Personligt designede læderbælter, tasker og foderaler til jagtvåben er blot nogle af de ting, som Trine Olesen fra Equi Tailor, tilbyder at skabe ud af jægernes egne vildtskind

Equi Tailor: Fra vildtskind til bælter, tasker og våbenfoderaler

Af Netnatur (Annonce)

”Livet på et værksted som mit er fuld af historier. Fortællinger om mennesker, der af en eller anden grund ønsker sig noget som de sagtens kan beskrive endda helt ned i detaljen, men som de bare ikke kan finde og erhverve sig nogen steder. Derfor kommer de til mig.”

Det skriver Trine på sin hjemmeside Equitailor.dk, som udover skræddersyede sadler til heste, tilbyder håndlavede lædervarer til f.eks. jægere, som ønsker mere personligt prægede produkter, som bælter, tasker og våbenfoderaler etc.

Trine er uddannet sadelmager. Men i kølvandet på de mange skræddersyede sadler har hun gennem tiden oplevet stigende forespørgsler på andre produkter.

Ikke mindst fra jægere, der ønsker at anvende skindet fra de dyr, som de nedlægger.  

– Det meste af det vi producerer, sker på bestilling. Vi producerer ikke til lager, forklarer Trine en solbeskinnet sommerdag, hvor Netnatur er på besøg i den nordjyske virksomhed ved Taars.

– Det her har vi f.eks. produceret til en kunde, som ønsker et våbenfoderal, der kan rulles sammen under jagten, siger hun og rækker Netnatur.dks udsendte det håndsyende foderal.

– Det er produceret af skind fra dåvildt, fortsatte hun, mens jeg så nærmere på læder-foderalet, der er overaskende blødt at røre ved. Faktisk som handsker af god kvalitet.

– Imponerende at man kan få så blødt og alligevel et så kraftigt skind fra dåvildt, sagde jeg overrasket, mens jeg granskede foderalet.

– Alt er håndlavet og det tager naturligvis tid at producere det, forklarede Trine, samtidig med, at hun greb ud efter et etui til en Mac book, der var under afslutning på produktionsbordet. Også denne var produceret i skind fra jægerens eget vildt – og efterfølgende foret med filt. 

– Kan du lave tilsvarende ting ud af skind fra f.eks. råvildt eller kronvildt, spurgte jeg. Jeg mener: Hvem vil ikke gerne kunne beskytte sin PC eller Macbook med skind fra vildt, som man selv har nedlagt?

– Hvis det er garvet rigtig, er det ikke noget problem. Så kan vi producere stort set alt. Og den gode nyhed, er, at det kun bliver smukkere med brug. Tingene patineres med tiden og vil på sigt fortælle deres helt egen historie.

Det har ikke altid været Trines hensigt, at hun skulle arbejde med læder.

– Jeg troede i mange år, at min fremtid lå i handel og sprog, og i en periode var London, København og Milano mit omdrejningspunkt. Men sådan skulle det ikke forblive.

– I 2003 fandt jeg alligevel hjem til værkstedet og blev lærling ved min far, sadelmager Ole Olesen, som mange stadig husker, selv om det er nogle år siden han desværre døde alt for tidligt af kræft.

– Min far var med medlem af Society of Master Saddlers og jeg har altid tilstræbt at arbejde ud fra de standarder, som han satte sig.  

Trine har en meget stor indsigt i heste og ridesport og har gennem tiden opbygget et omfattende netværk. Ikke kun indenfor ridesport, men også indenfor jagt, da de to former for livsstil har et vist overlap.

Mange hestefolk er også jægere eller lever sammen med, og omvendt, og ikke mindst jægere, der vender hjem fra jagt i udlandet, vælger af og til at få deres vildtskind garvet og anvendt til tasker, punge og bælter etc.

– Det her er f.eks. produceret af skind fra en elefant, lyder det fra Trine, mens hun tager et bælte ned fra en af hylderne i produktionslokalet.   

Skindet er blødt og jægeren har valgt et sølvblankt bæltespænde. Derved er der skabt en fin kontrast mellem det rustikke, men dog alligevel fine elefantskind og det blanke spænde.

 

– Andre kunder vælger et mere rustikt spænde til de bælter vi syer, forklarede Trine Olesen, mens hun trak andre skind frem, som jeg kunne se på, herunder bøffel, næsehorn og krokodille.

– De lækre skind gemmer på minder og fortæller en historie om en fantastisk rejse. Mange gemmer – og glemmer – desværre skindene væk i et skab, da man ikke lige ved, hvad man kan bruge dem til.

– Måske synes man ikke tiden er til at have det liggende fremme på gulvet eller henslængt over en sofa, fortæller Trine, der også er overbevist om, at mange ganske enkelt ikke er beviste om de muligheder, der er for at anvende skindene til personlige brugsgenstande.  

​- Flotte skind af fx zebra, gnu eller struds kombineret med okselæder, kalveskind, lammeskind og flotte spænder giver mulighed for at få skræddersyet en række ting efter eget valg.

” Hos Equi Tailor elsker vi ting, der har en historie. Ting som har stamina til at blive båret og brugt gennem adskillige menneskeliv om nødvendigt.” Trine Olsen

Jægeren kan selv vælge farve, størrelse og evt. initialer og det er med til at gøre et trofæskind til noget helt unik, lyder det afslutningsvis fra Trine, mens Netnatur.dk takker for den inspirerende fremvisning og sætter kursen mod kontoret og de vildtskind, som også her og der gemmer sig rundt omkring.

Måske er tiden moden til at se på skindene med helt nye og langt mere nyttige øjne.

Læs mere på hjemmesiden Equitailor.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version