje op til 900 kilo. Blandt jægere omtales den i almindelighed blot som eland.

Sin størrelse til trods er den vanskelig at jage, da den er mindre stationær end mange beslægtede antiloper. Som alt andet vildt kan den dog nedlægges tilfældig, og en smule heldigt, når den pludselig spottes under jagten. 

De fleste må dog snøre vandrestøvlerne, hvis de vil opnå nærkontakt med verdens største antilope.  

Giant Eland optræder i to underarter og har opnået sit navn, da udvikler større horn end de underarter af elands, der optræder i det østlige og sydlige Afrika. Giant eland kaldes også for Lord Derby Eland, opkaldet efter Edward Smith-Stanley, 13. jarl af Derby. Det var på grund af hans indsats, at Giant Eland første gang blev introduceret til England.

En stor andel nedlægges således under klassisk tracking, hvor jægeren følger sporet af en stor elandtyr indtil der opnåes kontakt med tyren og den gruppe af hundyr og ungdyr, som den evt. følger. 

Elands kan være vanskelige at jage

Blandt mange erfarne Afrika-jægere regnes eland, blandt de mest  vanskelige af alle antiloper at nedlægge under regulær sporingsjagt. 

Jagt på elands er dog ikke kun skattet på grund af spændende og udfordrende jagtoplevelser. Elands udgør også et eftertragtet trofæ.

Men … også som nedlagt, udstoppet trofæ er en eland en udfordring. For hvor kan man finde plads i hjemmet til en stor, skuldermonteret eland?

Går overvejelsen på en fuldmonteret eland, bliver udfordringen ikke mindre. Udover prisen for at få udstoppet og transporet det store dyr, der er på størrelse med en ridehest, kommer udfordringen med at finde pladsen.

Af samme årsag er det ikke ret mange danskere, der har en fuld udstoppet eland i samlingen. I følge denne redaktions oplysninger er der faktisk kun en.

Den første og altså eneste fuldmontere eland – iøvrigt en gigant eland, som den der ses på billedet her – blev udstoppet for flere årtier siden af den danske konservator Flemming Jensen. 

Monteringen vil blive savnet

Nu har Nordjysk Trofæmontering gjort kunsten efter og udstoppet endnu et eksemplar af det imponerende dyr, der kun kan nedlægges i West- og Centralafrika. 

– Det er ikke første gang vi har udstoppet elands fra f.eks. Vestafrika. Men det har alle været skuldermonteringer og monteringer til piedestaler. Og ser vi bort fra giraffer, er den store giant eland det største dyr, vi har udstoppet i forretningens levetid.

Sådan lyder det fra Kasper Pedersen, der sammen med sit team af ansatte i Nordjysk Trofæmontering har arbejdet mange dage på at genskabe helheden såvel som detaljerne i det store dyr.

KLIK og læs mere om

TROFÆJAGT

Den udstoppede antilope skal både ligne og fremstår som et smuk monoment til glæde for såvel jægeren som alle dem, der får mulighed for at opleve den store eland  i jægerens hjem.  

 – Vi håber naturligvis, at kunden bliver glad for vores arbejde. Jeg kan kun sige, at vi i hvertfald har været glade for at udstoppe det smukke dyr. Og selv om den fylder en del i vores showroom, vil den blive savnet, den dag vi lægger sidst hånd på værket og afleverer den hos jægeren, lyder det fra Kasper Pedersen, indehaver af Nordjysk Trofæmontering. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version