Jack Hansen kigger hér nærmere på skudt råvildt og på betydningen af, at f.eks. 53 % består af bukke – i sammenhæng med de ildevarslende gentagne fald i de årlige jagtudbytter hos råvildt fra 2009 til 2021
Dette læserbrev om statistik over skudt råvildt indeholder:
Grundlag for at vurdere de 53 % skudte bukke.
Det talmæssige grundlag – i den nuværende bestand.
Skyder vi så for mange bukke?
Konklusion.
Skydes bukke det rigtige sted – på kroppen?
– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse samt i henhold til nærmere forklaringer og uddybninger på:
www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.
Tekst og foto: Jack Hansen, 13.07.2022
Bastbuk i Nivå den 05.04.2020. – Nok en 2-3 årig symmetrisk gaffelbuk med et nydeligt udlæg (største afstand mellem stænger). Man ser en begyndende dyb brystkasse og stængerne under forsprosserne er, selv fraregnet bast- tykkelsen, nok kun lidt mindre i diameter end øjets længde.
Af vore ca. 49.000 1- årige bukke den 16.05., vil ca. 35 % (ca. 17.200) være gaffelbukke. – Den 16.05. (oprykningsdagen hvor vi har flest bukke), vil ca. 34 % (ca. 23.200) af alle ca. 68.500 bukke være gaffelbukke, men nok omkring 26 % af alle gaffelbukke vil være over 2 år.
Grundlag for at vurdere de 53 % skudte bukke:
I læserbrevet https://www.netnatur.dk/de-syv-syndere/ afrundede jeg mine betragtninger af årsagerne til den sete store nedgang i jagtudbyttet hos råvildt fra 2009 til 2021 og hvor jeg foreslog ændringsforslag til råvildtforvaltningen på afskydningssiden.
Der er dog én (estimeret) værdi fra Vildtudbyttestatistikken: ”De ca. 53 % skudte bukke” (hvis dette ellers er rigtigt), som nok chokerede en del jægere ved fremkomst – og som man nok burde se nærmere på, da dette nøgletal er centralt og yderligere påvirket af vores trofæjagt.
Mange jægere er nok af dén opfattelse, at der bliver skudt for mange bukke, dersom f.eks. ca. 53 % af det årlige jagtudbytte er bukke – hvilket blev registreret i 2019/2020.
Nogle mener at 53 % skudte bukke ikke kan give vores sete bestandsfald fra 2009-2021, hvorimod videnskaben tidligere har anbefalet at 30 % af det årlige jagtudbytte bør være bukke (når 20 % er råer), ligesom videnskaben har advaret os mod at skyde for mange bukke – og hvor jeg i min Simulerende Bestandsanalyse kommer frem til en bedst og bæredygtig andel skudte bukke på ca. 42 % (når der skydes ca. 20 % råer).
Når procenten for råer (20 %) nævnes ovenfor, er det fordi hele pointen i dette hér er, at man ikke kan sige hvad den bedste afskydningsprocent er for bukke, uden at samtidigt sige hvad den bedste afskydningsprocent er for råer eller for lam (- hvor ca. halvdelen er kommende bukke).
Andre mener at vi egentlig ikke ved om 53 % skudte bukke er for stor en andel, fordi vi ikke kender bestandsstørrelsen.
Men det må vel være sådan, at det er bestandssammensætningen mellem bukke, råer og lam (især i parringsperioden), som er relevant for at bedømme om de 53 % er for mange skudte bukke.
Det må være ligegyldigt om man afskyder 53 % i en stor bestandsstørrelse eller i en lille bestandsstørrelse, da de 53 % stadig vil være forholdstallet som skal ses i forhold til dén sammensætning bestanden har, og i forhold til afskydningen af råer og lam – og de 53 % vil herved være afhængig af andelen af skudte råer og lam.
De 53 % skudte bukke vil nemlig ændre sig i samme øjeblik antallene af skudte råer og/eller lam ændrer sig, da de 3 andele sammenlagt skal give 100 %. – Bliver der skudt f.eks. mange flere råer, vil andelen 53 % blive lavere, men det vigtige er nu om denne lavere % så er en bæredygtig % i den aktuelle størrelse af bukkebestanden og sammensætningen heri (i forhold til bestanden af råer og lam). – Af bl.a. denne grund, kan man ikke bare spørge om en afskydningsandel på 53 % bukke er for høj, for lav eller passende.
Det afgørende for om de 53 % skudte bukke er for mange, må altså være: hvor mange % bestandens antal bukke udgør af den øvrige bestand i antal (råer og lam), da der er forskel på at afskyde 53 % af bukkene i en bukkebestand på f.eks. 55.000 bukke, i forhold til at afskyde 53 % i en bukkebestand på f.eks. 33.000 – hvilket jo vedrører og påvirker bestandssammensætningen.
