Kun hvis hunden efter d. 1. juli 2010 har en stamtavle, er den lovlig. Omkring 400.000 danske familiehunde uden stamtavle rammes nemlig også af den nye hundelov, hvis den bliver vedtaget, hævder Dyreværnet …
Af Redaktionen
Dyreværnet har været i retsudvalget for at forklare konsekvenserne af den nye hundelov, men justitsministeren er ikke ked af, at det vil koste raske familiehunde livet Dyreværnet har siden lovforslaget til den nye hundelov blev fremsat kæmpet for at få ændret flere punkter. Punkter, som vil få fatale konsekvenser for tusindvis af hunde, hvis de gennemtrumfes. Et forbud mod 13 navngivne racer, som er regeringens forsøg på at få nedbragt antallet af hundebid, er et uigennemtænkt og klodset forsøg, som ikke vil have den ønskede virkning – men derimod en masse meget uheldige bivirkninger, mener direktør Anne Marie Tiedemann fra Dyreværnet, der frygter at lovforslaget vil koste raske, familiehunde livet.
– Det er ligesom at tisse i bukserne – det varmer gevaldigt i starten men efterfølgende bliver det temmelig koldt, når man finder ud af, at det ikke virker, siger direktør for Dyreværnet Anne Marie Tiedemann – Dem, der gerne vil have en farlig hund, skal nok få en farlig hund. De vælger bare i stedet en race, der ikke er ulovlig og gør den aggressiv. Hvornår begynder folk at forstår, at det er manden i den anden ende af snoren, der er problemet? Man bør allerede nu fokusere på at få lavet en hundelov, der i lige så høj grad fokuserer på ejeren af hunden. Alt andet er uansvarligt. Fordi der nu kommer et raceforbud, skal man bestemt ikke regne med at problemet er løst, og at det bliver mere trygt at gå på gaden.
Alle indikationer fra udlandet peger på, at et raceforbud ikke løser noget som helst, sagde Anne Marie Tiedemann, da hun i denne uge talte for retsudvalget. – Også fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt er der tale om en yderst uansvarlig lov, der ikke vil kunne håndhæves. Formålet med den nye hundelov er at undgå overfald fra hunde. Det forsøger man at gøre ved at lave et raceforbud, som man tror kun rammer de ca. 30.000 hunde, der er i Danmark indenfor de pågældende 13 racer. Men man glemmer, at man også rammer ca. 400.000 blandingshunde.
Efter d. 1. juli vil ingen blandingshunde kunne videreformidles på lovlig vis, med mindre ejeren har ”tilstrækkelig dokumentation” for, at der er tale om en lovlig hund. Og hvad er ”tilstrækkelig dokumentation”, når man ikke har en stamtavle? Det har familien Danmark ikke tænkt over, når de bakker op omkring den nye hundelov. -Den nye hundelov vil rive tæppet væk under alle landets hundeinternater. For når vi kun kan bevise, at 1% af de hunde, vi formidler, er lovlige, hvad gør vi så? Får vi mon en bøde, hver gang vi sælger en hund? Internaterne i Danmark formidler tilsammen ca. 2.300 hunde årligt. Hvad skal der ske med disse hunde efter den 1. juli?, spørger Anne Marie Tiedemann, der afslutningsvis oplyser, at det er foreslået, at man ved hjælp af DNA-test kan fastslå hvilke racer, der findes i en hund. Men den metode kan ikke anvendes med mindre man præcis ved, hvilke racer, man skal teste efter. Og der findes over 800 forskellige hunderacer. Så hvem skal hjælpe med at racebestemme? Der er ikke nogen eksperter på området, som vi kan søge vejledning hos.
