Elge skader de skove, der skal anvendes til produktion af papir i en sådan grad, at rapport nu anbefaler den svenske elgbestand halveret

Af Redaktionen

Papir eller elg ?

Det er det helt overordnede spørgsmål i en diskussion i Sverige, hvor en igangværende rapport allerede nu ser ud til at anbefale bestanden af elge og andre hjortevildtarter reduceret. Dermed kan man nedbringe skaderne på de skovområder, som skal anvendes til produktion af papir.

Rapporten mener nemlig den svenske bestand af hjortvildt er alt for stor og anbefaler derfor bestandene halveret. Det skriver nwt.se

Den kraftige reducering skulle medføre, at Sverige rammer den samme tæthed af elge, som det opleves i f.eks. Letland, som også har stor produktion af træ til bl.a. papir.

Som argument for at reducere bestanden af hjortevildt nævnes, at der i mange år fremover forventes en stigende efterspørgsel på træ. Derfor er det vigtigt, at myndigherderne udviser rettidig omhu og bringer vildtbestanden ned på et niveau så man ikke har flere bidskader end man fortsat har en tilpas tilvækst i skovområderne.

– Fortsætter udviklingen vil det medføre, at skaderne vokser drastisk og de vil være meget store om 50 til 80 år. Fremtidige generationer vil sandsynligvis blive pålagt uacceptable byrder, siger Göran Enander, Skovbrugsstyrelsen, der hævder, at skaderne på skov er fordoblet siden 1995.

Regnearkene er kommet på overarbejde i den svenske debat om hjortevildtbestandens størrelse og udgifter til trafikskader er inddraget som et argument for at nedbringe bestandene af elge og større hjortevildtarter som kronvildt og dåvildt.

Rapporten er endnu ikke afsluttet. Det sker i foråret 2019, men allerede nu har arbejdet og de informationer, der er tilgået offentligheden, skabt debat.

Over for rapportens beregninger for skovindustriens driftøkonomi, står værdiansættelsen af den rekreative værdi ved en tæt bestand af elge og andet hjortevildt.

Men hvordan opgør man den oplevelsesmæssige værdi ved elge og andet hjortevildt?

KLIK og læs indlæg om jagt, skovdrift, ulv og bestandtæthed af elge i Ulve dræber mere end de spiser 

Det har ikke mindst jægerne set nærmere på og i flere indlæg er den rekreative værdi sammen med vildtkødværdien set beregnet til cirka 2 milliarder svenske kroner.

De skader, som den tætte bestand af hjortevildt skulle udgøre i trafik og i skov, er set opgjort til 2 milliarder kroner. Altså kan det se ud til, at der er en vis nationaløkonomisk balance mellem de negative og de positive poster.

Rapporten, der altså endnu er under udarbejdelse, bliver dog i debatten citeret for en beregning, der skulle vise et national økonomisk overskud på cirka 500 millioner kroner ved en halveret bestand af elge og andet hjortevildt.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version