Jeg anser altså, at både den formodede (gættede) udbytteprocent (antal skudte dyr i % af estimeret efterårsbestand) og bestandsstørrelsen er helt friholdt af, om hvorvidt de 53 % skudte bukke er for stor en andel – og at afskydningen, de 53 %, skal ses sammen med % skudte råer og % skudte lam og i forhold til bestandssammensætningen mellem bukke, råer og lam samt sammensætningen internt i bukkebestanden. – Det er alle disse mange variabler som gør dette svært, eller rettere sagt umuligt at udrede, uden at tage en Simulerende Bestandsanalyse i brug.
Og det er da rigtigt, at vi jo ikke kender bestandssammensætningen, men vi har et rigtigt fint grundlag i de tidligere foretagne vildtbiologiske undersøgelser på Kalø af en ikke beskudt råvildtbestand. Vores bestandssammensætning i dag kan jo ikke være den samme som, eller ”bedre” end Kalø- bestanden på grund af mange års jagt. – Derfor har vi altså ”en øvre grænse” i vores vurdering af nuværende bestandssammensætning og ud fra denne, og andre senere foretagne vildtbiologiske undersøgelser (tillagt betydningen af afskydningen), kan vi estimere vores nuværende bestandssammensætning ret sandsynligt. – Hér havde vi dog været væsentlig bedre hjulpet, dersom vi længe havde haft en hensigtsmæssig, datagivende Vildtudbytteindberetning.
Andet end ovennævnte kan man jo heller ikke gøre, i en jagtbar bestand der ikke kan optælles og med en bestemt ikke virksom og informativ Vildtudbytteindberetning gennem mange år.
Vedrørende udbytteprocenten, kan vi også sagtens tage helt fejl, når vi skønner at jagtudbyttet svarer til mellem en fjerdedel og en tredjedel af bestanden – altså en udbytteprocent på mellem 25 og 33 %. Og ved at sige at udbytteprocenten for en bestemt vildtart er f.eks. 29, kan vi tage endnu mere fejl.
Men udbytteprocenten er ikke et reelt, vigtigt og påregneligt nøgletal, og den anslåede udbytteprocent vil hovedsageligt kun meddele om hvor populær pågældende vildtart er hos jægerne, hvor upopulær vildtarten er hos jordbesidderne – eller meddele om hvor ”skadelig” vildtarten opfattes som rovdyr i forhold til andre vildtarter som vi vil fremme eller bevare. – Alt betragtet relativt i forhold til andre jagtbare vildtarter.
F.eks. mener man at udbytteprocenten hos ræve er helt oppe i 40 – 50 %, i henholdt til foretagne mærkningsundersøgelse af danske ræve i 1970’erne (se link). – Se også: https://www.netnatur.dk/hvor-mange-raalam-aeder-raeven/.
Det må fastslås at de bukke vi skyder i forårsjagten ét år, vil være fraværende i parringsperioden samme år og de næste op til ca. 9 år – og erstattes en given samlet afgang (jagt og dødelighed) hos bukke ikke af en tilsvarende tilgang af bukke, vil bukkebestanden falde og faldets alvorlighed og konsekvenser vil være bestemt af, om der efter faldet i bukkebestanden er ældre bukke nok til at beslå råerne.
Og de bukke vi skyder i efterårs, og vintermånederne vil også mangle i parringsperioden de næste op til ca. 8 – 9 år.
Man kan jo regne lidt på de tal man mener at kende fra Vildtudbyttestatistikken og Vildtinformation, samt de øvrige relevante tal og værdier man mener sandsynlige. – I det følgende hentes ret nøjagtige, sandsynlige tal fra min Simulerende Bestandsanalyse, lidt i modsætning til fremførte tal i mine tidligere læserbreve (som var ca. tal og afrundede), fordi dette er nødvendigt i denne fremvisning.
Nu kommer der igen noget lidt taltungt stof – men vi kan ikke snakke os talløst ud af vores kedelige bestandssituation og vores reducerede råvildtjagt og udsigt til mulig forværring af dette, ligesom jeg herved også forsøger at give læsere den bedste mulighed for at vurdere og kontrollere mine betragtninger og påstande – derfor må der tal og beregninger på bordet.
Det er ikke utænkeligt, at vi jægere, jagtudlejere og andre bestandsforvaltere skal indstille os på en del nyttige og nødvendige holdningsændringer og også kamelslugning – hvis vi vil bevare råvildtbestanden og hvis vi vil redde mange jægeres ”ét og alt”: råvildtjagten.
Ret spinkel Munk eller Hummel i Skanderborg den 23.07.2014. – Typisk 1- årig buk med ikke dyb bringe (brystkasse) og mave (kropshøjde), og løb der virker lange af samme grund.
Af vore ca. 49.000 1- årige bukke den 16.05. (oprykningsdagen hvor vi har flest bukke), vil ca. 50 % (ca. 24.500) være spidsbukke. – Der vil nok kun være få hundrede spidsbukke på 2+ år.
