Adaptiv forvaltning med licenser og arealbestemt afskydning har ikke bremset nedturen for den svenske elgbestand, som nu er historisk lav
Elgbestand historisk lav
Af Redaktionen
Elgbestanden har nået et rekordlavt niveau i Sverige. Faktisk har bestanden ikke været så lav siden 1970’erne. Den består i dag af omkring 200.000 dyr.
Nedturen har betydet, at bestanden i dag er rødlistet som sårbar og tæt på truet.
Årsagen til nedgangen er der flere teorier om.
Fremførte årsager spænder fra ændringer i landskabet til intolerance i skovbruget til store rovdyr herunder ikke mindst ulv, selv om den samlede svenske ulvebestand holdes på omkring 300 dyr via optællinger og kvotestyret afskydning …
Blandt årsagerne peger pilen også på jagt. Især ændring i jagtadfærd over de seneste år.
LÆS ALT om jagt i Sverige på netnatur.dk/SVERIGE
Forvaltningen af den svenske elgbestand ses af og til fremhævet som rollemodel for den danske forvaltning af stort hjortevildt herunder kronvildt og dåvildt. Den svenske model hviler på adaptiv forvaltning med brug af kvoter og licenser i forhold til arealstørrelse.
Men hvor den svenske elgbestand altså nu er rødlistet, er den danske bestand af dåvildt og kronvildt stadig på himmelflugt.
Seneste opgjorte jagtsæson er den bedste målt i antal nedlagte dyr nogensinde. Dette selv om den danske vildtadministration er forholdsvis simpel sammenholdt med den kvotestyrede svenske model. I Danmark styres afskydningen alene via lokale og nationale jagttider.
Uanset årsagen til nedgangen i den svenske elgbestand har den adaptive model altså ikke formået at bremse udviklingen eller afviklingen, hvilket har afstedkommet, hvad der kan ligne en slags selvransagelse blandt svenske jægere
Flere jaktmedier nu ser kritisk på jagtmetoderne og anvendelse af elektronisk udstyr samt jagthyppigheden – ikke mindst, hvor ofte der anvendes drivende hunde i jagtsæsonen i forhold til tidligere, hvor den svenske elgbestand var på sit højeste.
LÆS mere på FACEBOOK om denne artikel via blåt ikon …