Vildtbiolog Egon Bennetsen kommenterer på Jan Eriksens sondring mellem “de rigtige eksperter” og “de såkaldte eksperter”
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
I DJ`s medlemsblad ”Jæger” nr. 3 2018, side 85, er Vildtforvaltningsrådets formand Jan Eriksen citeret for følgende udtalelse på en konference om vildtforvaltning:
”… og der er tendenser til en post-faktuel tilgang til forskningsresultaterne med folk, der benægter fakta eller ikke tror på forskernes konklusioner. Det er et stort problem. Og helt galt bliver det, når de sociale mediers såkaldte eksperter får større indflydelse på beslutningerne frem for de rigtige eksperter, og dermed at de ting, der bliver fremdraget på eksempelvis Facebook, bliver opfattet som egentlige fakta…”
Det kan man da kalde fuld opbakning til, at det de ”rigtige eksperter” siger er fakta og ikke bør udsættes for yderligere granskning.
I en artikel tilbage fra 5/11 -2016: https://www.netnatur.dk/nye-spoergsmaal-dce/ stillede jeg en række relevante spørgsmål til DCE på baggrund af deciderede fejlslutninger og misvisende figurer i seniorforsker Peter Sundes kronvildtrapporter. Spørgsmålene er stadigt ubesvarede.
Jeg skal ikke her gennemgå spørgsmålene igen, men kort vise tre af de groveste eksempler på fejl. Eksempler som – også hos Jan Eriksen – burde give stof til eftertanke.
Eksemplerne er hentet fra nævnte artikel.
A)
Udsagn:
”Det forhold, at en undersøgelse af alder for 11 hjorte nedlagt i Vest- og Nordjylland i jagtsæsonen 2015/16 ikke kunne afsløre én eneste hjort på over 8 år (Lars Haugaard, upubl. data), kan understøtte en formodning om, at den jagtlige dødelighed for hjorte overalt i landet er af samme størrelsesorden som på Djursland.”
Min kommentar:
At DCE ud fra 8 hjorte fra Vestjylland og 3 fra Nordjylland kan konkludere noget som helst om den jagtlige dødelighed er en grov overfortolkning af de 11 hjorte. Materialet er alt for spinkelt, og at de 11 hjorte skulle indikere, at den jagtlige dødelighed for hjorte i Nordjylland og Vestsjælland – uden brunstjagt – er den samme som på Djursland, er der overhovedet ikke belæg for.
B)
Figur:
Min kommentar:
Når DCE til eksempel vil vise afskydningen af hjorte fordelt over 5 måneder, så giver det kun mening at medtage hjorte fra områder med 5 måneders jagttid. Nordenfjords var der i eksemplet 3 måneders jagttid, og i Region Sjælland var der 4 måneders jagttid. DCE burde have udeladt hjorte fra disse områder, eller som minimum have gjort opmærksom på, at de var indeholdt i materialet, idet figuren ellers er groft misvisende.
C)
Figur:
Min kommentar:
Sidste eksempel er den famøse fig. 5. Den glimrede først og fremmest ved påstanden om, at den viser 37 punkter, selvom det er vanskeligt at skelne mere end 28 punkter.
Her erkendte DCE, at punkterne manglede, men det gav ikke DCE anledning til at fremlægge tabelværdierne, der lå til grund for figuren.
Der skulle en aktindsigtsbegæring til, før de blev udleveret!
Hvorfor mon?
At det så siden har ført til afsløring af forhold, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, er velkendt:
DCE-FORSKER INDKLAGES FOR VIDENSKABELIG UREDELIGHED
NYE OPLYSNINGER I KLAGESAG RETTET MOD DCE-FORSKER
Netnatur.dk forelagde artiklen: https://www.netnatur.dk/nye-spoergsmaal-dce/ med disse og andre spørgsmål for DCE, som nægtede at besvare dem!
Vildtforvaltningsrådet med Jan Eriksen i spidsen og den Nationale Hjortevildtgruppe havde tilsyneladende ingen interesse i at få de ”rigtige forskeres” svar på de stillede spørgsmål.
Jan Eriksen & co. tror med andre ord ubetinget ”på forskernes konklusioner” uanset de indlysende fejl og mangler i rapporterne. Derved er det da Eriksen, ”der benægter fakta”.
Hvorfor?
At adskillige af de ”sociale mediers såkaldte eksperter” sagtens kunne se de påviste fejl og mangler i rapporterne, kalder derimod på respekt.
Det lugter langt væk af, at det ikke er afgørende for Eriksen om de beslutninger Vildtforvaltningsrådet tager, bygger på et fagligt uangribeligt grundlag. Når bare rapporterne fra ”de rigtige eksperter”, understøtter Vildtforvaltningsrådets og den Nationale Hjortevildtgruppes ønsker til forvaltningsmodel, ja, så er Eriksen tilfreds, og al yderligere granskning er åbenbart uønsket.
For at blive i Jan Eriksen terminologi bryder han sig ikke om andres ”post-faktuelle tilgang til forskningsresultaterne”, men han har åbenbart ingen problemer med selv at udvise en udpræget ”non-faktuel tilgang.”
Da jeg ikke boltrer mig på de sociale medier, er jeg i tvivl om, hvorvidt Jan Eriksen anser mig for at være en af ”de rigtige eksperter”.
Det håber jeg sandelig ikke, for jeg foretrækker så langt at være en af de ”såkaldte eksperter”, der tør være kritisk og stille faglige spørgsmål, hvor den etablerede vildtforvaltning – Jan Eriksen inklusiv – blot tier og holder hånden både over og under de ”rigtige forskere” på DCE.