Det talmæssige grundlag – i den nuværende bestand:
De sandsynlige tal i det følgende kommer fra min Simulerende Bestandsanalyse, i hvilken jeg kan se f.eks. antal bukke, råer og lam måned for måned gennem 6 års belastning med frit valgte biologiske og vilkårsbetingede variabler (hér valgt til vores formodede aktuelle), herunder også et frit valgt jagtudbytte med en frit valgt afskydningsfordeling (hér valgt til vores formodede aktuelle):
Lad os sige at den aktuelle årlige afskydning er ca. 87.000 dyr, og at afskydningsfordelingen er 52,77 % bukke, 24,81 % råer og 22,42 % lam. – Dette giver en formodet (gættet) udbytteprocent på ca. 29 af en formodet (start)bestand på 300.000 pr. ultimo juli. Kønsmæssig afskydning er hér: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr (- når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).
Dette vil give en årlig afskydning på ca. 45.900 bukke, 21.600 råer og 19.500 lam.
Bestanden vil ved denne bestandssituation se ca. sådan ud på 3 klassiske tidspunkter – i år 1:
Dette må forsøges fastlagt bedst muligt og mest sandsynligt, fordi man ikke kan vurdere afskydningen på 53 % bukke, uden at inddrage hele råvildtbestandens struktur, status og dynamik (udviklingsretning og dennes hastighed og styrke).
Vedrørende udviklingsretning kan man sige, at estimerede antals nøjagtighed (fastlagt på bagrund af dét vi ved og kan udrede/udregne af foretagne videnskabelige undersøgelser) er rigeligt nøjagtige (og 100 gange bedre end gætterier), til at fremvise det allervigtigste: udviklingsretningen i bestanden, hvilket kun er muligt i en simulerende bestandsanalyse gennem en årrække.
Pr. ultimo juli år 1 – analysens startbestand (ultimo juli er egentlig den vigtigste periode at holde nøje øje med):Hvis vi antager at lammeandelen er 46 % pr. ultimo juli (i parringsperioden) i en startbestand på 300.000 dyr fordelt på i bedste fald ca. 11 % bukke og 43 % råer – vil der stå ca. 32.393 bukke og 129.360 råer (og 138.247 lam, hvor nok lidt over halvdelen er bukkelam). Dette i år 1 af en 6- årig simuleringsperiode, som forløber fra ultimo juli år 1 til ultimo juli år 2 osv.
Dvs. et kønsforhold pr. ultimo juli på ca. 34 % handyr og 66 % hundyr og 1 buk pr. 4 råer.
Pr. jagtstart 16.05. år 1 fremkommer min Simulerende Bestandsanalyse med en bestand på ca.: 206.300 dyr fordelt på, i bedste fald, 33 % bukke og 67 % råer. Dvs. 1 buk pr. godt 2 råer (der regnes med at alle lam sættes 2. juni (for at gøre kalkulation mulig), derfor ingen lam hér). Altså ca. 68.500 bukke og 137.800 råer pr. jagtstart 16.05.
De i alt 68.500 bukke pr. 16.05. år 1 vil (i henhold til min Simulerende Bestandsanalyse) fordele sig på ca. 49.000 stk. 1- årige bukke og ca. 19.500 stk. 2-10 årige bukke (- altså ca. 71 % 1- årige bukke og 29 % 2-10 årige bukke). – De ca. 49.000 stk. 1- årige bukke er overlevende bukkelam fra sidste års ca. 71.700 fødte bukkelam pr. 2.06., som hér den 16.05. (året efter fødselsår) oprykker til aldersgruppen 1- årige bukke.
De ca. 49.000 oprykkende 1- årige bukke pr. 16.05. vil fordele sig på ca. 50 % spidsbukke, 35 % gaffelbukke, 12 % spinkle seksendere og alle ca. 1.400 knopbukke er 1- årige bukke. – Dvs. at de 1- årige bukke den 16.05. består af ca.: 24.500 spidsbukke, 17.200 gaffelbukke, 5.900 spinkle seksendere og 1.400 knopbukke.
Pr. 16.05. vil de i alt ca. 68.500 bukke således bestå af ca. 1.400 knopbukke, 25.000 spidsbukke (36 %), 23.200 gaffelbukke (34 %), 17.400 seksendere (25 %) og 1.500 returbukke.
I denne forbindelse sagde man før i tiden (sådan lidt populært og formentlig en del overdrevet), at nok 90 % af alle 1- årige bukke blev skudt omkring deres første fødselsdag ca. 16.05. – hvilket næsten hænger modsat sammen med, at man i dag mener (estimerer) at ca. 80 % af alle skudte bukke er 2+ år (hvilket jeg finder umuligt). – Da denne meddelelse blev lanceret i vildtudbyttestatistikken, tror jeg at mange bukkejægere enten tvivlede stærkt på rigtigheden af dette, eller dukkede sig.
