Det er muligt at genindføre jagten på stor regnspove, men det kræver i følge DCE’s vurdering, at der indføres adaptiv forvaltning på arten, som regnes som særlig sky
Af Redaktionen
Flere af de lidt ældre jægere kan stadig huske jagten på stor regnspove. Ofte foregik jagten med brug af lokkefugle og ikke mindst via efterligning af storspovens lidt melankolske fløjtetoner. De jægere, der mestrede efterligningens kunst, kunne trække fuglene på skudhold selv om de trak forbi på selv ganske betragtelige afstande.
Indtil 1982 havde stor regnspove jagttid fra 1. august til 31. december. Men i 1982 blev jagtstarten flyttet fra første september … Fredningen i august måned blev indført for især at beskytte de gamle fugle.
I de tre sidste sæsoner inden jagttiden blev ændret, var det gennemsnitlige udbytte på 24.500 spover, og i de sidste tre sæsoner, inden arten blev totalfredet, var udbyttet 7.030 spover.
Det oplyser DCE, der vurderer jattiderne på en række danske vildtarter. Både arter, der allerede har en jagttid, men også arter, der ligesom regnspoven ikke længere må nedlægges i Danmark. Regnspoven blev nemlig fredet i 1994 og dermed blev der sat i stort punktum i en helt unik jagtform med lokkejagt på vadefugle.
Jæger og jæger imellem er jagten på stor regnspove ofte til debat, da det fremføres, at den store regnspove atter burde være jagtbare, da stor regnspove står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark.
DCE, Aarhus Universitet, som myndighederne har bestilt til at vurdere jagten og jagttiderne på de danske vildtarter, har dog en del betænkeligheder i forhold til en evt. genåbning af jagt på stor regnspove.
LÆS OGSÅ: DCE RAPPORT VURDERER JAGTTIDER PÅ SKARV, BÆVER OG STOR REGNSPOVE
Universitetets vurdering kan uden oprindelige kildehenvisninger læses herunder. Ønsker man at læse den fulde skrivelse om regnspove og de andre arter, som vurderes af DCE, kan man følge linket herover.
Stor regnspove betragtes livskraftig (LC) og i en større analyse af artens antal og udvikling i Danmark siden midten af 1970’erne blev det konkluderet, at det stigende antal store regnspove i landet skyldes ”jagtfredning og et mildere klima. Den store fremgang i stor regnspoves rastebestand, der er fortsat i reservater over hele landet, kan således skyldes effekter af jagtfredning, reservater og/eller mildere klima. KILDE: DCE
Vurdering af eventuel jagttid
AEWA har vedtaget en international forvaltningsplan for stor regnspove. Planen gør det muligt at indføre jagt på arten. Men da den europæiske, nord- og vestafrikanske flywaybestand er listet i kategori A4, kan dette kun ske under forudsætning af, at der aftales en international adaptiv jagtforvaltningsplan.
Det indebærer, at de lande, der ønsker jagt, skal sikre, at arten har en gunstig bevaringsstatus ved bl.a. at tilpasse jagten efter bestandsudviklingen og jagtens indflydelse. Desuden skal der laves en vildtudbyttestatistik på flywayniveau og indføres forvaltningsmekanismer til at regulere og aftale jagten i en løbende proces.
Frankrig er det land i EU, der senest har haft en jagttid på stor regnspove. Bortset fra et midlertidigt jagtstop fra 2008 til 2012 (fire jagtsæsoner) har der tilsyneladende været jagt på store regnspove i Frankrig i alle årene frem til og med sæsonen 2018/19, i de senere år dog kun langs kysterne. I sæsonerne 2019/20 og 2020/21 har der ikke været jagt på arten i Frankrig.
En eventuel genindførelse af jagt på stor regnspove i Danmark formodes at ville medføre et øget forstyrrelsesniveau på rastepladserne.
Øget forstyrrelse pga. jagt vil formentlig føre til et fald i antallet af rastende spover i Danmark, fordi arten er meget følsom over for forstyrrelser; førhen havde arten en flugtafstand på op til 1.000 m i den danske del af Vadehavet. Såfremt der indføres jagttid på stor regnspove, bør den først starte, når hovedparten af de gamle fugle har forladt landet, hvilket bedømt ud fra aldersfordelingen i jagtudbyttet i 1980’erne vil sige efter primo oktober.
Det er imidlertid muligt, at de adulte fugle siden 1980’erne har forlænget deres opholdstid i Danmark inden deres videre træk, hvorfor aldersfordelingen i et eventuelt jagtudbytte bør følges nøje.
En jagtstart fra f.eks. midten af oktober vil eliminere forvekslingsproblemet med lille regnspove, der på det tidspunkt for længst har forladt Danmark. Da arten er så sky og følsom over for forstyrrelser, bør det desuden overvejes, om jagt kun skal være tilladt inde i landet for at reducere omfanget af forstyrrelser i de primære fouragerings- og rasteområder, der ligger ude på mudderfladerne om efteråret og vinteren.
Stor regnspove står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det følge DCE princippet muligt at genindføre en jagttid. Beregninger tyder på, at den jagt, som blev drevet i Danmark frem til 1982/83, hvor der blev nedlagt mange gamle fugle, havde en negativ indflydelse på bestanden. Derimod havde jagten i de følgende år ikke en målelig effekt. oplyses det.
