Meget stor hjort nedlagt i Store vildmose “må nøjes” med en “halv guldmedalje”, men jagtglæden er alligevel fuldendt, oplyser jægeren Andreas Jensen

 

Af Redaktionen

Store Vildmose er ved at bide sig fast som hjemsted for Danmarks allerstørste fritlevende kronhjorte.

I 2023 kunne vi her på siden berette om ny frilandsrekord og efterfølgende er der på Top-10 indberettet flere hjorte målt op til guld.

Omkring 20 kilometer – målt i fugleflugt – finder man Jyske ås, som her på siden er omtalt som Giganternes højderyg, da man også herfra indsender hjorte-trofæer, der sprænger rammerne for hvad man for få år siden troede muligt.

Den nordjyske jæger Andreas Jensen burde også skrive sig ind i jagthistorien, da han i Stor vildmose har nedlagt en hjort, der ville tage guld, hvis ikke det var fordi den ene stang af ukendte årsager bare ikke er sat op som den modsatte.

Læs også: Nordjyllands og Danmarks efter meget at dømme største kronhjort nedlagt på fri vildtbane er optaget på Netnaturs Top 10 Alletiders

Den store hjort nedlagt af Andreas Jensen er målt op til 184 CIC, men havde venstre stang været lige så kraftig som den modsatte, havde opmålingen passeret 210 CIC og dermed kravet til guldmedalje. Hvorvidt den højre stang under basten har nydt godt af den svækkede stang har krævet mindre energi står hen i det uvisse.

 

– Synes lige I skulle se denne hjort, som jeg har skudt. Dette er min først hjort og den er  skudt i Store vildmose, blot få 100 meter fra hvor den største kronhjort p.t. blev skudt i 2022

Det oplyser Andreas Jensen i en mail sendt til Netnatur, (info@netnatur.dk).

I samme beskad gøres det tydeligt, at han af indlysende årsager er superglad for sin hjort.

– Jeg er glad for min specielle hjort, som den er, og at den er speciel gør bestemt ikke oplevelsen mindre, fortæller han.

LÆs også: netnatur.dk/TOP-10
Andreas Jensen med den flotte hjort. De to stænger blev sammenlagt målt op til en flot bronzemedalje, selv om den ene stang er en guldstang.

 

Andreas Jensen om selve jagtoplevelsen

Min far og jeg har i foråret 2023 købt 1,5 ha jord i Store Vildmose. Samtidig med har vi et par andre arealer derude også. Vi havde fået nys om at en del af nabojægerne skulle holde jagt den 16 december, så vi valgte at invitere nogle jagtkammerater med for at få fyldt tårnene.

Den 16 december 2023 er dagen hvor dåhjorte større end spidshjorte går ind i vores område, og dermed må vi stort set skyde alt, undtagen mellemhjorte af krondyr.
Det hele starter med, at det går så godt til morgenmaden, at vi kommer lidt sen afsted.
Jeg skal sætte en af, der skal sidde i udkanten af skoven, og selv kører jeg over på vores nye stykke. Min far kan ikke selv deltage på jagten, men han har tid til at vise en af de andre jægere på plads på et stykke inde i skoven.
Da de går ind ser de en flok store kronhjorte bevæge sig rundt, min far får vidst jægeren på plads, og da han går ud mod bilen, ser han flokken bevæge sig i retningen af mig.
Jeg er nu på vej jæger ind i tårnet, som jeg skal sidde i og jeg når lige at sætte mig til rette i tårnet, og da jeg lige kigger rundt, kan jeg se kronvildt i lysningerne mellem noget gran, som står i skel.
De har retning ud på vores jord.
Jeg får riflen op og gør klar.
Ud af skoven kommer den ene store kronhjort efter den anden. De kommer ud, står lidt og kigger rundt og de første begynder at gå ned mod mig.
Jeg ved nu, at jeg skal være lidt hurtig inden de ser eller fornemmer mig. Jeg har allerede riflen oppe og der er ikke rigtigt tid til at se efter hvad for en der er størst.
Jeg kigger på den først jeg får øje på igennem kikkerten, dette ligner en bette 10 ender, men når alligevel at tænke mon ikke der er en større. Jeg rykker frem til hjorten foran den.
Først ser jeg den ene stang, IKKE jagtbar kun 3 ender.
MEN så ser jeg den anden stang, tæller 1, 2, 3, 4, 5… okay ham vil jeg skyde, ned på bladet og bang!
Hjortene samler sig nu og går over på naboens side, kan stadig se dem. Når lige at tænke shit. Han jeg nu ramt ved siden af, da han stod inde på ca 40-50 meter fra mig, men så ser jeg der der ligner en fuld mand på vej hjem fra gaden. (Jomfru Ane Gade red.)
Den ene hjort begynder at vakle og bum, så ligger han der. What!
Det hele kører rundt i mig, får rigtigt bukkefeber nu, tager telefonen som det første ringer jeg nu til min far, da jeg tror han ikke helt er kørt endnu. Han fortæller så at han havde set dem og at han var ved at sende en sms til mig om der var kronvildt på vej over mod mig. Inden han fik sendt beskeden hørte han et skud og han var ikke i tvivl om, at det måtte være mig.

Dette skal siges, at det er min første kronhjort. Har tilbage i 2016 skudt en kronkalv på noget jagt, jeg var inviteret på, men ellers har dette været en kæmpe drengedrøm, som nu er gået i opfyldelse.

Læs mere på netnatur.dk/TOP-10
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version