Pr. 02.06. år 1, den hidtil antagede gennemsnitsdato for fødsler i Danmark, som jeg dog mener forrykket via en meget længere lammesætningsperiode end hidtil antaget, se: www.netnatur.dk/lammesætningsperiode og parringsperioden – regner jeg med en bestand på ca.: 323.500 dyr fordelt på, i bedste fald, ca. 15 % bukke, 42 % råer og 43 % lam. – Dvs. 1 buk pr. 2,8 råer og et kønsforhold på ca. 36 % handyr og 64 % hundyr. Altså ca. 48.300 bukke, 136.700 råer og 138.500 lam pr. 02.06.
Ovenstående må være grundlaget for at kunne vurdere om de 53 % skudte bukke er for mange, når der samtidigt påregnes en afskydningsprocent hos råer på ca. 25 %, hvilket giver en afskydningsprocent hos lam på ca. 22 % – som er vores nuværende ca. afskydningsfordeling.
3- benet gaffelbuk eller ulige seksender Ved Dyndet i Borup 03.09.2007, hvor han ofte blev set humpene rundt på grusvejene og inde i haverne. – Han manglede den nederste del af højre bagløb 6 cm. under (meta)tarsalbørsten, som er den kirtel som dyrene duftmæssigt genkender hinanden på. Den 16.05. (oprykningsdagen hvor vi har flest bukke), vil ca. 25 % (ca. 17.400) af alle ca. 68.500 bukke være seksendere.
I forbindelse med afskydning af bukke, kan man også vurdere bestandssammensætningen i bukkebestanden, hvor jeg anslår denne i følgende tabel:
Tabel med antal i aldersopdelte trofæklasser pr. jagtstart den 16.05. i simulerings år 1, beregnet i min Simulerende Bestandsanalyse, ved (start)bestand ultimo juli på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation med et kønsforhold på 1 voksen buk pr. 4 voksne råer samt en lammeandel på 46 %.
Det vil være i denne bukkebestand på ca. 68.500 vi begynder at skyde bukke pr. 16.05., i det 1. år af en 6- årig simuleringsperiode, og der vil hér være omkring 1.400 knopbukke, ca. 25.000 spidsbukke, ca. 23.200 gaffelbukke, ca. 17.400 seksendere og ca. 1.500 returbukke.
Alle bukkenes gennemsnitsalder er pr. 16.05. ca.1,615 år, til sammenligning med pr. ultimo juli, hvor gennemsnitsalderen er ca. 2,124 år. Seksendernes gennemsnitsalder er pr. ultimo juli ca. 3,2 år, og gaffelbukkenes gennemsnitsalder er pr. jagtstart 16.05. ca. 1,27 år.
Skyder vi så for mange bukke?
De tal og værdier vi mener at kende og de tal og værdier vi tror sandsynlige, kan sættes ind i den omtalte 6 års Simulerende Bestandsanalyse, og vil hér give følgende resultater:
Den 16.05. år 1 starter vi med at afskyde i bukkebestanden, som denne dag udgør ca. 68.500 bukke.
Fra 16.05. i år 1 til 31.01. i år 2 afskyder vi 45.900 af de 68.500 bukke, hvorefter vi har 22.600 bukke tilbage ved jagtens afslutning den 31.01. år 2. – Men der skal også fraregnes almen dødelighed i jagtåret:
Fra 16.05. år 1 til 16.05. år 2 dør ca. 5.000 bukke af almen dødelighed, hvorefter vi har 17.600 bukke tilbage. – Den anvendte beregningsmæssige dødelighed hos handyr er 18 % hos 2-10 årige bukke, 21 % hos 1- årige bukke og 41 % hos bukkelam i deres første 4 levemåneder og 22 % i resten af deres første leveår.
Den 16.05. år 2 (valgte oprykningsdag for bukkelammene) oprykker 45.400 stk. bukkelam til aldersgruppen 1- årige bukke, hvorfor bukkebestanden den 16.05. år 2 da vil udgøre: 17.600 + 45.400 = 63.000 bukke. – Som det ses oprykker der færre bukkelam til aldersgruppen 1- årige bukke i år 2 (45.400), end der oprykkede til år 1 (49.000), og denne tendens vil fortsætte de næste 4 simulerings- år og skævvride bestandssammensætningen både i den samlede bestand og internt i bukkebestanden.
Da vi den 16.05. i år 1 havde ca. 68.500 bukke, og vi den 16.05. i år 2 har 63.000 bukke, har vi altså mistet 5.500 bukke i den Simulerende Bestandsanalyses 1. år – altså ved at afskyde med 52,77 % bukke, 24,81 % råer og 22,42 % lam og med en formodet (gættet) udbytteprocent på 29 i en bestand på 300.000 pr. ultimo juli bestående af ca. 32.393 bukke, 129.360 råer og 138.247 lam, og med en samlet årlig afskydning på 87.000 dyr.
