En frygtelig jagtulykke

EN FRYGTELIG JAGTULYKKE, 2. januar 2023

Af Michelle Hemme

Fredag den 16. december 2022 var en af de frygteligste dage i mit liv.

Jeg var på jagt med gode venner, da den værste jagtulykke indtraf.

En jagtkammerat og hans hund mistede livet. Ulykken skete da jægeren gik i vandet efter sin hund, og pludselig fik hjertestop grundet den iskolde temperatur.

Flere jægere prøvede at hjælpe, og til dem vil jeg bare sige, at sådan en gerning er det største man kan gøre for andre. I er nogle helte i mine øjne.

Der dukker tusinder af HVIS’er op i mit hoved.

Hvis bare jeg kunne have reddet ham

Hvis bare vi havde haft en jolle, en redningskrans, et reb.. Hvis bare der ikke havde været is på søen. Hvis bare vi havde talt ham fra at gå i. Hvis bare hunden var fundet noget før. Hvis bare hunden havde været koblet. Hvis bare vi ikke havde taget den sidste såt. Hvis bare vandet ikke havde været frossen …. Så mange HVIS’er.

Det kan vi ikke bruge til noget, nu hvor skaden er sket. Men vi kan forhåbentlig forebygge en lignende ulykke!

Jeg håber af hele mit hjerte, at jægere kan se, hvor farligt det kan ende med at gå på jagt kan være. At stå ude på Lars tyndskids marker uden hjælp kan få fatale konsekvenser. At kravle rundt på isen, der bliver ved med at knække for at prøve at finde vej til en mand, der med ét går under vandet.

Vil til dato være det værste jeg har prøvet. Den magtesløshed er det værste. At man tænker “hvis jeg kravler længere ud på isen nu, mister jeg også livet. Det kan jeg ikke byde min familie. Vi kan ikke være flere der mister livet i dag.” Og at vide at en families liv er ødelagt, men at de stadig er uvidende nogle minutter endnu. Dét knuser mig.

Dette er ikke en skræmmekampagne, men hvis det skræmmer dig: godt!

Så tænker du forhåbentligt over, hvad DU kan gøre, når du er på jagt! Og er du en jæger, der tænker “Sikke en hystade. Nu har jeg gået på jagt i 30 år uden lignende ulykker er sket, så det er da noget pjat.”

Så vil jeg bare sige tillykke til dig. Så håber jeg at du kan leve bedre end mig med konsekvensen.

Jeg har spekuleret som en gal, og for at finde trøst med en fuldstændig meningsløs død, har jeg nogle ting jeg bare bliver nødt til at sige:

Mange jagthunde er ikke trænede jagthunde. Og selv trænede jagthunde kan blive diffuse, når de ser hundredevis af ænder i luften, og de lander om ørene på én. Der er INGEN skam i at have snor på sin hund under sådan en såt. Konsekvensen, hvis den løber væk er for stor.

Ambulancereddere der kom til ulykken, fortalte at man KUN kan være i iskoldt vand 1-3 minutter. Vidste du det? For det var der ingen på jagten der vidste.

Forebyggende midler som en jolle/stige/reb/redningskrans kunne have gjort forskellen. Jeg har selv jagt, og jeg havde ingen af delene på min jagt før nu.

De ænder kan ALDRIG være et menneskes og hans hunds liv værd. Du må gerne efterapportere eller enten undlade at skyde eller samle ænder på en frossen sø.

Jeg er selv apportør, og blev for mindre en 14 dage siden forsøgt presset af en af skytterne på en jagt til at hente en fasan han skød.

Jeg kan ikke bebrejde ham, han ved jo bare ikke bedre. Men da han spurgte mig hvorfor jeg ikke hentede den fasan, han skød først, svarede jeg “fordi du aldrig får mig til at sende min hund ud på is.

Vi går ned og eftersøger den efter såten.” Og ganske rigtigt. En meter ude på søen lå fasanen, og så snart min hund og jeg nærmede os, fløj den anskudte fasan ud over søen. Det er HELT OKAY at sige fra overfor en situation som denne.

Der er kun DIG til at forhindre og forebygge ulykker som den der skete i fredags. Og jeg håber sådan at du er med til at gøre en forskel.

Det er ikke til at bære, at en famile nu står tilbage og mangler deres elskede. Jeg tænker på dem konstant, og håber at de finder trøst i den sværeste tid i deres liv. Jeg håber I alle vil tænke på dem, og tænke jer om fremadrettet når I går på jagt.