Dvs. at vi ved de 52,77 % skudte bukke (i alt 45.900 skudte bukke) i perioden 16.05. år 1 til 16.05. år 2 har mistet ca. 5.500 bukke (ca. 8 %) i forhold til dén (i forvejen skævvredne) bestand vi har, skabt af en afskydningsfordeling i nærheden af ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam gennem mange år, hvilket derfor ikke er den rigtige afskydningsfordeling – dette i første omgang bevist af at vi har gentagne fald i den årlige afskydning. Man kan også se en lang række fortsat forringede nøgletal år for år, i den 6- årige Simulerende Bestandsanalyse med nuværende anvendte afskydningsfordeling.
Dette vil, ved samme (forkerte) afskydningsfordeling på ca. 53 % – 25 % – 22 %, ændre sig yderligere negativt gennem den Simulerende Bestandsanalyses næste 4 år, hvor der vil blive færre og færre bukke den 16.05., og meget mere alvorligt vil der blive færre og færre ældre bukke pr. ultimo juli (i parringsperioden). Dybest set er det kønsforholdet mellem voksne dyr over 2 år i parringsperioden, der er vigtig at holde op imod afskydningen af voksne dyr 2+ kønsmæssigt.
Fortsættes der med dette i 6 år, vil vi på de 6 år have mistet ca. 18.000 bukke (ca. 26 % set pr. 16.05.), ved at afskyde med ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam i vores uhensigtsmæssig sammensatte (gennem mange år skævvredne) bestand. – Helt så galt går det dog nok ikke, hvis/når de årlige bestandsudtag fortsætter med at falde fremover, men den negative tendens og retning vil stadig være den samme – blot dæmpet af årlige fald i jagtudbytter, alias: bestandsfald i landsbestanden, men bukkebestanden vil stadig og fortsat falde.
De ovenfor anførte ca. 5.500 mistede bukke i første år ud af 6 år, er dog ikke det samme som at sige at vi i 2019/20 reelt skød kun ca. 5.500 for mange bukke, fordi afskydningsfordelingen i 2019/20 var de forkerte ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam, anvendt i en i bestand med i forvejen for få bukke. – I virkeligheden, i forhold til den sandsynlige bedste og bæredygtige afskydningsfordeling på ca. 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam (som bevarer bestandsstørrelsen og også tilvejebringer et hensigtsmæssigt kønsforhold og forbedrer alle nøgletal), skød vi i 2019/20 ca. 10.000 for mange bukke. – Se også: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte.
Og alt dette har jo været muligt og er sket, fordi vi altid har haft helt ”fri afskydning” i råvildtbestanden og altid har haft forholdsvis lang jagtperiode på råvildt (især bukke) samt fordi vi har siddet videnskabelig anbefaling om 30 % skudte bukke og 20 % råer overhørig i hele denne anbefalings levetid, hvor vi har skudt ca. 47 – 53 % bukke og ca. 22 – 25 % råer. – Se også bl.a.: www.netnatur.dk/”De 7 syndere”, hvor også fremgår mine stillede forslag til ændring i vores råvildtforvaltning, som også er tilsendt bl.a. de bestandsforvaltende myndigheder.
I faldet i bukkebestanden går det helt klart hårdest ud over seksenderne, hvilke er de mest avlsduelige bukke. Og dette vil påvirke dyrenes parringsmæssige situation meget negativt – og det er bl.a. dette der nøjagtigt er sket i vores bestandssituation, præcist som videnskaben advarede os om allerede i 2009 med ordene:
”Det vurderes, at hvis andelen af bukke i udbyttet stiger yderligere, vil der være risiko for, at der bliver for få bukke i bestanden, og en del kønsmodne råer derfor ikke bliver bedækket”. Se: Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, IUCN side 64.
– hvilket skal ses i sammenhæng med en, i mange år anbefalet afskydningsfordeling på: 30 % bukke, 20 % råer og 50 % lam fra videnskabelig side. – Se: (Tema 39-2002, side 48).
– bemærkelsesværdigt og overraskende må det siges at være, at videnskaben så ikke har reageret på, at vi har haft en effektueret afskydningsfordeling på formodede 47 – 53 % bukke i perioden 2009 – 2020, og at videnskaben fortsat har erklæret tilstedeværelse af bæredygtig jagt.
Det skal blive meget interessant at se hvad Aarhus Universitet, DCE fremkommer med i deres analyse af råvildtbestanden, som forventes færdig til september 2022. Se: www.netnatur.dk/raavildtbestanden-analyseres.
Når bukkebestanden falder, vil den anvendte afskydningsprocent for bukke (hér ca. 53 %, og ved 25 % råer) altså altid være for høj og give fald i bukkebestanden, uanset den samlede bestandsstørrelse.
Den reelle bestandsstørrelse (antal bukke, råer og lam i alt), som vi ikke kender, er altså ligegyldig i sammenhæng med de hér betragtede ca. 53 % skudte bukke årligt. En bestand på f.eks. 500.000 ville blot give højere antal skudte bukke end ved en bestand på 300.000 – men give den samme forholdsmæssige nedgang i bukkebestanden, når ca. 53 % af skudte rådyr er bukke.
Se nærmere herom på: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden. Se også hvad der sker med hele bestanden, hvis vi fortsætter med at afskyde som nu, på: www.netnatur.dk/raavildtjagt og muligheder.
Konklusion:
Så jo – vi skyder for mange bukke, helt uden tvivl – når vi afskyder med ca. 53 % skudte bukke og ca. 25 % råer, i vores nuværende råvildtbestand. – Dette uanset alle andre faktorer som kan have deltaget og måske deltager i bestandsfaldet, da det er og bliver jagtudbyttet som må tilpasses de til enhver tid gældende øvrige vilkår og påvirkninger.
Dette fordi vi første år af en 6- årig simuleringsperiode vil miste ca. 5.500 bukke ved vores (forkerte) afskydningsfordeling på ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam, hvilket giver ca. 18.000 færre bukke 6 år efter(med samme afskydningsfordeling i de 6 år). – De ca. 18.000 på 6 år kan umiddelbart lyde som et lavt antal i forhold til 1. års ca. 5.500 mistede bukke – men hér skal man huske at denne forkerte afskydning medfører, at der bliver færre og færre bukke gennem årene, ligesom bukkene i det 1. år kun udgjorde ca. 11 % af bestanden, og altså i de følgende år giver endnu lavere (faldende) procentandel.
Altså alt vel at bemærke ud fra dette: Ovennævnte (forkerte) afskydningsfordeling effektueret i en bestand som vores, med en bestandssammensætning pr. ultimo juli på i bedste fald 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam (1 buk pr. 4 råer) – til sammenligning med en naturlig ikke beskudt bestand (på Kalø), hvor bestandssammensætningen i visse år var omkring 23 % bukke og 46 % råer og 31 % lam (1 buk pr. ca. 2 råer). Resultatet af dette er: en anstrengt parringsmæssig situation, påvist i analysen af, at bukkene gennemsnitligt har for få dage pr. nødvendig parring, fordi der er for få bukke (og især ældre bukke). – Skydes der så ca. 80 % 2+ bukke og ca. 20 % 1- årige bukke (hvis sandt), vil dyrenes parringsmæssige situation slet ikke kunne lade sig gøre.
I forhold til den i min Simulerende Bestandsanalyses fundne bedste afskydningsfordeling på ca. 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam – som er en sandsynlig bæredygtig afskydningsfordeling, skød vi i virkeligheden ca. 10.000 for mange bukke i 1. simulerings år, med afskydningsfordelingen ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam. – Se også: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte.
Det er klart, at det er mere bestandsskadeligt at afskyde med 53 % bukke i en bestand der i forvejen har et forholdsvis lavt antal bukke – end det er i en bestand med et højere antal bukke forholdsvist.
Det er også klart, at dersom der i forvejen er et forholdsvist lavt antal bukke i bestanden, samtidigt med en forholdsvis lav andel af ældre parringsmæssigt stærke bukke internt i bukkebestanden, vil en afskydningsfordeling på 53 % bukke og 25 % råer medføre (især med vores udtalte trofæjagt), at der bliver forholdsvis endnu færre ældre parringsmæssigt stærke bukke – og dét har kostet og kommer til at koste endnu mere fremover. Og som jeg ser det:
Ovenstående hvis vi ikke meget snart nedsætter jagtperioder til:
Jagtperioder for bukke 16.05. – 22.06. + 16.10. – 31.01.
Jagtperiode for råer: 01.11. – 31.01.
Jagtperiode for lam uændret 01.10. – 31.01.
– og måske endda overvejer at droppe den for råvildtet meget belastende (og unødvendige) jagtmåned januar, eller (som kompromis) sidste halvdel af denne.
– samtidigt med at vi bringer os i nærheden af at anvende den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling: 42 % bukke – 20 % råer – 38 % lam (- altså en tilstræbt kønsmæssig afskydning på: 61 % handyr og 39 % hundyr, når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).
Se f.eks.: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte.
– samtidigt med at Vildtudbytteindberetningen bliver forbedret og obligatorisk i alle dele.
Se f.eks.: www.netnatur.dk/”De 7 syndere”. Hvor der ses flere nyttige tiltag der kan foretages.
– samtidigt med at forsøge at afskyde internt i bukkebestanden med:
37 % spidsbukke
32 % gaffelbukke
25 % seksendere
6 % knopbukke og returbukke
Se f.eks.: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.
Og alt dette er konsekvensen af en mangeårig praktiseret forkert afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, en forkert afskydning internt i bukkebestanden (hvor trofæjagten har spillet en større rolle), og at der har været afskudt i vores bestand med en for stor andel på ca. 47 – 53 % bukke (samtidigt med at der har været afskudt i rå- bestanden med en for stor andel på ca. 22 – 25 %) – dette tillagt alle de øvrige uhensigtsmæssigheder og vanskelige vilkår, beskrevet på: Jack Hansen Arkiv – Netnatur.
På den positive side tæller dog, at vores samlede afskydning af råvildt kun ser ud til at være ca. 1 – 5 % for stor – alt stadigvæk i erkendelse af, at vi ikke kender bestandsstørrelsen.
Det kan måske virke naivt at tro, at vi kommer til at kunne udpege de mange andre eventuelle mulige deltagende årsager til nedgangen i bestandsudtaget, og at vi så kan gøre noget ved disse. – Lige netop derfor, er vores eneste reelle mulighed for at redde råvildtbestanden og råvildtjagten, at hurtigst muligt afkorte jagtperioder og afskyde i bestanden med et sandsynligt rigtig og bæredygtigt jagtudbytte bestående af en formodet udbytteprocent på ca. 29, den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam på ca. 42 – 20 – 38 %, samt den sandsynligt rigtige afskydning internt i bukkebestanden (beskrevet ovenfor) – og optimere Vildtudbytteindberetningen. – Se også: www.netnatur.dk/”De 7 syndere”.
Næsten kun én ting, udover at fortsætte med nuværende afskydningsfordeling, kan ødelægge vor råvildtbestand endnu mere: nemlig at flytte bukkejagten helt eller delvist hen til, eller i nærheden af parringsperioden – som jeg i øvrigt er overbevist om er meget længere end man sædvanligvis tror, ligesom også lammesætningsperioden sandsynligvis er meget længere end vi hidtil har regnet med. – Se: www.netnatur.dk/Sent satte lam og parringsperiodens længde.
Jeg tror heller ikke, at vi kommer udenom at jægerne og jagtudlejerne må have stillet et verificeret Afskydningsværktøj til rådighed, som fortæller om sandsynligt antal råvildt på eget defineret jagtareal – og hvor mange bukke, råer og lam der årligt kan afskydes på jagtarealet.
Nødvendigheden af dette Afskydningsværktøj skyldes, at ingen har mulighed for at bedømme hvor mange stykker råvildt der sandsynligvis står på, eller ”tilhører” et jagtareal, og der bliver meget tit fejlbedømt, selv af professionelle. Kender man ikke det sandsynlige antal rådyr på et jagtareal (som meget ofte bliver overdrevet, af mange forskellige grunde), vil der højst sandsynligt blive afskudt forkert (for mange rådyr) på jagtarealet. – Se: Afskydningsværktøjer – Find dit rigtige jagtudbytte.
Jeg finder stadigvæk dette rigtigt: Bæredygtig jagt er et samfundsanliggende, hvor den øverste forvaltningsdel må skabe rammerne for, og de praktiske muligheder for at bæredygtig jagt kan opnås og fortsat finde sted.
At regulere jagtudbytte til bæredygtigt niveau ved brug af ændring i jagtperioder, er vel også helt i tråd med intentionerne i vores enkle og logiske forvaltningsmodel på afskydningssiden: Se: www.netnatur.dk/den-danske-model/. Overordnet jagtregulering kan i denne justeres lynhurtigt og på den billigst mulige måde – men at rette afskydningsfordelingen op kræver lidt flere tiltag.
Løser ovenfor nævnte ikke vores helt åbenlyse problemer i vores råvildtbestand, eller gøres der ikke noget ved dette snart – kan det hele jo ende i den tvungne model: ”Max. afskydning pr. arealenhed”. Og dette er der vel mange der gerne vil undgå – selv om denne, noget dyrere model at etablere og vedligeholde, ville kunne løse mange (flere) problemer i ét og samme hug og på en sikrere måde – alt muligt andet lige.
Skydes bukke det rigtige sted – på kroppen?
Nu vi snakker bukke, vil jeg gerne benytte lejligheden til at fortælle om min skudte forårsbuk 2022, da jeg synes at det er ligeså vigtigt som ovenstående, at dyrene dør hurtigst muligt når de skydes:
Skyder vi råvildtet med den mest skånsomme, humane og mest dødelige kugleplacering?
Den røde pil er en skydeskives anbefaling – en ren lungekugle. – Tænk, dette lærer man nye råvildtjægere! – Et kugletræf indenfor den gule ”træske” (område med CNS, centralnervesystem) vil få dyret til at falde straks, men den sorte cirkel anbefales, tættest muligt på den gule prik.
Endnu engang fik jeg selv den 29.05.22 atter bekræftet, at hjertekuglen er en vældig usikker og ikke human kugleplacering. – Jeg vil i øvrigt vædde med at alle råvildtjægere, dåvildtjægere og kronvildtjægere har oplevet, at dyret efter en hjertekugle er løbet væk og at rigtigt mange har oplevet at skulle tilkalde en sweisshundefører efter en afgivet hjertekugle, som også meget let (få cm. fra hjertet) kan blive til en grim anskydning.
70 meter ude kom bukken ud på engen, fra kanten af rapsmarken. Han havde vejret en rå der gik i engen, hvor hun havde aflagt sit lam i et skel.
Grundet vegetation kunne jeg kun se nederste del af brystkassen, og da bukken blev stående hér og da lyset var ved at slukke, besluttede jeg (stik modsat af hvad jeg plejer) at forsigtig klemme én af mine ikke mange hjertekugler af (denne gang for sidste gang).
I skuddet sås intet skudtegn, altså bortset fra at bukken i rasende fart sprang tilbage til rapsmarken – og væk var dén. – Og så dén stilhed efter skuddet!
Ligeså optimistisk, medrivende og pulsstigende det var, da bukken kom ud på den solbeskinnede eng fra den flotte gule rapsmark – ligeså håbløst, tomt og farveløst så det hele ud nu, et par sekunder efter. – Bedre blev det ikke af, at der næsten omgående indløb en SMS med: ”Blev den der?” – fra en god bukkejægerkollega i nærheden.
Efter at have ventet et kvarters tid fandt jeg skudstedet, hvor der var masser af sweiss, og jeg kunne følge dette over til kanten af rapsparken 20 meter fra skudstedet. Inde i rapsmarken fulgte jeg blodsporene, som ændrede retning mange gange og blev sværere og sværere at følge – og endelig fandt jeg ham, ca. 40-50 meter fra skudstedet, men liggende på benene og med hovedet højt løftet.
Riflen kom sandelig hurtigt af skulderen, men det viste sig at hans gevir hang fast i rapsstængler, og at han var forendt. Kuglen lignede en perfekt placeret kugle i hjerteregionen i helt rent sideskud.
Da dyret blev brækket, viste det sig at hjertet var skudt voldsomt i stykker, som det ses i fotoet:
Jeg tænkte bagefter på, hvor langt denne buk mon ville være løbet, dersom den ikke havde fået fastviklet opsatsen i rapsstængler!
Hvis en buk kan løbe 40-50 meter med et sådant hjerte – bør man da aldrig bruge hjertekuglen, men skifte den ud med CNS- kuglen, hvor dyret styrter på stedet, i besvimet (smertefri) tilstand og oftest død i knaldet.
Alle mine afgivne CNS- kugleplaceringer til råvildt, dåvildt og kronvildt har resulteret i, at det påskudte dyr er faldet besvimet lige på stedet (og herved helt smertefri og helt fri af angst), og oftest død i knaldet, eller senest efter 10-30 sekunder (dette ved de mange skudte dyr jeg har kunnet se fra hvor jeg sad). – Ikke ét eneste tapskud har jeg leveret.
Da jeg for mange år siden ”opdagede” CNS- kugleplaceringen fik jeg det faktisk langt bedre med at skyde dyr, og det resulterede også i at jeg nu turde skyde dyr f.eks. tæt på naboskel, eller i tæt skov.
Jeg kan huske min første CNS- kugle: En buk kom i trav pludselig ud af skovkanten og stoppede lige op et par sekunder, inden den ville ind i skoven igen 5-6 meter længere henne. Jeg sad og kiggede præcist dér hvor den kom ud, og nåede lige netop at få riflen op og skyde. Dyret faldt som ramt af lynet. – I forlængelse af skuddet kunne jeg fornemme lyden (et smæld) der lød som 2 sten der blev slået sammen, og selv om dette ifølge videnskaben ikke kan lade sig gøre – hørte jeg det altså. Jeg opdagede så senere under forlægningen, at lyden var kommet fra kuglens anslag mod rygsøjlen i overgangen til halshvirvlerne (og inde i denne ligger CNS, ”Medulla spinalis”).
Kun ganske få at mine afgivne hjertekugler har resulteret i at dyret faldt på stedet, og kun en enkelt var død i knaldet. De allerfleste har jeg måttet lede efter og jeg synes ikke at man har det rart, når man leder efter et bortløbet påskudt dyr – tanker dukker uundgåeligt op, såsom: ”er dyret i det hele taget ramt rigtigt?”, ”skal jeg nu til at aflive et højlydt skrækslagent dyr?” eller ”er dyret nu løbet ind hos naboen?”. Jeg har set mange skrækeksempler af hjertekugler.
Der er ingen tvivl om, at en kugle placeret i et dyrs centralnervesystem (CNS) er den optimale og altid hurtigste til øjeblikkeligt dræbende kugleplacering – og at hjertekuglen, som blot er en bløddels- kugle i en tværsstribet muskel (hjertet) burde fyres (undgås) omgående.
Se meget mere herom på: Jack Hansen Arkiv – Netnatur – i læserbrevet: CNS-kuglen.
